It-support i Grønland: Sløvt internet sendte USB-harddisk på flyvetur over indlandsisen

Fire danske teknikere fik en helt særlig udfordring, da de skulle genopbygge det centrale it-system for en grønlandsk kommune efter et server-nedbrud. En flyvetur endte med at vinde over båndbredden.

Når større it-systemer går ned i Grønland, kan det være en større udfordring end det normalt ville være på de varmere og knap så barske breddegrader, at udbedre fejlen igen. Særligt hvis fejludbedringen er afhængig af, at man kan sende store mængder data over internettet.

Det måtte et hold danske teknikere sande, da de i sommeren 2010 med lyn og hast skulle pakke bagagen og tage det næste ledige fly til Grønland for hurtigst muligt at udbedre et større servernedbrud i kommunen Kommuneqarfik Sermersooqs centrale it-system.

Under flytningen af et serverrum i Nuuk, der blandt andet håndterede det virtuelle Citrix-system, som en række af de kommunale institutioner i de tilstødende byer og bygder var afhængige af, havde en elektriker ved en fejl installeret strømtilslutningen på en måde, så hverken UPS’en eller kølingen kørte optimalt. Det betød, at strømmen til sidst røg sammen med kølingen så et større antal diske enten gik ned eller decideret blev brændt af.

Konsekvensen var, at kommunekontorerne nu ikke længere havde adgang til det centrale it-system. Derfor var det lidt af en hastesag, da it-arkitekt Ilanguak Olsen fra KMD blev ringet op af sin chef.

»Onsdag bliver jeg ringet op af min chef Jan Kvinesdal, og fredag morgen klokken 7 sidder jeg på et fly med tre andre kolleger på vej til Grønland. Det var midt i sommerferien, så det var heldigt, at vi kunne få en plads i flyet for alle feriegæsterne og studenterne, der skulle hjem i ferien,« fortæller han.

Ilanguak Olsen var blevet særligt udvalgt til opgaven, da han som navnet måske også antyder, er af grønlandsk afstamning. I 15 år har han selv boet og arbejdet i Grønland, og har derfor et særligt kendskab til både kulturen og sproget, som han kunne bidrage med på opgaven.

»Jeg har både familie, venner og gamle kolleger i landet og ved, hvordan man får tingene til at køre deroppe. For det er altså lidt anderledes end i Danmark.«

»Alene sprogmæssigt er den yngre generation vokset op med grønlandsk som det primære sprog, og dansk og engelsk som fremmedsprog. Og da nogle af dem kan have tendens til at nikke høfligt, selv om de måske ikke helt har forstået, hvad man har sagt, så kunne jeg jo lytte med i deres interne grønlandske snak og træde til, hvis det var nødvendigt.«

Da de fire teknikere fik set på systemet, måtte de erkende, at hele Citrix-miljøet var væk og måtte bygges op igen fra bunden. Det samme valgte man at gøre med SCCS-modulet. Kun SCOM-systemet stod til at redde.

Fordi nedbruddet krævede en større genopbygning, og fordi at man allerede havde brugt en del penge på at få indhentet det lille hold af specialister, blev det besluttet, at man også ville tilføje en række forbedringer til systemet.

Man udskiftede blandt andet det gamle dongle-sikkerhedssystem i Citrix med et sms-passcode system, man redesignede miljøet så det fik mere avanceret ressourcefordeling og fejlredundans, og man sørgede for at oprette en udvidet cache-funktion, så klientmaskinerne lokalt ville gemme så meget af det hyppigst anvendte data som muligt.

Flyvende patch

I forbindelse med den store genopbygning stødte man dog på nogle helt særlige udfordringer set i forhold til Grønlands internet-infrastruktur. Kun meget få dele af landet er forbundet med hurtige fiberforbindelser, mens en større andel er tilsluttet med mere almindelige lan-links. Andre er igen kun forbundet via specielle radiokæder, mens få udelukkende har satellitopkoblinger til rådighed.

Det betyder, at mange af forbindelser både kan være meget langsomme eller meget kostbare at benytte. Og da man stod over for at skulle udsende en patch på 2,3 gigabyte til byen Tasiilaq på østkysten, havde man et problem.

»Folkene fra kommunen sidder typisk på en 512 kb forbindelse, som de deler med hele bygden. Vi regnede ud, at det for eksempel ville tage os 16 minutter at kopiere en 5 megabyte-patch til østkysten, hvis ingen andre i bygden brugte forbindelsen. Og med den pågældende patch på 2,3 gigabyte, ville det altså tage op imod 5 dage.«

Det fik den udsendte grønlandske medarbejder til at tænke kreativt. Han bad sine kolleger om at kopiere filen over på en usb-harddisk og kørte ned til flyvepladsen. Her gik han fra passager til passager indtil han fandt et par, der skulle til den selvsamme bygd som patchen.

»De var så venlige at tage harddisken med i flyet, og afleverede den til en mand fra kommunen, som tog imod dem. Så i stedet for fem dage tog det kun fem timer,« fortæller han.

I et andet tilfælde valgte man at sende en patch med skib, der dog var en noget langsommere løsning, end hvis man havde benyttet sig at internetforbindelsen. Men her var det prisen på forbindelsen, der var afgørende.

»Til sammenligning ville datatransaktionen have kostet dem, hvad der svarer til en BMW X5 på hvide plader. Så vi besluttede, at vi godt kunne vente på, at patchen blev sejlet derover i stedet.«

Selv om det er noget anderledes forhold, end man er vant til fra for eksempel de danske, så fortæller Ilanguak Olsen, at det er blevet langt bedre end tidligere.

»I midten af 90’erne var hele Grønland tvunget til at dele én forbindelse på 64 kb. Så der er da trods alt sket noget,« griner han.

Selv om det var en udfordrende hasteopgave, så ser han alligevel tilbage på det som en god oplevelse.

»Det var en meget intens opgave, men vi fik alle systemer i luften inden for forventet tid, samtidig med at vi fik installeret en række forbedringer, i stedet for at de bare blev nulstillet,« siger Ilanguak Olsen til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rasmus Hansen

Det var dog ikke på grund af hastigheden, men økonomien.

Som IT konsulent i Ilulissat, kom jeg ud til en kunde hvor deres adgangskontrol pc var stået af. Det viste sig at der skulle ny harddisk og ominstallation til. For at få softwaren til adgangskontrollen, måtte jeg have fat i leverandøren i Nuuk. Det var ikke noget problem at få en kopi af DVD'en med softwaren på, men en download på 4,7 GB ville komme til at koste ca 2000 kr (0,42 kr/mb), hvorimod en ekspres luftfragt ville koste ca 900 kr. Så valget faldt på flyveren, og 4 timers senere kunne jeg hente en kuvert med DVD i lufthavnen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere