Det kan koste den it-studerende Søren Louv-Jansen mange måneders SU at lægge fem politikeres CPR-numre på nettet. Den største bøde, der indtil videre er uddelt i sådan en sag, var nemlig på 25.000 kroner.
Sådan lyder det fra Datatilsynet, som også bekræfter, at man har sendt en politianmeldelse af sted, da tilsynet blev opmærksom på Søren Louv-Jansens webside med CPR-lotteriet. Her kunne man gætte på, hvilket af fire tal der var det korrekte CPR-nummer for fem kendte politikere.
Websiden har udløst en politianmeldelse for at overtræde Persondatalovens §11, fortæller Datatilsynet til Version2, men derudover ønsker tilsynets direktør ikke at kommentere den konkrete sag, kun at fortælle mere generelt om den slags sager.
»Når der bliver offentliggjort CPR-numre, går vi altid ind i sagen. Det afhænger så af de konkrete omstændigheder, om vi politianmelder. Det har vi gjort før, så det er ikke første gang,« siger direktør for Datatilsynet Janni Christoffersen til Version2.
Søren Louv-Jansen har mange gange tidligere over de seneste år gjort opmærksom på, hvor nemt det er at finde frem til en persons CPR-nummer, hvis man har en fødselsdato. Men alligevel bliver problemet ikke rettet op, og derfor valgte han indirekte at offentliggøre en række politikeres CPR-numre med sit CPR-lotteri, der er taget offline igen.
I lignende sager om offentliggørelse af personnumre har det som regel udløst en bøde at offentliggøre andre personers CPR-nummer uden deres samtykke, forklarer Janni Christoffersen.
»Retspraksis er en bøde i størrelsesordenen 5.000 til 10.000 kroner. Det højeste har været 25.000 kroner,« siger direktøren og henviser også til en sag fra 2002, hvor et firma fik en bøde på 3.000 kroner for uforvarende at lægge kunders CPR-numre på nettet i nogle indscannede dokumenter.
Som regel er det offentlige myndigheder, som ved en fejl lægger et dokument online, der indeholder navne og personnumre. For eksempel elevlister på universiteter eller patientoversigter på et hospital. Forskellen er bare, at en offentlig myndighed ikke kan få en bøde, kun en påtale.
»Der er ikke hjemmel i loven for at straffe offentlige myndigheder. Vi kan i stedet rette henvendelse til den politiske ledelse,« siger Janni Christoffersen
Hun nævner som eksempel en kommune, der tre gange blev taget i at bryde loven. Her fik kommunalbestyrelsen et brev fra Datatilsynet, der bad dem om at sikre, at der ikke blev lagt dokumenter med personoplysninger online.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
