It skal hjælpe lærere med at dele forløb
I stedet for at folkeskolelærere bruger tid på at forberede sig til forløb individuelt, giver it-systemet Meebook dem mulighed for, at de kan dele forløb mellem sig.
»I stedet for at vi alle sammen sidder og planlægger alle forløbene, så deler vi det lidt ud,« siger Henriette Qvist, der er skoleleder på 10. klassescenteret i Aars til DR Nyheder.
Vesthimmerlands Kommune er en af de 23 kommuner, der har indført et Meebook, hvor lærerne kan dele deres forberedelse. Eksempelvis kan to dansklærere på samme klassetrin bytte forberedelse.
Så den ene lærer kan lave et forløb om digte, mens den anden laver et forløb om danske forfattere. Forløbene kan de dele mellem sig i programmet og dermed få mere tid til anden forberedelse.
Meebook regner med at have halvdelen af landets kommuner som kunder inden næste skoleår.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.