It-sikkerhedsekspert: Vi overdynger os med dyre, tekniske løsninger uden grund

7. april 2016 kl. 06:39
For ofte lader it-afdelinger sig lokke af virksomheder med dyre teknologiske løsninger, når it-sikkerheden skal styrkes, lyder det fra den kendte engelske it-sikkerhedskonsulent Bruce Wynn.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

It-sikkerhed er højt på de fleste virksomheders dagsorden i øjeblikket, og det er sikkerhedsfirmaerne ikke sene til at udnytte.

Når de rådgiver omkring it-sikkerhed, ender det ofte med en anbefaling af firmaernes dyre tekniske løsninger. Og it-cheferne er for hurtige til at købe dyrt ind i stedet for at gå efter de lavthængende frugter, lyder budskabet fra den engelske it-sikkerhedskonsulent Bruce Wynn, der blandt andet har rådgivet politiet i London samt IBM om it-kriminalitet.

Bruce Wynn

Engelsk it-sikkerhedskonsulent med fortid som blandt andet CTO for det britiske luftvåben, Royal Air Force.

Har rådgivet politiet i London, IBM og en lang række andre virksomheder omkring it-sikkerhed.

Holder oplægget: ‘Cyber risks - PDF’s, passwords and passion fruit - problems, precautions, protection and prevention’ til it-sikkerhedskonferencen Infosecurity i København den 3. maj kl. 10:00.

Den 3. maj kommer han til Infosecurity-konferencen i København for at fortælle om, hvordan virksomheder bør gentænke deres it-sikkerhed.

»It-sikkerhed bliver for ofte grebet an ved at anskaffe sig dyr teknologi, anbefalet af - sjovt nok - dem, der sælger den dyre teknologi. Der er ofte bedre måder at beskytte sig på,« siger han og henviser til sikkerheden i hjemmet som allegori.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvorfor bruge penge på en lås til hoveddøren med fem slåer på, hvis låsen til bagdøren kan åbnes med et stykke pap, spørger han.

Zero day-sårbarheder huserer længe inden de opdages

Virksomheder bruger penge på antivirus, men alligevel lykkedes det i januar 2016 for nogle bagmænd at ramme en række hospitaler i USA med javascript-ransomware. Ganske enkelt fordi, malwaren ikke blev genkendt i antivirus-databasen.

»Hvad kunne vi have gjort anderledes - ikke nødvendigvis for at stoppe angrebene, men for at minimere skaderne i stedet?,« siger Bruce Wynn.

De samme falske forhåbninger til antivirus-teknologiens meritter gør sig også gældende, når det kommer til zero day-sårbarheder. I gennemsnit huserer de i 10 måneder ifølge Symantec, før antivirus-softwaren kan spore angrebene, og sårbarhederne bliver løst med en patch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger