It-sikkerhedsekspert: Ny digitaliseringsstrategi underprioriterer Datatilsynet
Regeringens nye digitaliseringsstrategi prioriterer ikke beskyttelse af borgernes data højt nok.
Det siger Jørn Guldberg, der er IDAs ekspert i cybersikkerhed, til Version2.
Helt specifikt mener Jørn Guldberg at Datatilsynet, der både har til opgave at rådgive og føre tilsyn med, om kravene til databeskyttelse blive overholdt, når virksomheder og myndigheder bruger borgeres personlige oplysninger, er underfinansieret.
Ud af de 2,1 milliarder kroner, der er afsat til digitale, statslige projekter i Digitaliseringsstrategien 2022-2025, finder 17 millioner kroner vej til Datatilsynet over de kommende fire år. De 17 millioner bliver lagt oven i Datatilsynets årlige budget på omtrent 50 millioner kroner frem mod 2025 i kraft af finansloven.
»Det er selvfølgelig godt, at der blev tilført fire millioner kroner til Datatilsynets årlige budget, men det er fjernt fra, at de bliver i stand til at løfte det ansvar for rådgivning og tilsyn, de er blevet givet. De er allerede lagt ned af de opgaver, der i forvejen opstår på grund af GDPR-kravene,« udtaler Jørn Guldberg.
Ønsket om et styrket Datatilsyn deles bredt af både politiske partier Enhedslisten og Venstre, ligesom Dansk Industri og en række interesseorganisationer tidligere har krævet et bedre finansieret og mere proaktivt Datatilsyn.
Blandt andet har Janus Sandsgaard, digitaliseringspolitisk fagchef i Dansk Erhverv, udtalt til ComplianceTech, at »der er brug for et proaktivt Datatilsyn; nogen, der kan komme ud af rollen som det ‘rene’ tilsyn og i højere grad fungere som et form for videns- og formidlingscenter til virksomhederne.«
Sundhedsdata skal samles
Et af de digitaliseringsprojekter, der ifølge Jørn Guldberg kan betyde faldgruber for datasikkerheden, er planen om at samle borgernes sundhedsdata i sundhedsjournalen på sundhed.dk.
Initiativet er en del af sundhedsreformen 2021 og skal ifølge Finansministeriet »vise endnu flere sundhedsdata til borgere og sundhedspersonale med udgangspunkt i fælles principper for visning af sundhedsdata på tværs af forskellige digitale løsninger«.
»Vi skal være særligt påpasselige, når det kommer til sundhedsdata. Det er meget bekymrende, at man siger, at man vil have sundhedsdata, der tidligere var fordelt rundt, samlet i større stil end tidligere, hvis man ikke får sat anonymiseringen af data på plads fra start,« udtaler Jørn Guldberg.
Anonymisering af data er ifølge Jørn Guldberg afgørende for datasikkerheden, fordi en øget forbundethed af data kan gøre information, der i udgangspunkt ikke er personfølsomt, til særligt personfølsomt.
Han mener, at en uvildig instans som Datatilsynet, der ikke har kommercielle interesser, er oplagt til at rådgive sundhedsvæsenet i datasikkerhed.
»Men Datatilsynet er på sokkeholderne på grund af anmeldelser om GDPR-overtrædelser og henvendelser, der kommer fra virksomheder, der er nervøse for, om de overtræder GDPR, så de får svært ved at lave det forebyggende arbejde, der kunne afhjælpe regelbrud og bekymringer, før de opstod,« udtaler han.
Energieffektivisering
Ud over ambitionen om at samle sundhedsdata er det også planen, at forsynings- og forbrugsdata på energiområdet skal samles og analyseres, så energisystemet bliver effektiviseret i samfundsøkonomiens og den grønne omstillings navn.
Under præsentationen af regeringens digitaliseringsstrategi sagde administrerende direktør i Microsoft Danmark og Island, Nana Bule, der er udnævnt som forperson for det kommende Digitaliseringsråd, at den næste fase af digitaliseringen er forbundet med omstillingen af energisektoren.
I den forbindelse nævner Jørn Guldberg igen de problemer, der kan opstå, når forskellige data bliver forbundet.
Han forklarer at databehandlingssystemer, der skal energioptimere, ofte kommer ud på et skråplan, fordi man kommer så tæt på borgeren i sin data, at man kan se, hvornår den enkelte borger er hjemme.
»Der kommer Datatilsynet - blandt andre - til at skulle løse nogle dilemmaer for dem, der skal arbejde med databehandling, og derfor har vi brug for, at de har de kræfter, der skal til for at løse de opgaver.«
Chefjurist i Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup, der tidligere har udtrykt bekymring for mismatchet mellem dansk digitalisering og finansiering af Datatilsynet, gentager formaningen:
»Jeg ved ikke præcist, hvad fire millioner oven i det årlige budget betyder for Datatilsynets arbejde, men uvildigt tilsyn af datasikkerhed er fortsat bydende nødvendigt for et digitaliseret Danmark,« siger Anette Høyrup.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
