Den britiske pendant til amerikanske NSA, GCHQ, har grebet ind i planerne om udrulning af 53 millioner intelligente el- og gasmålere i Storbritannien. Årsagen er manglende it-sikkerhed, skriver digi.no.
Ifølge Financial Times var der ganske vist etableret kryptering på forbindelsen mellem målere på den ene side og el- og gasværkerne på den anden.
Men al kryptering i det gigantiske system var planlagt til at være baseret på én enkelt fælles krypteringsnøgle.
Det ville måske ikke være så kritisabelt, hvis systemet alene skulle anvendes til at sende forbrugsdata mellem målere og energiselskaber. Men det britiske system kan langt mere end det.
Systemet håndterer langt mere end dataindsamling
The Inquirer kalder systemet for et 'Rolls Royce' system, bl.a. fordi det giver energiselskaberne mulighed for at styre energiforbruget og desuden afbryde forsyningen, hvis kunderne ikke betaler deres regning.
Hvis det er sandt, og nogle fik fat i krypteringsnøglen, kunne de - i det mindste i teorien - overtage kontrollen med strøm- og gasforsyningen til det meste af Storbritannien.
Systemet, der skal være installeret i 2020, koster 20 milliarder pund.
Desværre ser det ud, at kun en lille del af budgettet er anvendt til at hyre sikkerhedseksperter til at revidere sikkerheden på alle niveauer, lyder det i it-pressen.
»Leveradørerne af målerne er virkelig gode til at producere målerne, men de ved ikke så meget om hvordan man sikrer dem. Dem der udvikler de databehandlende systemer ved en masse om, hvordan de gør dem sikre, men meget lidt om de sårbarheder, der kan indlejres i dem,« siger Ian Levy, teknisk direktør hos GCHQs gruppe for kommunikationssikkerhed, til Financial Times.
GCHQ har nu sørget for yderligere sikkerhedstiltag. Nu skal der ifølge Ian Levy tre specifikke angreb eller fejl til på samme tid, før det kan føre til alvorlige konsekvenser.
Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!
Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.