Der er blevet fundet malware i det bayerske atomkraftværk Gundremmingen. Den ondsindede software blev fundet, da man gennemførte en revision i blok B, lyder det fra kraftværket. Det skriver Spiegel.
Der har ifølge værket ikke været fare for personale eller lokalbefolkning, idet ingen af de kritiske dele af kraftværket er forbundet til internettet.
Alligevel er tilsynsmyndigheden og Bundesamt für Sicherheit in der Informationstechnik informeret.
Specialister hos operatøren RWE (tidligere Rheinisch-Westfälisches Elektrizitätswerk AG) vil nu undersøge, hvordan virussen kom ind computersystemet, som er fra 2008.
Hændelsen er interessant, til dels fordi der også herhjemme foregår en diskussion af, om vores energisektor, herunder kraftvarmeværkerne, er for sårbare over for it-angreb.
Malware ligger i brændstofstyring
Den angrebne del af systemet er en del af brændstofforsyningen, som vel at mærke ikke har nogen betydning for styring og regulering af selve værket.
Den uønskede malware har til formål at skabe forbindelser til internettet.
Som reaktion på opdagelsen er revisionen af værkets it-sikkerhed blevet forlænget.
Anti-nukleare aktivister har opfordret til, at man undersøger, hvor længe malwaren har inficeret de pågældende computere.
Operatører af kraftværket er for ca. 75 procents vedkommende RWE Power AG, mens de sidste 25 procent tilhører EON Kernkraft GmbH.
Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!
Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.