It-rådgiver: Danmark skal rekruttere russiske it-specialister

11. april 2022 kl. 11:359
KMD Kontor
Illustration: KMD.
Kombinationen af dansk efterspørgsel på it-specialister og et stigende udbud af russiske kompetencer får it-rådgiver og adm. direktør i it-rådgivningsvirksomheden It Advisory, Kristian Sørensen, til at foreslå, at fokus rettes mod at rekruttere russiske it-specialister.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark mangler it-specialister, og flere store it-virksomheder har stoppet deres aktiviteter i Rusland med opsigelse af tusindvis af russiske ansatte som følge. Det skal udnyttes til at rekruttere russiske it-specialister til danske virksomheder, så kompetencerne kan udnyttes til gavn for dansk konkurrenceevne.

Det skriver Kristian Sørensen, der er it-rådgiver og adm. direktør i it-rådgivningsvirksomheden It Advisory, i et debatindlæg i Børsen.

Læs også: Google-rapport: Nato udsat for russisk phising-kampagne

Han nævner blandt andet, at direktøren for den russiske it-branche, RAEC, Sergej Plugotarenko, i marts 2022 har udtalt, at mere end 50.000 russiske it-specialister allerede har besluttet sig for at forlade Rusland, og at yderligere 100.000 er på vej til at gøre det samme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi skal hurtigst muligt i gang med at gøre kur til de dygtigste russiske it-specialister. Ikke ved at outsource til Rusland, men ved at få nogle af dem til Danmark via markedsføring og vejledning i, hvordan man søger job i Danmark,« skriver Kristian Sørensen i Børsen.

Læs også: Skarp kritik af it-sikkerheden i EU: »Niveauet står ikke mål med truslerne«

IT-Branchen, der er brancheorganisation for danske it- og televirksomheder, har flere gange været ude at sætte fokus på mangel på arbejdskraft inden for it-branchen. Senest i slutningen af marts 2022, hvor en af konklusionerne på en undersøgelse var, at 84,5 pct. af de danske it-virksomheder ser manglen på de rette it-kompetencer som den største barriere for vækst i branchen.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
14. april 2022 kl. 16:50

Om jeg begriber, hvordan man fortsat kan tale om mangel på IT-specialister? Jeg kender en, der har søgt i 4 år. Ingeniøruddannet, ca. 25 programmeringssprog, 3 databasesystemer, programmering, drift, projektledelse, IT-management, uhyre omgængelig, international erfaring, taler 6 sprog. Men det tæller måske ikke som "specialist", når han kan så mange forskellige ting? Eller er det fordi, han er over 50?

7
12. april 2022 kl. 10:32

Mig bekendt har netop IT specialister fået udrejseforbud fra Rusland så det kan måske få lange udsigter Måske er det mere hensigtsmæssigt at sørge for at de folk der kommer fra Ukraine lige nu bliver matchet ordentligt så vi ikke risikerer at IT folk ender i regøringsjobs

6
12. april 2022 kl. 00:11

I den givne situation, kan jeg godt være bekymret for om man kan skelne hvilke der faktisk er flygtet ud af Rusland og hvilke der kommer til at optræde som Russiske agenter. Netop i IT stillinger er risikoen temmelig stor for at uheldige elementer kan få indflydelse eller information som ikke burde tilflyde Rusland disse dage.

8
12. april 2022 kl. 12:48

I den givne situation, kan jeg godt være bekymret for om man kan skelne hvilke der faktisk er flygtet ud af Rusland og hvilke der kommer til at optræde som Russiske agenter. Netop i IT stillinger er risikoen temmelig stor for at uheldige elementer kan få indflydelse eller information som ikke burde tilflyde Rusland disse dage.

Jeg er helt enig. Af samme grund vil firmaer komme i problemer, hvis der skal leveres til virksomheder der repræsenterer kritisk national infrastruktur. Her taler vi om telesektoren, energisektoren, transportsektoren, søfartssektoren, sundhedssektoren og den finansielle sektor.

I disse sektorer gælder særlige skærpede regler for leverancer. Ofte betyder det, at der skal sikkerhedsgodkendelser til de medarbejdere der skal levere, og i mange tilfælde skal virksomheden også selv sikkerhedsgodkendes. Desuden vil der, hvis de russiske ansatte placeres i f.eks. en russisk filial, skulle gennemføres investeringsscreeninger for leverancer til de kritiske infrastruktur sektorer.

Selv hvis virksomheden ikke arbejder inden for de kritiske sektorer, kræves der i mange tilfælde sikkerhedsgodkendelser.

Godkendelserne kræves uanset om der er tale om danske statsborgere, eller ej. Det er myndighederne i medarbejderens hjemland som foretager sikkerhedsgodkendelsen, og jeg kan godt forestille mig, at russiske medarbejdere - som skal sikkerhedsgodkendes af russiske myndigheder - vil løbe ind i visse problemer blandt danske infrastruktur kunder - de vil formodentlig næppe accepteret godkendelsen.

Så bortset fra at sætte fokus på, at Danmark - som resten af Europa (og verden) - mangler kvalificerede IT folk, så er forslaget - mildt sagt - rigtig dårligt timet, og så uigennemtænkt, at det næppe har gang på jord. Til gengæld kan det lynhurtigt få ekspederet virksomheder som prøver, ud i et helt uforudsigeligt troværdighedsproblem, ikke kun i de kritiske sektorer, men helt generelt.

4
11. april 2022 kl. 16:06

Formålet med sanktionerne er at russerne skal blive hjemme og ordne deres indenrigspolitik. Bagefter kan de komme hvis det er nødvendig

5
11. april 2022 kl. 16:36

Det var ikke gået op for mig. Altså hvorfor begrænser vi køb i Rusland (så småt, så småt) i stedet for at lukke grænserne for russere?

Altså dem, der rejser fra Rusland, kan jo ikke bidrage meget til den russiske økonomi. Win. De kan bidrage til vores (hvis vi ellers kan finde boliger til dem). Win. De kan heller ikke indkaldes til Putins hær. Win. De vil kommunikere med venner og familie derhjemme. Win.

Eller de rammes af vildt og savlende russerhad. All lost!

3
11. april 2022 kl. 14:01

Ja tak. Danmark er brug for dygtige IT folk og min oplevelse af russiske IT folk er at de er dygtige, venlige og fungerer godt i Danmark. Dem der nu ønsker at forlade Rusland er givetvis dem der er utilfredse med Putins angrebskrig. Vil der være sikkerhedsproblemer? Selvfølgeligt. Men vi havde præcist de samme sikkerhedsproblemer for et år siden. Løsningen er at der skal flere øjne på på koden. For at være helt ærlig så er jeg meget mere bekymret for de bunker af libraries og applications der blot flyder ind i virksomheder uden at nogen har gjort sig de store tanker om hvem der har lavet dem og hvordan det ser ud med kvalitet.

Hver gang notepad++ kommer og fortæller mig at der er en opdatering til et eller andet plug-in ... tør jeg så tage den opdatering? Hvem lavede det plugin? Hver gang jeg opdaterer et library ... hvad er mine garantier for softwaren? Når jeg køber en dims og sætter den på nettet - kan jeg så stole på leverandøren?

1
11. april 2022 kl. 13:10

ja, helst dem der er så billige, at det det er for godt til at være sandt. Alt imens vi fastholder manglen på seriøs undervisning i datalogi fra en tidlig alder, og skærer yderligere i hvor mange IT folk der uddannes.

// Jesper

2
11. april 2022 kl. 13:46

Конечно!

Det ene udelukker ikke det andet (altså bortset fra at folk skal have en korrekt løn (jvf. The Red-headed League). Jeg er voldsomt usikker på, om der skal undervises i datalogi i folkeskolen, især fra hvornår og hvad der skal undervises i.

Vi kommer også til at mangle boliger. Måske kan vi bruge de kaserner, der står tomme, mens soldaterne er på Bornholm?