It-rådgiver: Absurd at tro at valg af cloud er det samme som at have en strategi

Illustration: Dreamstime
Det er lykkedes en række af de store udbydere at få kunderne til at tro, at cloud-teknologi i sig selv skaber digital transformation af deres forretning. Men valg af teknologi er ikke det samme som at have en it-strategi, siger it-rådgiver.

Digital transformation er blevet it-verdenens bud på den hellige gral. Angsten for at sakke bagud i et digitaliseret forretningsmiljø har fået mange virksomheder til at proklamere, at de nu bekender sig til en cloud first-strategi som vejen til at tilkæmpe sig en plads på fremtidens markeder.

Mikkel Næsager Illustration: Twitter

Men ifølge Mikkel Næsager, stifter og CTO i rådgivningsvirksomheden Kostner Group Aps, overser mange virksomheder, at valget af en bestemt teknologi ikke er en genvej til at skabe en holdbar forretning.

»Det er absurd at bilde sig selv ind, at valg af teknologi er det samme som at have en strategi. Det er det klassiske billede fra it-verdenen, hvor det er lykkedes en stribe store cloud-udbydere at overbevise kunderne om, at cloud er svaret på alting. Men hvis cloud er svaret, hvad er så spørgsmålet?« lyder det polemisk fra Mikkel Næsager.

»De, der kaster sig ud i en cloud first-strategi, er typisk topchefer, der i mange tilfælde ikke har noget indgående kendskab til, hvad it-teknologi eller cloud egentlig er. Deres forventninger er ofte baseret på cloud-udbydernes rosenrøde marketingbudskaber,« siger Mikkel Næsager, som samtidig beskylder leverandørerne for at vildlede kunderne med besnærende salgstaler om skyens lyksaligheder.

»Jeg har hørt folk fra cloud-udbydere sige i ramme alvor, at cloud er selve forudsætningen for digital transformation. Jeg har endda hørt dem sige, at deres cloud-platform er det samme som digital transformation,« siger Mikkel Næsager og understreger, at udbyderne ikke er alene om at udsætte kunder for cloud-sirenesangen.

Også Gartner og andre traditionelle rådgivningshuse er med på vognen.

Ikke cloud-bashing

Han understreger samtidig, at hans ærinde ikke er at underminere cloud-teknologiens troværdighed.

»For mig handler det ikke om cloud-bashing, men om at virksomheder skal træffe beslutninger på basis af fakta, viden og forretningsmæssige behov i stedet for at lade sig styre af marketingstrategien hos Microsoft og Amazon. Der kan sagtens være gode grunde til at flytte data og applikationer i skyen, men cloud bliver aldrig løsningen på alt. Det handler stadig om, hvor og hvordan du kører dine servere,« siger Mikkel Næsager.

Han peger som eksempel på, at mange kunder overser risikoen for, at valg af en bestemt cloud-platform binder kunderne til en bestemt udbyder, som det koster dyrt at udskifte med et alternativ.

»Cloud er godt til mange ting, men det betyder, ikke at man slipper for at forholde sig til problemer med vendor locking,« siger han.

Mikkel Næsager er CTO og stifter af Kostner Group Aps. Han fortæller mere om cloud-teknologiens muligheder og begrænsninger ved Version2 Datacenter-konference den 2.-3. maj 2018 i Øksnehallen i København.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017