It-puma skal effektivisere slamsugning og vejarbejde i København

Vejingeniør Lars Bak med den mobile PUMA-platform ved hånden. Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
En gruppe it-udviklere i Københavns Kommune gør op med pengeslugende it-projekter og indbygger japansk lean-filosofi i den daglige drift af hovedstaden. Målet er at spare penge og eliminere spildtid.

Flere end 1.000 ansatte i Københavns Kommunes miljø- og teknikforvaltning er hver dag beskæftiget med at feje fortove, fælde rådne træer, fikse ødelagte trafikskilte og andre former for vedligehold.

Hvis hver enkelt medarbejder kunne spare blot få minutter om dagen på alt det arbejde, der ligger ud over at smelte asfalt og afspærre vejbaner m.v., så ville det ikke være småting for kommunekassen.

Derfor har en lille intern udviklergruppe i Københavns Kommunes miljø- og teknikforvaltning med ekstern hjælp udviklet it-systemet Puma – en platform, der skal understøtte de mange kommunale medarbejdere, som holder hovedstaden i stand.

Værktøjet skal gøre op med arbejdsprocesser som denne:

En vejingeniør finder et hul i vejen og noterer det på papir; tager billeder af hullet med sin mobil; indtaster tekst i økonomisystemet og kopierer teksten ind i en mail; åbner fotos fra mobilen i Paint; tegner på dem; tager et screendump og sætter det ind i mailen; finder stedet på et kort; tager igen et screendump og sætter det ind i mailen; printer det hele på et særligt stykke pink papir og afleverer både mail og papir hos en opgavekoordinator.

I stedet kan kommunens vejingeniører med det nye system indrapportere et slaghul i vejen på få minutter.

I samme sekund er der en opgavekoordinator, som får en notifikation, hvis vejskaden er højt prioritereret.

»Herefter kan han sende opgaven videre til den nærmeste lastbil med 200 kg varm asfalt,« siger Rolf Vibe Rønnow Foxby, der er digitaliseringskonsulent i miljø- og teknikforvaltningen.

Præcise data fra fejemaskiner

Lastbilerne skal ligesom resten af kommunens udstyr have monteret en GPS-sender, der konstant kan fortælle, hvor udstyret befinder sig.

Hvis en byggeplads i dag mangler en bestemt lift, er der ikke noget system, der kan fortælle, at liften står på en byggeplads 500 meter væk.

»Vi ser nogle gange, at folk går ud og lejer ting, som kommunen allerede har, fordi de ikke på nogen måde kan se, om udstyret er i nærheden og er ledigt,« siger Rolf Vibe Rønnow Foxby, der leder arbejdet med Puma-systemet.

Med GPS-sender på alle køretøjer kan udviklerholdet indføre andre tiltag – som et geo-fence, der sikrer, at defekte biler ikke tages ud af garagen.

GPS-senderen skal ikke nøjes med at sende positionsdata, fortæller digitaliseringskonsulenten.

»Hvis du har en fejebil, vil den for eksempel også fortælle, om kosten er nede, og om den er aktiv. På den måde får vi præcise data for, hvor meget den kører, og om ruten er fornuftig,« siger Rolf Vibe Rønnow Foxby.

»Du får et egentligt datagrundlag til at træffe beslutninger frem for at bygge det på antagelser,« tilføjer han.

Lean fjerner spildtid

De digitale ambitioner bygger på lean-principperne, der i 1960’erne blev brugt til at beskrive den strømlinede arbejdsgang, som den japanske bilproducent Toyota havde etableret på sine fabrikker.

Filosofien foreskriver, at man fjerner alle kilder til spildtid og minimerer processer, der ikke giver egentlig værdi – som at gå rundt om bilen, man arbejder med, for at finde det rette værktøj.

»Lean handler her om at finde ud af, hvilke forhold vi kan skrue på. Vi kan ikke undgå transporttid for manden med asfalten, når vi reparerer et slaghul. Men vi kan sørge for, at opgaver altid løses af dem, der kan gøre det mest tidseffektivt,« fortæller Rolf Vibe Rønnow Foxby og tilføjer:

»Det handler om at fjerne så meget spildtid som overhovedet muligt.«

Lean dikterer også, at udviklingsgruppen ikke bruger værdifulde timer på at lave funktioner, der ikke er brug for. For eksempel, når der skal laves nye rapporteringsfunktioner til vejvedligeholdelse.

»Vi kan sætte alle data ind i et Excel-ark og lade koordinatorerne finde de oplysninger, de vil have, med pivottabeller. Og når de så har lavet det samme udtræk ti gange, kan vi sige: ‘O.k., nu udvikler vi den rapporteringsfunktion’,« fortæller Rolf Vibe Rønnow Foxby, der forestiller sig, at systemet på sigt kan udnyttes af andre kommuner.

Fire datasæt om samme brønd

Tilgangen skal sørge for at strømline de kommunale data og sikre, at der leveres den bedst mulige it-løsning for pengene – noget som notorisk har været en udfordring i offentligt regi.

For eksempel ligger der i Københavns Kommunes servere information om 46.500 brønde, der skal vedligeholdes, så de ikke svømmer over, når næste skybrud rammer hovedstaden.

For at holde oversvømmelsesfaren under kontrol har kommunen tidligere fået udviklet et værktøj, der holder styr på, om en brønd er blevet suget for slam.

Et andet it-værktøj noterer, om brønden er defekt, og et helt tredje bruges til at notere, om brønden er blevet repareret.

Resultatet er tre værktøjer til at håndtere de samme data – hvoraf ingen taler ordentligt sammen med stamdataene i kommunens databank, fortæller Rolf Vibe Rønnow Foxby.

»Pludselig har vi fire forskellige sandheder om den samme fysiske brønd. Det er forfærdeligt,« konstaterer han.

Situationen har længe været symptomatisk for de it-værktøjer, der skal understøtte kommunens brug af data. Ofte er der tale om silo-systemer, der ikke fungerer godt sammen, kun delvist opfylder brugerens behov og koster formuer at få forbedret hos den enkelte leverandør.

Kode skal genbruges

For at få mest it ud af udviklingskronerne er Puma-systemet opbygget, så meget af det arbejde, der lægges i platformen, kan bruges og genbruges i andre projekter.

»Vi arbejder på at ramme brugerens behov så tæt på 100 procent, som vi overhovedet kan. Men vi laver hver byggeklods så generel, at den kan genbruges i de kommende projekter,« siger Rolf Vibe Rønnow Foxby.

»Hvis vi i et senere projekt får behov for at gøre for eksempel kort-komponenten bedre, så kan alle de tidligere projekter få gavn af det,« pointerer han.

Hvert projekt, som tilføjes til platformen, er på den måde med til at udbygge komponenterne i Puma-systemet, og hvert efterfølgende projekt vil på den måde gøre udgangspunktet for næste projekt endnu bedre.

Projekter, der allerede er sat i søen, er ikke sluppet af det lille udviklingshold, understreger Rolf Vibe Rønnow Foxby.

»Brugerne opdager hele tiden ting, der kunne være bedre, og det må vi aldrig misse. Når noget er færdigt, er det ikke færdigt, men under konstant forbedring.«

Artiklen stammer fra den trykte udgave af Ingeniøren, der udkom fredag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere