It-projekt i Forsvarsministeriet leverer ingen effektivisering - men medarbejdere er sparet væk

16. oktober 2018 kl. 05:1313
It-projekt i Forsvarsministeriet leverer ingen effektivisering - men medarbejdere er sparet væk
Illustration: fuzzbones/Bigstock.
Et nyt system til tidsstyring skulle have leveret effektiviseringer til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Gevinsterne er allerede høstet i form af færre medarbejdere i styrelsen - men effektiviseringerne kommer aldrig.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et forsinket it-projekt hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) kommer alligevel ikke til at levere de effektiviseringer, der var blandt projektets oprindelige formål.

Styrelsen har allerede realiseret gevinster fra projektet i form af færre ansatte, men man har siden droppet tanken om rent faktisk at få effektiviseringer ud af det nye system.

»Årsværksbesparelserne er realiseret via reduceringer af antallet af medarbejdere i FSP, hvorfor der er et stort behov for at få implementeret projekt Tidsstyring og derigennem sikre det nødvendige kvalitetsløft,« står der i den opdaterede projektinitieringsdokumentation (PID), som Version2 har fået aktindsigt i.

Det nye system til styring af arbejdstid i forsvaret skulle oprindeligt bidrage med effektivisering som kompensation for, at man blev færre ansatte på grund af politisk dikterede besparelser (forsvarsforliget 2013-2017 betød, at forsvaret skulle spare 2,7 milliarder).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det kommer ifølge den opdaterede PID ikke til at ske.

»Projektets færdiggørelse er et kvalitetsløft og ikke en effektivisering. Gevinsterne i relation til årsværksbesparelser, som var fastlagt i projektet før pausen, er realiseret og derfor taget ud af PID og BC (business case, red.)«.

Altså ikke et ord om effektiviseringer.

Major Jørgen Erik Frost-Rasmussen fra FPS blev ansvarlig for projektet sidste år, og han bekræfter da også, at projekt Tidsstyring ikke kommer til at levere de effektiviseringer eller arbejdsgange, der gør, at man kan levere det samme stykke arbejde med færre folk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Nej, det gør det ikke. Vi leverer kun kvaliteten,« siger han.

Forsinket og fordyret

Projektet, som IBM er leverandør på, har været på trapperne længe og skulle oprindeligt have været i drift i 2015. Siden er det gået fra et budget på mindre end 40 millioner kroner til at koste 102 millioner kroner, og go-live er udskudt til 2020.

Projekt Tidsstyring blev fra marts 2017 til februar 2018 sat på pause og har været i eksternt review hos Deloitte, mens man overvejede, om det gav mening at fortsætte.

Projektet er siden sat i gang igen, men altså uden effektiviseringer.

Store dele af de dokumenter, Version2 har fået aktindsigt i, er streget over af hensyn til leverandøren, og det er således ikke muligt at se, præcis hvor mange årsværk der er »realiseret« i forbindelse med projektet.

Jørgen Erik Frost-Rasmussen oplyser til Version2, at han ikke kender tallet.

Komplekse regler

Det nye system skal bl.a. give cheferne i Forsvaret et bedre overblik over status på ferie og arbejdstid for de mange tusinde ansatte og sikre hurtigere indarbejdelse af nye overenskomstregler i personaleplanlægningen.

Man har i alt 800 OK-regler at tage højde for - og det er blandt andet en af grundene til, at projektet er blevet længere og dyrere end forventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg tror ikke, der er en organisation, vi ikke har overenskomst med. Det er fra læger og sygeplejersker til militært ansatte. Det er en stor forretning,« siger Jørgen Erik Frost-Rasmussen.

Derudover skal systemet kunne håndtere planlægning af arbejdstid i operative enheder på en nemmere måde for superbrugere, også selv om enhederne ikke har pc-adgang.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse skal ifølge den reviderede tidsplan tage det nye system til tidsstyring i brug i første halvdel af 2020.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
18. oktober 2018 kl. 15:58

Fortsættelse, da man kun kan rette inden for 5 minutter....

Vores teknologiske og, teoretisk set, etiske viden har nået så højt et stadie at vi, hvis vi spiller kortene rigtig, kan udvikle et virkelig godt samfund - men (hvad vist desværre mest ser ud til at være den vej det går) hvis kortene spilles forkert, så vil vi ende i en katastrofe.

Og så bliver det hungersnød, sygdom, massedødsfald og givetvis til sidst væbnet opstand.

12
18. oktober 2018 kl. 15:51

Jeg må indrømme, at jeg kan have svært ved at se den kabale gå op.

https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU

Jeg mener helt seriøst, at hvis ikke vore samfund skal gå til grunde, så er det nødvendigt at der tænkes helt anderledes, så vi kan geare os til fremtiden - og i det spil batter de sjatpisserforlig, populitikerne når frem til under diverse studehandler, ikke en bønne.

En af hjørnestenene er at beskatning skal flyttes fra arbejde (da det vil forsvinde) til kapital, vi skal have indført en omsætningsskat (i stedet for moms), og vi bliver nødt til at forholde os til fyordet borgerløn.

Endvidere er det nødvendigt at tage et opgør med hele finanssektoren, som jo er så bundråddent at det ikke er til at beskrive.

Vi har jo i dag set at bankerne i Europa har svindlet samfundet for en halv billion, hvilket er totalt uhørt - de store banker skal i den grad stækkes, og så skal vi have genindført sparekasser, som på ingen måde må deltage i pyramidespil, til gavn for de almindelige borgere.

Og før nogen komme for godt i gang - jeg plæderer ikke for et socialistisk Nirvana, men simpelthen at kapitalismen har nået sin egen smertegrænse, og nu er kraftigt i gang med at nedbryde vores samfund.

11
18. oktober 2018 kl. 15:11

Min oplevelse er nok, at potentialet for indlejrede rationaliseringer i IT-systemer og teknologi er et meget slagkraftigt salgsargument over for offentlige ledere generelt.

At dette er en af hovedårsagerne til, at det, for tiden, går så stærkt med at indføre teknologi i alle afskygninger overalt i den offentlige sektor.

Det er attraktivt for en offentlig leder at præstere rationaliseringer. At kunne skære ned, via effektiviseringer, og således udnytte ressourcerne bedre, på grund af vores relativt høje lønninger her i Danmark. Personaleomkostninger er en stor post i budgettet og gør os lidet konkurrencedygtige i globalt perspektiv. Således outsourcing kan ses som attraktivt alternativ, såvel som erstatning af arbejdskraft med teknologi.

Denne rationalisering har stor indflydelse på arbejdsmarkedet og beskæftigelsen. Tidligere var det overvejende i fremstillingsindustrien med fysisk hårdt, rutinemæssigt, manuelt arbejde, at det var attraktivt (og muligt) at erstatte mennesker med maskiner og teknologi. Ufaglærte arbejdere, som vi, i vores samfund, har haft generationer til at opkvalificere og finde anden beskæftigelse til.

Men nu, i dag, er det inden for en lang række forskellige sektorer, at medarbejderne kan gå og være bange for at blive rationaliseret bort af teknologi.

Uddannede medarbejdere, faglærte medarbejdere, måske med årelang anciennitet, som vi, i samfundet, skal (omskole? Videreuddanne?) finde anden beskæftigelse til, inden for en kommende, relativt kort årrække, at dømme efter hastigheden hvormed teknologien er i gang med at blive indført.

Jeg må indrømme, at jeg kan have svært ved at se den kabale gå op. (Jeg tror ikke på de røster, der siger, at disse mange medarbejdere i stedet skal tale med/yde service til borgerne. Det mener jeg er spin/salgsgas, der skal få den bitre pille til at glide ned. En rationalisering er en rationalisering).

Om det er de såkaldte softwarerobotter, AI, sensorer, overvågning eller om effektiviseringerne er indlejret i et IT-system – som man håbede på i Forsvarsministeriets projekt ^^ – kommer ud på et.https://www.version2.dk/artikel/undersoegelse-software-robotter-paa-indtog-kommunerne-1086278https://www.version2.dk/artikel/softwarerobotter-koebenhavns-kommune-automatiserer-5000-produktionstimer-1086469

Vi så eksempelvis under forhandlingerne om Databeskyttelsesloven, i foråret, hvor standhaftigt nogle partier fastholdt, at offentlige myndigheder skulle have lovhjemmel til at indhente oplysninger om borgerne fra andre myndigheders databaser,uden samtykke fra borgeren. Overvej engang rationaliseringspotentialet: I så fald ville der være mulighed for at erstatte en betragtelig mængde sagsbehandlere – landet over – med automatiseret sagsbehandling. AI, der kunne trænes til at indhente oplysninger i relevante databaser. Det ville være ganske mange penge sparet på de offentlige budgetter. Måske tusindvis af årsværk, der kunne rationaliseres bort i den offentlige sektor. At andre så havde retssikkerhedsmæssige bekymringer desangående, er en anden sag.

Jeg ved ikke helt, hvordan problemet med de udeblevne rationaliseringer skal overvindes. Altså det, der, gang på gang, resulterer i, at vi, i samfundet, hælder uhyrlige summer ud ad vinduet til konsulenter og businesscases fulde af varm luft samt ikke mindst techindustrien, laughing all the way to bank. Hvis der var større personlig konsekvens? Hvis offentlige ledere fik mere personligt ansvar?

9
18. oktober 2018 kl. 13:07

Det er bare et tidsstyringssystem, ikke? Man får røde ører over den proces/pris. Tak fordi I afdækker det, V2.

It-projekt i Forsvarsministeriet leverer ingen effektivisering:
Men medarbejdere er sparet væk.
Har jeg ikke hørt noget lignende før?

Jo. Det er ikke ulig Sundhedsplatformen. Her blev "gevinsterne" også realiseret, før de indfandt sig. På baggrund af en utopisk illusion af en business case.

15.08.17: https://www.version2.dk/artikel/region-opgiver-gevinst-paa-10-milliarder-sundhedsplatformens-business-case-var-lyseroedhttp://itwatch.dk/ITNyt/Politik/article9789587.ece?ref=finanshttp://tidende.dk/?Id=8151117.08.17: https://www.version2.dk/artikel/region-h-erkender-ja-sundhedsplatformen-betyder-nedgang-hospitalsproduktionen-1079143https://www.version2.dk/artikel/opraab-49-klinikchefer-paa-riget-gevinstrealisering-med-sundhedsplatformen-synes-uvirkeligt22.08.17: http://politiken.dk/indland/art6076429/Hospitaler-i-hovedstaden-skal-fyre-folk
http://politiken.dk/indland/art6076487/Vi-skal-t%C3%B8jle-vores-udgifter-s%C3%A5-vi-f%C3%A5r-mest-for-pengenehttp://finans.dk/debat/ECE9805233/ledelse-som-i-1-mosebog-vaer-staerk-i-troen/?ctxref=ext02.09.17: http://politiken.dk/indland/art6092605/Sundhedsplatformen-presser-sygehuse-i-kn%C3%A617.09.17: https://www.b.dk/nationalt/der-er-mange-der-bliver-syge-af-det-her-arbejde

Akkurat som der siges i artiklen:

Projektets færdiggørelse er et kvalitetsløft og ikke en effektivisering.

Er ganske identisk med, hvad Regionsrådsformanden i Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, sagde, da det stod klart, at milliardinvesteringen i Sundhedsplatformen ikke kastede effektivisering/rationalisering af sig, men måske snarere det modsatte:

Regionsrådsformanden anerkender fuldt ud kritikken, men
understreger, at Sundhedsplatformen først og fremmest er en investering i et fremtidigt kvalitetsløft – det var ikke et effektiviseringsprojekt.

https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Region-Hovedstaden---Rigsrevisionen-peger-meget-pr%C3%A6cist-p%C3%A5,-hvor-Sund-hedsplatformen-har-v%C3%A6ret-sv%C3%A6r.aspx

Vi mangler så også stadig at opleve det bebudede ”kvalitetsløft” fra Sundhedsplatformen, men det er en anden sag. (Så I, at den lige fik et svirp over nallerne i Herrens Veje II denne søndag? Touché :)).

8
16. oktober 2018 kl. 18:24

Jeg er fra en tid, hvor man satte menige til at tælle knive, gafler, brandspande og alt øvrigt inventar på inventarlister i kasernerne,

Eller var der vel også et stort svind :-)

Og vi taler vel også om våben som patroner, sprængstoffer, fænghætter, fly, kampvogne, torpedoer store og små bomber, granater og missiler.

Er faktisk rigtigt meget sikker på at man stadig tæller patroner og våben efter hvert øvelse. Det er jeg faktisk meget tryg ved, -at de tælles op, og der er styr på det.

Vi har jo heldigvis et værnepligt forsvar, så vores væbene styrker består af et stor udsnit af befolkningen. Også nogle som gerne vil have lidt bestik og andet "sjovt" med hjem. Gentagen kontrol er en god måde at holde styr på at det ikke sker..

7
16. oktober 2018 kl. 16:30

It-projekt i Forsvarsministeriet leverer ingen effektivisering: Men medarbejdere er sparet væk

Har jeg ikke hørt noget lignende før?

6
16. oktober 2018 kl. 11:38

... og det gjorde projektet dyrere end forventet, og det var der ingen af de indblandede konsulenter og firmaer, der indså i tide. Bortset fra, at det er undskyldningen hver evigt eneste gang, at ingen havde oversigt over problemets kompleksitet. Selv om mange både internt og eksternt altid advarer, før DJØF-galskaben igenigen driver disse løbske forløb i gang.

5
16. oktober 2018 kl. 11:25

Jeg er fra en tid, hvor man satte menige til at tælle knive, gafler, brandspande og alt øvrigt inventar på inventarlister i kasernerne, får at chefen kunne opgraderes på lønskalaen.
Det gør man sikkert ikke mere!

Men det behøvede man vel ikke et splinternyt giga-it-system fra IBM til at spare væk? Med mindre man har implanteret inventar og udstyr og personale med chips, så man kan holde styr på det elektronisk... (det ville til gengæld nok være værd at mørklægge).

4
16. oktober 2018 kl. 11:01

Jeg er fra en tid, hvor man satte menige til at tælle knive, gafler, brandspande og alt øvrigt inventar på inventarlister i kasernerne, får at chefen kunne opgraderes på lønskalaen. Det gør man sikkert ikke mere! Men jeg tvivler på, at der er nogen effektivitet at hente i forsvaret ud over at afskedige.

Mvh.

3
16. oktober 2018 kl. 08:56

Og mørklægningsgardinerne forstår jeg ikke, hvis de offentlige instanser er til for borgerne, hvorfor må vi så ikke vide hvordan de forvalter (og formøbler) de penge vi tvinges til at betale?

Jeg mener ikke mørklægningsshowet bør være der, men jeg forstår godt behovet. Når man har haft 'berøring' med det 'højt besungne' velfærdssystem, bliver man først forvirret, siden skuffet og til sidst vred. Når man opdager at der sidder personer ansat til at forhindre borgeren i at kontakte "hvem man nu er nødt til at kontakte". Når alle klager varetages af een person, og dérfor ikke kan behandle noget i over en måned pga. ferie. Når der hele tiden "snakkes udenom", fordi man ikke vil tage udgangspunkt i at der er et reelt problem ( som så kommer til at stå i en journal). Når man nægter at deltage i en konstruktiv dialog á lá "Vi har forstået problemet, lad os se om vi kan gøre noget", men i stedet ordret siger: "Fortæl -specifikt -hvad du tror vi kan gøre, og vi skal fortælle dig om det er muligt". Så bliver man ikke spor overrasket over behovet for mørklægning.

K

2
16. oktober 2018 kl. 07:52

Er det IBM eller er det borgerne, som er de egentlige danske borgere, hvis interesser, man skal tage vare på? (Jeg er lidt bange for svaret).

IBM er mit bud..

Jeg mangler (helt generelt) offentligthed om den måde vores skatte penge forvaltes på. 100 millioner der, 17 millarder til SKATs udenlandske svindlere, etc - sjusk er ordet og når man hele tiden skal høre om besparelser på ældrefronten, dårligere skoler, stigende skatter og afgifter ... så bliver man nemt stram i betrækket. Og mørklægningsgardinerne forstår jeg ikke, hvis de offentlige instanser er til for borgerne, hvorfor må vi så ikke vide hvordan de forvalter (og formøbler) de penge vi tvinges til at betale?

1
16. oktober 2018 kl. 06:34

" kvalitetsløft "?: Mon det kan uddybes, hvilken kvalitet, der er blevet løftet? Eller er det mon overstreget "af hensyn til leverandøren"?

"Store dele af de dokumenter, Version2 har fået aktindsigt i, er streget over af hensyn til leverandøren, og det er således ikke muligt at se, præcis hvor mange årsværk, der er »realiseret« i forbindelse med projektet"

Det er lidt svært at se, på hvad måde en oplysning om antal bortsparede årsværk kan have noget med leverandørens forretningshemmeligheder at gøre. Kunne det ikke være værd at forsøge at klage over? Hvis den begrundelse holder, kan det da være, at man skulle sende den videre til Transparency International, for så er der vist meget, som kan hemmeligstemples som "forretningshemmeligheder". Det lyder meget mærkeligt.

Er det IBM eller er det borgerne, som er de egentlige danske borgere, hvis interesser, man skal tage vare på? (Jeg er lidt bange for svaret).