Hvis en europæisk virksomhed vælger at sende oplysninger om kunderne til servere i USA, kræver det, at den lever op til særlige aftaler mellem EU-Kommissionen og de amerikanske myndigheder.
USA garanterer nemlig ikke dataene tilstrækkeligt mod efterretningstjenesternes adgang, hvilket har ført til voldsom debat og juridisk hovedpine for virksomheder og datatilsyn.
Helt omvendt, når det gælder data fra verdens krigszoner. Hvis Danmark om kort tid vælger at købe Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter (JSF), storfavoritten til at afløse de aldrende F-16-fly, så bliver samtlige data fra flyet - bogstaveligt talt hver en bit - sendt til amerikanske servere.
Paradokset bliver fremhævet af it-professor Kim Normann Andersen fra CBS.
Han har brugt et halvt år på at studere de tre kandidater til at blive Danmarks nye kampfly ud fra samme metoder, som han normalt vurderer it-projekter.
I dagens udgave af Ingeniøren advarer han politikerne: F-35 er et højrisikabelt it-projekt
Ud over JSF kandiderer Eurofighter og Boeings Super Hornet til at blive Danmarks næste kampfly.
»Vi kan ikke tage så meget som et billede og sende det til Danmark uden om de amerikanske servere, med mindre piloterne tager det med deres egne mobiltelefoner,« som Kim Normann Andersen siger om Joint Strike Fighter.
Herved adskiller det sig markant fra Eurofighter, som Danmark kan installere sine egne systemer på. Men sådan er konceptet ikke hos Lockheed Martin, som formelt byder på at sælge Danmark flyene.
Data fra overvågningsmissioner kan havne hos amerikanske myndigheder
Ifølge Kim Normann Andersen er det uklart, om Danmark har fuld kontrol over alle data, der bliver udvekslet med JSF. Det gælder også alle de forprogrammerede oplysninger, som loades på flyenes computere inden takeoff.
»Det er alle data, vi taler om. Også data fra overvågningsmissioner over Danmark og Grønland,« siger han.
Moderne kampfly sender ikke blot billeder og radardata tilbage til jorden. Det kan være udstyret med andre typer af overvågningssystemer, ligesom det modtager data fra nabofly, wingmen i fagsproget, og fra andre radarsystemer både på jorden og i luften.
Når amerikanerne modtager data fra samtlige JSF-jagerfly overalt i verden, så kan de også gennemføre fælles analyser for at finde fejlmønstre og identificere, hvordan flyet kan forbedres. Lockheed Martin slår på, at JSF i høj grad er selvdiagnosticerende, altså at flyets komponenter er programmeret til selv at slå alarm i tilfælde af fejl og nedslidning.
»Det er en stor fordel, at data kommer ind på en central server, hvor de kan analyseres på kryds og tværs. Generelt samarbejder vi jo med amerikanerne, og derfor kan det også give god mening at samle data,« siger Kim Normann Andersen.
»Men i forhold til dansk suverænitet kan der være nogle overvejelser i forhold til det. Om det er et sikkerhedsproblem eller ej, må politikerne vurdere, men det er i hvert fald markant forskelligt fra de to øvrige kandidater.«
Selv om it-professoren afviser selv at tage stilling til det sikkerhedspolitiske aspekt, undrer det ham, at databehandlingen er fuldstændig fraværende i debatten om de nye kampfly.
Derfor er det et af de punkter, han fremhæver i en mail, som han har sendt til politikerne efter at have gennemgået de tre kandidater. En anden pointe er, at de it-systemer på Joint Strike Fighter, som skal gøre flyet overlegent i forhold til konkurrenterne, endnu ikke er færdigudviklede.
Derfor mener han, at indkøbet skal udskydes, hvis det danske forsvar og politikerne ønsker at erstatte F-16 med F-35.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
