It-professor om plan for EFI-afløser: »Jeg kan ikke huske, at jeg før har været så positiv«

Illustration: pressmaster / Bigstock
Til august skal den første kommune tilsluttes Skatteforvaltningens nye milliardprojekt af et gældsinddrivelsessystem. Planen ser fornuftig ud, mener it-professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet.

»Som regel plejer jeg at være kritisk og kunne pege på en række fejl, men i dette tilfælde må jeg sige, at det ser ud til at være fornuftigt.«

Sådan lyder det optimistisk fra Søren Lauesen, der er professor ved IT Universitet. Han er positiv, efter at han har læst planerne for, hvordan landets kommuner skal kobles til Skatteforvaltningens it-projekt ved navn PSRM. Et system, som i fremtiden skal stå for at kradse danskernes gæld til det offentlige ind.

Det tiltag, der vækker glæde hos it-professoren, er at Kommunernes Landsforening har oprettet et fællesprojekt, som skal hjælpe landets 98 kommuner med at komme ombord i det nye system.

»Det er jo et ganske vanskeligt projekt med mange systemer og kommuner, så jeg tror, at det er en god idé, at man har samlet det hos KL, så det ikke er den enkelte kommune, der skal stå alene med projektet,« siger han til Version2.

Før kommunerne kan begynde at kradse eksempelvis ubetalte p-afgifter ind gennem PSRM, skal der laves flere ændringer og tilpasninger i kommunernes egne it-systemer. En opgave, der ifølge Søren Lauesen kan virke »fuldkommen håbløs for en lille kommune«.

Professor Søren Lauesen, IT-Universitetet, beskæftiger sig bl.a. med store it-projekter, kravspecificering og user stories. Illustration: IT-Universitetet

KL udfordrer krav fra SKAT

Det ligger dog stadig ikke helt fast, hvilke systemændringer der skal til, for at kommunerne kan begynde at bruge det nye inddrivelsessystem.

KL og Skatteforvaltningen er i øjeblikket ved endeligt at fastlægge, hvad kommunerne skal ændre i deres it-systemer, før de kan tilsluttes. I den forbindelse vil kommunerne prøve at få løsnet de datakrav, som Skatteforvaltningen har sat i det såkaldte indgangsfilter til PSRM.

Indgangsfiltret skal være med til at vurdere, om de gældsposter, som kommunerne har sendt til inddrivelse, er gyldige. Det skal tjekke, om en gældspost har de nødvendige oplysninger, og om de er korrekte.

Hvis kravene i indgangsfiltret er for stramme, kan det betyde, at selv gældsposter med korrekte oplysninger bliver afvist. Det er kommunerne ikke interesserede, da det - som Version2 tidligere har beskrevet - betyder dobbeltarbejde med manuelle kontroller, før gælden på ny kan sendes til PSRM. Denne ekstra arbejdsbyrde kan koste kommunerne dyrt, mener man hos KL.

Men ifølge Søren Lauesen har Skatteforvaltningen sat kravene for at undgå, at man gentager samme fejl som opstod i det skrottede EFI-system. Her blev der nemlig sendt gældsposter til inddrivelse, hvor eksempelvis gældens udløbsdato ikke var registreret. Derfor var der risiko for, at lave ulovlig inddrivelse af gældsbeløb, som egentlig var forældede.

»Med det her system håber man på at være på den helt sikre side af loven for automatiseringen af inddrivelsen,« siger han.

Derfor er det ifølge ham passende, at Skatteforvaltningen hellere laver et tjek for meget end et tjek for lidt, og så må landets fordringshavere tage stilling til, om de vil rette gældsposter til og prøve igen.

Ét område ad gangen

Der er stadig et stykke tid til, at forhandlingerne om datakravene er færdige, og kommunerne så småt kan begynde at blive tilsluttet det nye system.

I stedet for at tilslutte hele kommuner enkeltvis, er det planen, at kommunerne i fællesskab bliver koblet på det nye inddrivelsessystem med ét forretningsområde ad gangen. Det kan for eksempel være gæld fra det socialretslige område eller gæld til dagsinstitutioner på tværs af kommuner.

Den første type gældspost, der skal føres gennem PSRM, er p-afgifter. Horsens bliver tilsluttet som pilotkommune på det område i august 2019. Når pilotkommunen er succesfuldt koblet på, følger de andre kommuner trop – og sådan er processen for alle forretningsområderne.

Det er en fornuftig måde at lave tilslutningen, mener Søren Lauesen.

»Det giver mere mening at tilslutte ét forretningsområde ad gangen, fordi reglerne på de enkelte områder jo er ens for alle kommuner, selvom de bruger forskellige systemer. Det er meget smartere, end at tilslutte én kommune ad gangen med alle dens forretningsområder,« siger han.

Han er i det hele taget positivt overrasket over, at det vanskelige og til tider kritiserede projekt om at genoprette den automatiske inddrivelse nu viser gode takter.

»Jeg kan ikke huske, at jeg før har været så positiv, som jeg er denne gang. Men det ser ud til, at Skatteforvaltningen har lært af sine erfaringer, og det er jo altid rart.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Leif Neland

Det kan ikke passe at der skal slækkes på kravene, så kommunerne bare kan kaste "lortedata" i hovedet på systemet, med de ulemper, det giver for borgerne.

Planen må være at
1: Sørg for at nye data er korrekte.
2: Send de eksisterende, korrekt formatterede data.
3: Begynd at rette de dårlige data til, i rækkefølge fra størst til mindst. og overvej for hver post om den er mere værd end det koster at rette den til.

  • 2
  • 0
Bjarne Nielsen

Der er vel to situationer:

  1. Kommunerne har ikke styr på inddata. Værsgo', her er en tudekiks.
  2. Systemet afviser lovlige og korrekte krav.

Den sidste situation er vel et spørgsmål om, at der ikke skal gå halve og hele år for at systemet og dets regler følger med virkeligheden.

Det kunne man sådan set godt forstå en kommunal bekymring over, specielt set i et historisk lys, men åbenbart også i lyset er de "workshops" som er blevet afholdt. Men det kan ikke være argument for at slække på reglerne i indgangsfilteret - derimod må det være et argument for at have en passende udrulningsplan og et passende beredskab.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere