IT-professor om fremtidens NemID: »Det handler om gennemsigtighed«
Danmarks digitale login-løsninger, NemLog-in og NemID, bør være mere robuste – blandt andet for at sikre, at systemerne, der er en central del af den digitale infrastruktur, ikke er sårbare over for simple hackerangreb.
»Vi har at gøre med forældede systemer. Systemer, der blev udviklet, før virtualisering og cloud computing blev udbredt. Og så vidt jeg kan se, er der ikke blevet gjort noget for at udvikle disse systemer til den moderne verden,« siger professor Joseph Kiniry, der er sektionsleder ved Institut for Matematik og Computer Science på DTU.
Han har tidligere været ude med riven efter NemID, blandt andet da løsningen blev lagt ned af DDoS-angreb – en type angreb, hvor den serverstruktur, der ligger bag NemID, bliver oversvømmet med forespørgsler – som flere gange har gjort NemID-tjenesten utilgængelig.
Joseph Kiniry har dog andet end kritik at tilbyde. Flere af DTU-professorens studerende arbejder således på forskellige alternativer til NemID og NemLog-in. Sidstnævnte dækker blandt andet over en fælles login-portal til offentlige tjenester, så det kun er nødvendigt for borgere og virksomheder at logge ind ét sted for at få adgang til tjenesterne. Login kan blandt andet ske via NemID.
Specifikationen og omkring en fjerdedel af koden til en alternativ løsning til NemLog-in ligger nu klar, mens de overordnede rammer for et alternativ til NemID er under udarbejdelse. Fælles for begge løsninger er, at det har taget studerende få måneder og få midler at kunne præsentere de alternative løsninger, som Kiniry beskriver som tidssvarende og mulige at bygge videre på – modsat de eksisterende løsninger.
NemLog-in er en sort boks
Hvad mener du skal laves om i de nuværende systemer?
»Hvis man kigger på NemLog-in, så er det en ‘sort boks’ med tusindvis af kodelinjer af C# (et programmeringssprog, red.). Vi har analyseret hele protokollen bag systemet og lavet en offentligt tilgængelig matematisk beskrivelse af, hvordan den virker. Derefter har vi bevist, at vores beskrivelse rent faktisk opfylder sikkerhedskravene til NemLog-in.«
»Ud fra den matematiske beskrivelse genererer vi kode, som – fordi vi har bevist, at matematikken lever op til systemkravene – også automatisk opfylder systemkravene.«
»Det er alt sammen transparent. Alle med den rette ekspertise kan se på den formelle beskrivelse. Og i stedet for at skulle læse titusindvis af C#-linjer igennem kan man nøjes med at se på et par hundrede linjers matematik.«
»Det betyder, at det er lettere at forstå, og at man kan bygge oven på det for at forbedre det. Hvis man finder en fejl, så kan man rette i matematikken, trykke på en knap, og så bliver ny kode, der fjerner fejlen, genereret.«
Transparens er sikkerhed
Det lyder, som om du synes, at transparens er vigtigt – altså at alle kan se, hvad der foregår i systemet. Bliver det så ikke netop usikkert?
»Nej, for på den måde står og falder systemet ikke med enkelte individers kompetenceniveau. Hele verden skal have mulighed for at se, hvad der foregår. Det er sådan, alle krypteringsteknologier normalt fungerer: Det handler om gennemsigtighed.«
Jeres arbejde på et alternativt bud til NemID er ikke helt færdigt. Men kan du løfte sløret for nogle af de overordnede principper, I arbejder med?
»Det er samme grundlæggende tilgang omkring den matematiske beskrivelse som med NemLog-in. Vi arbejder på en løsning, som gradvist kan udvikle sig i en bedre retning. Udefra set ligner vores løsning det nuværende NemID.«
Javascript frem for Java
Vil det sige, at den har samme Java-baserede frontend – som netop har været et af kritikpunkterne mod den eksisterende løsning?
»Nej, nej, nej, nej. Det hele er klartekst Javascript (et programmeringssprog, der kører i browseren og på mobile enheder, og som trods navnet ikke har noget med Java at gøre, red.). Og så er vores system spejlet. Desuden er der ikke noget offentligt interface til backenden.«
»Det vil sige, at kommunikationen mellem f.eks. en bank og systemets backend-servere ikke foregår over det offentlige internet. I stedet vil vi anvende en privatleaset linje, hvor der bliver skabt en sikker kommunikationskanal. Så hvis man skal lægge systemet ned, bliver man nødt til at ramme hver enkelt service.«
Men hvad så med eksempelvis udenlandske tjenester, der vil/skal bruge NemID – eksempelvis poker-sites. Bliver det ikke dyrt og kompliceret for dem at sætte leasede linjer op til backenden i Danmark?
»Man ringer bare til et teleselskab. Det er ikke et problem. Det er ikke en fysisk linje, det er en virtuel, switched linje. Den går ikke over det offentlige internet, men den anvender samme fysiske fiber. Det er ikke dyrt at købe en dedikeret linje. Det er ikke meget data, der skal overføres via den, når det bare er autentifikation.«
Joseph Kiniry håber, at buddene på en ny udgave af henholdsvis NemID og NemLog-in kan være med til at inspirere kommende, digitale login-løsninger i Danmark. Desuden arbejder DTU-professoren på et overordnet projekt, som blandt andet har til formål at afdække, hvordan bureaukrati generelt kan elimineres i forhold til udrulning og opdatering af digitale tjenester.
Fakta: Joseph Kiniry
2002-2004: Postdoc ved Security of Systems (SoS) Group ved Nijmegen Institute for Computing and Information Science ved Radboud University Nijmegen.
2004-2010: Lektor ved school of Computer Science and Informatics på University College Dublin og grundlægger af universitetets Complex and Adaptive Systems Laboratory.
2010-2012: Lektor ved Software Development Group ved ITU.
2012-: Professor og sektionsleder ved Institut for Matematik og Computer Science på DTU.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.