It-professor: Ingen beviser for, at Sundhedsplatformen øger effektivitet og patientsikkerhed
De mål om mere sikre og effektive hospitaler, som Region Hovedstaden har lagt frem i forhold til Danmarks største sundheds-it-projekt Sundhedsplatformen, er på ingen måde underbygget i den eksisterende forskning.
I flere tilfælde viser amerikansk erfaringer med Epic, som er leverandør af Sundhedsplatformen, og tilsvarende EPJ-systemer faktisk det modsatte, nemlig at systemerne sænker både kvaliteten af journalerne og produktivteten på hospitalerne.
Det viser en granskning, som Jørgen P. Bansler, professor i Datalogi ved Københavns Universitet, har foretaget.
Regionerne har i business casen for Sundhedsplatformen opsatte en række mål med det enorme EPJ-projekt.
Tre af dem er effektivisering af arbejdsgange, øget patient og medarbejdertilfredshed, øget patientsikkerhed og bedre behandlingskvalitet. Men ingen af disse mål kan være funderet i erfaringer fra USA, hvor Epic ellers er blevet brugt en årevis.
Kilde: Region Hovedstadens business case ved SundhedsplatformenRegion H: Adfærdsændringer, der skal føre til frigjort kapacitet
»Hvis man i regionen havde gjort sig den ulejlighed at læse nogle af de studier, man har lavet i USA, så ville man vide, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for de mål, man sætter op,« siger Jørgen Bansler om sin gennemgang, der mandag blev præsenteret på et møde om Sundhedsplatformen i Ingeniørforeningen IDA.
I debatten om Sundhedsplatformen kan man godt få det indtryk, at systemet fungerer godt i USA, og problemer i Danmark mest af alt går på at få det oversat til en dansk kontekst.
Men i USA har forskning længe dokumenteret forskelllige problematikker med Epic og lignende systemer.
Og systemernes effekt på både lægers tilfredshed, effektivitet af arbejdsgange og konsekvenser for data-kvaliteten er efterhånden meget veldokumenteret, fortæller Jørgen Bansler.
Den eksisterende viden
Først og fremmest lidt kontekst. Det meste forskning i USA er ikke rettet mod et specifikt system - som fx Epic - men kigger mere bredt. Jørgen Bansler har derfor fokuseret sin gennemgang på studier af systemer af samme type som Epic.
Epic er det mest udbredte EPJ-system i USA. De har en markedsandel på omkring 25-26 procent og en større andel, hvis man ser på de store hospitaler. Den næste i rækken er Cerner, som på mange måder minder om Epic.
»De er karakteriseret ved, at de fokuserer meget på struktureret data, for at give et bedre grundlag for planlægning, kvalitetssikring, fakturering og så videre. Det er i modsætning til fx Opus, som er et meget tekst-baseret EPJ-system,« forklarer han.
Opus er et EPJ-system fra CSC, som både Region H og Region Sjælland anvendte inden overgangen til Sundhedsplatformen.
EPJ får produktionen til at falde
Med det i mente kigger vi igen på, hvad den amerikanske forskning så rent faktisk fortæller. Når det kommer til EPJ-systemernes evne til at øge effektiviteten – som regionerne satser på i Sundhedsplatformens business case – er konklusionen klar:
»Vi kan helt entydigt slå fast, at der er ingen videnskabelig dokumentation for, at indførelsen af denne type EPJ-system fører til generel øget effektivitet,« siger Jørgen Bansler.
I nogle tilfælde viser litteraturen, at der kommer øget produktivitet, men i mange tilfælde er produktiviteten på amerikanske hospitaler faktisk faldet, efter man er overgået til EPJ.
Det skorter da heller ikke på eksempler på fejlslagne Epic-implementeringer i den amerikanske fagpresse. Som kræftcenteret MD Anderson, der i 2016 skød skylden på Epic, da de oplevede en nedgang i indtjening på over 50 procent over syv måneder.
Når EPJ-systemerne alligevel bliver implementeret skyldes det ifølge Jørgen Bansler to ting. Dels har USA i forbindelse med Obama-care besluttet at give statsstøtte til indførelse af EPJ-systemer. Og dels gør systemer som Epic – med fokus på struktureret data – det nemmere at skrive regninger.
»Regningerne kan blive større, fordi man får en mere omfattende og detaljeret registrering. På den måde kan det også blive en overkudsforretning for det enkelte hospital selvom produktionen er faldet,« forklarer Jørgen Bansler.
Men uanset hvordan man vender og drejer det, er der ingen dokumentation for, at EPJ-systemer af denne type – heller ikke Epics systemer – skulle føre til højere produktivitet og mere effektive arbejdsgange, understreger datalogi-professoren.
»Så hvordan i alverden regionen har fundet frem til det i deres business case, kan kun undre.«
Amerikanske læger er lige så utilfredse som danske
I den mere kvalitative ende af skalaen satser regionerne ifølge Sundhedsplatformens business case på, at Sundhedsplatformen kan give bedre patient- og medarbejdertilfredshed.
Ifølge Jørgen Bansler giver den eksisterende litteratur ikke noget indblik i sammenhængen mellem EPJ-system og patienttilfredshed. Anderledes ser det ud, når man ser på medarbejderne.
»De amerikanske læger er lige så utilfredse med deres EPJ-systemer, som lægerne i Region Hovedstaden er det,« siger Jørgen Bansler.
I en undersøgelse fra 2016, der målte forskellige medicinske specialers tilfredshed med deres EPJ, fremgår det, at under 40 procent af lægerne i snit er tilfredse med deres EPJ-system.
Det er især tre kritikpunkter, der går igen i forskningen, fortæller Jørgen Bansler. Dels bruger lægerne for meget tid på data entry, altså på at klikke bokse, vælge fra drop-down-menuer og skrive notater. Dels fjerner systemet tid og fokus fra deres patienter. Og dels er kvaliteten af dokumentationen blevet forringet.
Alle punkter har da også været en del af en kritik, som Sundhedsplatformen har fået fra danske læger.
Argument for patientsikkerhed holder ikke vand
Sundhedsplatformens business case: Hovedgevinsterne ved investeringen forventes i form af kvalitative forbedringer og identificeres som hhv. bedre patientsikkerhed og tilfredshed, bedre medarbejdertilfredshed og bedre ledelsesmæssig beslutningsstøtte.
Et tredje centralt argument for Sundhedsplatformen er en forbedring patientsikkerheden og behandlingskvaliteten.
Også her er det vanskeligt at finde opbakning i de amerikanske erfaringer.
»Igen må jeg sige, at der er ingen dokumentation for, at indførelse af EPJ-systemer generelt skulle øge patientsikkerheden. Tværtimod peger ny amerikansk forskning på, at der er en række problemer med indholdet af journalen, som allerede har haft indflydelse på patientforløb og patientsikkerhed,« fortæller Jørgen P. Bansler, der kalder spørgsmålet om patientsikkerhed, der mest bekymrende.
»Regionspolitikerne og regionens ledelse sælger i høj grad systemet på bedre patientsikkerhed. Så kan det godt være, at det er besværligt for lægerne, men det må man leve med, hvis patientsikkerheden bliver højnet.«
Regionen har hovedsageligt to argumenter, vurderer datalogi-professoren. Det ene er, at mere tidstro data – altså at data tastes ind i journale med det samme – skulle være vigtigt.
»Det er det formodentligt i nogle ganske få tilfælde. Men der vil være masser af patientforløb, hvor det ikke er afgørende, at data er at finde i journalen med det samme.«
Det andet argument er, at, man ved at skære lægesekretæren væk undgår en masse fejl. Det kunne fx være transkriberingsfejl som følge af, at lægesekretæren ikke kan høre, hvad lægen siger.
»Der overser man, at der er undersøgelser, der viser, at lægesekretærerne fanger mange fejl og udøver en form for kvalitetssikring, tjekker oplysninger og kan korrigere det lægen har dikteret,« siger Jørgen P. Bansler.
Derfor kan man ifølge professoren også stille spørgsmål til, om de to argumenter er holdbare.
»Man skal ikke tage hverken Sofie Hæstorp Andersens eller Hjalte Aabergs argumenter om, at det vil øge patientsikkerhed til troende – det kan man i hvert fald ikke på baggrund af de amerikanske erfaringer,« fastslår Jørgen P. Bansler.
Version2 følger op med en kommentar fra Sundhedsplatformens programorganisation senest på fredag.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
