Kim Normann: Fjern alle it-projekter fra staten og læg dem i et privat selskab

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Der synes kun én uafprøvet udvej for at komme væk fra dyre it-skandaler i staten: Privatiser det hele. Det vil også give adgang til ny innovation, mener professor.

»Fjern hele udviklingen af it-projekter fra staten, og læg det over i et privat selskab.«

Så kontant lyder rådet fra it-professor Kim Normann Andersen, CBS, netop nu hvor styring af it-projekter i det offentlige er bragt på banen af regeringen selv.

Af det nye regeringsgrundlag fremgår det nemlig, at man vil ’lancere en ny strategi for mere professionel it-styring i staten’.

Læs også: Ny regering: Disruptionsråd, forslag til logning, styrket Datatilsyn og ny it-styringsstrategi

Kim Normann Andersen understreger, at en meget stor del af it-arbejdet i det offentlige i dag foregår i privat regi, nemlig når f.eks. CSC og KMD udvikler løsninger til Skat eller politiet eller Thales til transportsektoren.

Det samme gælder drift og vedligehold af systemerne - det foregår ofte i regi af private hostingfirmaer.

»Men der er stadig en offentlig omklamring af it-projekter, for det er det offentlige, der finansierer risikoen især på udvikling, men også på driften. Og det offentlige sidder også for bordenden i forhold til at bestemme, hvordan løsningerne skal se ud,« siger han.

Et kig i Version2's arkiv afslører, at der har været mange skandaler: Digital Tinglysning fra 2009, der blev 200 mio. kroner dyrere end planlagt, Politiets Polsag, der helt blev skrottet i 2012, Arbejdsskadestyrelsens Proask, som led samme kranke skæbne i 2014, rejsekortet, som er under stadig beskydning, og de meget dyre fadæser i Skat med EFI og DMI.

»Man kan med meget god grund stille spørgsmål ved, om de offentlige systemejere overhovedet har viden og evner til at bestemme og styre på den måde, som det sker i dag. Man bør afgjort tage modellen op til revision,« siger han.

Helt grundlæggende mener professoren, at track recorden på offentlige store it-projekter er meget sløj:

»Der er masser af succesfulde offentlige it-projekter, men det er bare ikke de store. Jeg kender faktisk ikke til et stort offentligt it-projekt, der været succesfuldt,« siger Kim Normann Andersen.

Senest har statens it-projektråd vurderet grunddataprogrammet, der skal samle adgangen til en række offentlige data.

Med et budget på 546 millioner kroner er det et af de dyreste offentlige it-projekter lige nu, men det bliver mindst ét år forsinket, og it-projektrådet vurderer risikoen for hele Grunddataprogrammet som høj.

Det er bare et eksempel - men der er mange eksempler på it-projekter, som enten bliver forsinkede, dyrere eller dårligere end planlagt:

»Og derfor spørger jeg: Hvorfor køre videre med en model, hvor projekterne står i kø for at slå fejl?« siger Kim Normann Andersen.

Kommunedata og Datacentralen stod for kompetence

Tidligere havde man solide it-kompetencer samlet i de store enheder Kommunedata og Datacentralen, men begge institutioner er for længst privatiseret og it-kompetencerne derfor forsvundet fra den offentlige sektor, mener professoren.

»I dag ser man de innovative løsninger, f.eks. inden for ESDH, komme fra private leverandører. Samtidig indebærer en total privatisering, at man får væltet hele risikoen over på private hænder,« mener professoren.

Han erkender, at det offentlige er blevet bedre til at arbejde agilt, til at involvere brugerne og til at udvikle samarbejdet med leverandørerne. Det er alligevel bare ikke godt nok.

Og han er også med på, at den private sektor ikke kan sige sig fri for mange eksempler på fejlslagne it-projekter - man hører bare ikke ret meget om dem, fordi skandalerne holdes bag lukkede døre.

»Men med en total privatisering vil man simpelthen undgå, at det offentlige skal betale prisen for it-projekter, der løber løbsk - eller at it-projekterne helt skrottes, inden de er færdige,« siger Kim Normann Andersen.

»Jeg tror ikke på, at det private er bedre, men det er vores sidste chance for at undgå de offentlige skandaler. Og i hvert fald undgår man, at det offentlige står med hele risikoen, når et projekt kører af sporet,« siger han.

Tanken er, at det offentlige abonnerer på services frem for at købe hele løsningerne til behovene. En model kunne være en form for platform-as-a-service.

»Vi skal simpelthen skubbe risikoen over på udbyderne,« siger han.

Den offentlige kultur passer ikke til udviklerne

Ud over en markant mindsket ansvar for risici i det offentlige vil en privatisering også fungere bedre for teknikerne, mener han:

»It-udviklerne tænker og arbejder på en måde, som harmonerer meget dårligt med den måde, som djøf'erne i den offentlige sektor tænker og arbejder på,« siger Kim Normann Andersen.

»Det giver simpelthen ikke noget til pizzaspisende udviklere, hvis de skal styres efter djøf'ernes måltal og Excel-ark,« siger han.

It-udviklere arbejder foretrækker ifølge ham at arbejde uden for meget direkte styring og med frihed til at bestemme, hvad de gør i hvilken rækkefølge. Og de er ikke meget for kontrol.

»I det offentlige er der derimod en kultur med stram kontrol med, hvad pengene bruges til - og i hvilken rækkefølge - samt viden om, hvad der skal ske fremadrettet, og rapportering om forløbene,« mener han.

Kim Normann mener i øvrigt ikke, at diskussionen kun gælder staten:

»Jeg ved mest om de store, statslige it-projekter, men der er næppe nogen grund til at lægge en fast stopklods der. Regionernes it - Sundhedsplatformen - og kommunernes kunne også overveje de tre grundelementer i it-projekter: finansiering, udførsel og styring.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Julian Hollingbery

»It-udviklerne tænker og arbejder på en måde, som harmonerer meget dårligt med den måde, som djøfferne i den offentlige sektor tænker og arbejder på,« siger Kim Normann Andersen.

»Det giver simpelt hen ikke noget til pizzaspisende udviklere, hvis de skal styres efter djøffernes måltal og excelark,« siger han.

Det er næsten som dengang Trine Bramsen udtalte at alle udviklere havde kiksede hvide tennissokker på.

  • 24
  • 0
Søren Mors

Jeg tror ikke at jeg forstår modellen. Forestiller han sig at et privat firma vil gå igang med at lave et nyt IT-system til politiet i håb om at politiet har lyst til at købe et abonnement? Det virker en anelse urealistisk.

  • 24
  • 0
Bjarne Nielsen

Der er mange eksempler at tage af, så hvad med f.eks. NemID, hvor Nets og bankerne fik lov til at køre løbet med det offentlige som en lille, altid dikkende lammehale hægtet på (eller måske snarere af)?

Er det et eksempel til efterfølgelse? Og med min viden om Nets, så er der flere regneark end pizzaer til udviklerne.

Eller hvad med Rejsekortet?

Kort sagt, så sidder jeg tilbage med den følelse, at vi her har med udsagn af kategorien: "Noget må gøres; dette er noget - dette må gøres!".

  • 22
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

"It-udviklerne tænker og arbejder på en måde, som harmonerer meget dårligt med den måde, som djøfferne i den offentlige sektor tænker og arbejder på,« siger Kim Normann Andersen."

Det gælder sådan set også for hospitalspersonalet, pædagogerne, politiet osv. osv. Alle dem, som er kernen i det offentlige, hvis det offentlige skal give mening, har det svært med "djøfferiet". De mange djøffer er derimod oftest ikke "kerneydelserydere", men kontrolorganer o.l. - langt fra kerneydelsen.

Så måske er det Djøfferne, man i stedet skal sende ud i det private? KMD f.eks.?

  • 17
  • 0
Søren Nielsen

*Tanken er, at det offentlige abonnerer på services frem for at købe hele løsningerne til behovene. En model kunne være en form for platform as a service.

»Vi skal simpelt hen skubbe risikoen over på udbyderne,« siger han.*

Nu er software as a service(saas) jo ikke noget særligt nyt koncept i sammenhæng med offentlige it systemer, det har været anvendt i mange år.

Som køber af it ydelser betaler man jo for den risiko man beder leverandøren påtage sig, betalingen er fuldstændig den samme om det er et fast pris udviklingsprojekt eller saas, den er bare fordelt forskelligt, enten på faste milepæle eller på betaling efter forbrug.

I de store offentlige it skandaler findes der typisk gode kontrakter, der lægger risikoen på den private part og de private parter har også taget tabene der fulgte - vi hører bare ikke om det, men kun om at kunderne ikke har fået deres ydelser.

At der så også er tilfælde hvor kunden har betalt uden at få hvad der var aftalt, skyldes hovedsageligt dårlig kontraktstyring, hvilket absolut ikke kun findes i det offentlige.

Jeg opfatter det i øvrigt ikke som en antagelse, at der er lige så mange it skandaler med private virksomheder som kunder - det er et faktum. Det offentlige kan desværre ikke lære meget af vores store virksomheder på den front.

Jeg tror selv vi kan reducere risikoen for skandaler ved at være mere opmærksom på at købe noget markedet faktisk kan tilbyde og placere risici hos den part der bedst kan håndtere den. Dvs. man køber ikke en kompleks integration af legacy systemer på fast pris hos en leverandør der er så sulten, at han siger ja til hvad som helst.

  • 8
  • 0
Jesper Frimann

Der er masser af succesfulde offentlige it-projekter, men det er bare ikke de store. Jeg kender faktisk ikke til et stort offentligt it-projekt, der været succesfuldt

Hvad med kommune sammenlægningerne ?

http://www.business.dk/diverse/danmarks-stoerste-it-projekt

Læg lige mærke til at det var dengang at KMD var et rent offentligt firma, ejet af kommunerne. Og læg mærke til prisen for Bornholm på 10 millioner i 2003 kroner. Og den samlede udgift til f.eks. KMD var 600 millioner (2007 kroner):

http://www.fyens.dk/indland/Kommunernes-it-sammenlaegning-i-maal/artikel...

Der er masser af succesfulde store offentlige IT-projekter i historien. Det man måske bare kan sige, er at langt de fleste er ikke af nyere dato. Som der også skrives i artiklen så er disse store offentlige IT projekter fra den tid, hvor der var 'store' offentlige IT-selskaber med 'nok' kompetence.

Derfor kan man sige at Keld Normann Andersens forslag med øget privatisering, sådan i mine ører lyder lidt som.. Nu har vi privatiseret meget.. og slagtet IT-kompetencerne i det offentlige og det virkede ikke.. så mens man nu prøver desperat på at opbygge nye offentlige IT-kompetencer, så lad os privatisere lidt mere, og få dem ud også.

IMHO er den fremgangsmåde .. bare endnu et tilbageslag.. der vil give endnu flere offentlige Katastrofe projekter.

// Jesper

  • 16
  • 0
Kristian Mandrup

Enhver bør vide, at kompleksitet og risiko stiger eksponentielt!

Problemet er, at det offentlige ofte tror de kan "spare penge" (og mere prestige!) ved at lave store IT projekter. Men det går (næsten) altid galt, da man ender med projekter ingen kan overskue og med storleverandører der udnytter deres monopol/kartel situation...

Løsningen er, at dele projekterne op i langt mindre dele (komponenter) der udvikles separat og hvor mindre leverandører kan byde med og dermed skabe konkurrence og "dynamik".

Man burde i det offentlige gå over til Open Source i langt større stil, lave samarbejde med universiteter og lade alle "byde ind" i langt mere åbne systemplatforme. Offentligt IT for "hele danmark", ikke kun for KMD mfl.

Løsningen er ikke yderligere privat monopolisering, det minder mig om USAs sygehusvæsen og "Obama care" der er et skrækeksempel på hvordan det går når man privatiserer og det helt bliver bund korrupt og langt dyrere!

  • 19
  • 0
Torben Mogensen Blogger

De mislykkede projekter, han nævner (Rejsekort, Polsag, Proask, EFI, ...) er alle udviklede af private firmaer på statens regning. Så at det skulle hjælpe at flytte endnu flere ting over i private virksomheder virker som en non sequitur.

Til gengæld siger han "Jeg kender faktisk ikke til et stort offentligt it-projekt, der været succesfuldt". Der er også langt mellem succeserne i private projekter af samme størrelsesorden (ca. halvdelen af projekterne på http://www.computerworld.com/article/2533563/it-project-management/it-s-... er private), så løsningen er ikke privatisering, men at lave flere små projekter i stedet for få store.

  • 23
  • 0
Lars Pedersen

"It-udviklere arbejder foretrækker ifølge ham at arbejde uden for meget direkte styring og med frihed til at bestemme, hvad de gør i hvilken rækkefølge. Og de er ikke meget for kontrol."

Men det gælder vel også for proffessorer på CBS? Og for mange andre på arbejdsmarkedet?

Der hvor offentlige IT-projekter kan være problematiske for udviklere er hvor det ikke er 100% klart hvilken løsning det er man gerne vil have. For så bliver det virkeligt svært at lave noget.

Med hensyn til at lave flere små projekter end ét stort så kan det måske godt virke med helt nye løsninger, men jeg har svært ved at se det anvendt der hvor det nye skal afløse et allerede eksisterende (stort) system. Der kan man jo ikke bare stoppe med at bruge det eksisterende når 50 eller 75 procent af funktionaliteten er dækket af de ny små projekter.

  • 1
  • 0
Esben Ridder

Jeg deler grundlæggende den holdning, at mindre projekter med fordel bør prioriteres over større. Pointen om at det fortrinsvist ville gælde nye tiltag og ikke situationer, hvor et stort legacy system skal erstattes, er dog meget rigtig, og jeg antager også meget relevant for det offentlige. En mellemvej kunne måske være at forfølge en strategi om gradvis refactoring af store legacy systemer til en microservices arkitektur, som så efterfølgende videreudvikles som mindre projekter, primært microservices.

Om det er en privat eller offentlig aktør, der i givet fald gennemfører en sådan refactoring, må afhænge af de tilstedeværende kompetencer. Både private og offentlige kan bedrive makværk :)

  • 2
  • 0
Michael Rasmussen

Med hensyn til at lave flere små projekter end ét stort så kan det måske godt virke med helt nye løsninger, men jeg har svært ved at se det anvendt der hvor det nye skal afløse et allerede eksisterende (stort) system

Det, mener jeg, er en forkert antagelse. Det er vel et spørgsmål om at identificere funktionalitet, og så udskifte funktionaliteten en efter en. Hver udskiftning af funktionalitet kunne derfor udbydes som et projekt med rimeligt afgrænsede rammer og minimal risiko.

  • 0
  • 0
Lars Pedersen

Jamen hvis du mener du kan det så tror jeg da alle borgere i Danmark synes du bare skal gå igang med.

Min erfaring er bare at IT der har med det offentlige at gøre utroligt svært at manøvrere med. Og det er ihvertfald svært kun at lave dele af det der bliver efterspurgt. Jeg tror den identifikationsdel der nævnes bliver tæt på umulig. Med mindre at "det offentlige" virkelig ændre tilgangsvinkel til den slags projekter.

  • 0
  • 0
Thomas Watts

Fundamentet for hele diskussionen er, at "selvfølgelig er det private bedre til IT projekter".

Véd vi rent faktisk det? Eller er pris/tid-overløb reelt måske de samme, men da det ikke er offentligt, rapporteres det ikke i samme omfang?

Hvis ikke vi målbart kan sige, at det private er bedre til sammenlignelige projekter, er selve udgangspunktet forkert.

Jeg spørger, for jeg ved det ikke selv. Men jeg kan se et potentielt problem i at sige "det, vi kan se er dårligt, må kunne gøres bedre der hvor vi ikke kan se, det er dårligt, for vi kan ikke se det..." det er et jævnt skidt fundament at basere et argument på.

Som så mange andre her i tråden ville jeg langt hellere se fokus på at forbedre processer, og typer projekter, og så især også gå økonomimodellerne og de politiske incitamenter til kortsigtet gevinst efter i sømmene.

  • 7
  • 0
Lars Thomsen

Hvis noget er dokumenteret ud af alt det, som han får skudt af samtidigt i denne artikel, så må det være at leverandøren som hoveregel (heller) ikke optræder ansvarligt i de store it-skandaler. At foreslå at privatisere ledelse og styring af den offentlige it-udvikling, virker på mig som at foreslå at lade ulven vogte får.
Jeg forventer ærligt talt at et politisk indlæg som dette også forholder sig til realismen og effekten af et sådant regime.

  • 6
  • 0
Torben Mogensen Blogger

For at undgå dyre mislykkede IT-projekter, kunne man lave en kontrakt, der betød at en privat leverandør ikke får en krone udbetalt, før projektet er køreklart og gennemtestet, og at eventuelle fejl, der opdages efter levering, rettes på leverandørens regning og indenfor en kort frist efter, at de opdages.

Men en sådan model kan der være en fordel i at udlicitere udviklingen til private aktører. Hvis budgettet skrider, fordi firmaet har undervurderet opgaven (f.eks. for at sikre sig kontrakten), er det deres problem, og hvis firmaet ikke leverer varen overhovedet, har staten allerhøjest spildt noget tid.

  • 0
  • 2
Lars Thomsen

"It-udviklerne tænker og arbejder på en måde, som harmonerer meget dårligt med den måde, som djøf'erne i den offentlige sektor tænker og arbejder på,« siger Kim Normann Andersen.

»Det giver simpelthen ikke noget til pizzaspisende udviklere, hvis de skal styres efter djøf'ernes måltal og Excel-ark,« siger han.

It-udviklere arbejder foretrækker ifølge ham at arbejde uden for meget direkte styring og med frihed til at bestemme, hvad de gør i hvilken rækkefølge. Og de er ikke meget for kontrol."

Så ingen kravspecifikation, kun agil udvikling og nul test???

Fnis, det er så beviset for, at han ikke rigtigt selv har deltaget i et stort it-projekt, men kun læst om dem :)

  • 2
  • 0
Esben Ridder

Så ingen kravspecifikation, kun agil udvikling og nul test???

Ja, det er en stor mundfuld. Jeg har faktisk kunder, der arbejder sådan - men det kræver fremragende forståelse fra udviklernes side for forretningsområdet, en bundsolid continuous delivery model, rigtig god DevOps kultur, og et system der tillader at rulle forandringer ud og tilbage meget smidigt. De har alt det og kører derfor med en 'hacking' tilgang til udvikling, hvor udviklerne så at sige prøver sig frem.
Meeeen det er nu heller ikke hospitalsvæsnet, de udvikler til. Det er ikke liv eller død.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere