It-professionelle: Vi vil have en transparenslog i det offentlige

31. oktober 2014 kl. 06:295
It-professionelle: Vi vil have en transparenslog i det offentlige
Illustration: Adam Fribo.
Her er it-folkenes ønskeliste til fremtidens digitale tjenester i det offentlige.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det skal være lettere for borgerne at få at vide, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger i det offentlige.

Sådan lyder ønsket fra 60 pct. af de it-professionelle i en undersøgelse, som fagforeningen IDA har foretaget blandt 706 medlemmer af de fagtekniske selskaber IDA IT og IDA Embedded.

It-folkene har i undersøgelsen givet deres bud på, hvad de offentlige myndigheder bør se på i den kommende digitaliseringsstrategi for Danmark, og der er nok at tage fat på. Den nuværende digitalisering af det offentlige får nemlig en hård medfart af de it-professionelle i undersøgelsen.

Samlet får det den mangelfulde karakter 4,9 på 12-skalaen. Det skyldes især, at brugervenligheden på de mange offentlige tjenester halter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»De fleste it-tjenester er lavet ud fra myndighedens verden og ikke borgerens verden. Det gør, at man farer vild i begreberne,« siger IDA’s faglige it-ekspert Jørn Guldberg, der også sidder i Rådet for Digital Sikkerhed.

Download Version2's Insightmagasin om eGov - Estland, England, Danmark: Tre lande,
tre forskellige ideer om offentlig digitalisering
.

Især tjenester som virksomhedernes it-portal Virk.dk og Digital Post rangerer meget lavt på brugervenligheden ifølge de it-professionelle. Og den kritik tager Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen, til sig:

»Det kan ikke være meningen, at det er borgeren, der skal finde ud af, hvordan den offentlige sektor fungerer,« siger han til Version2 og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er os, der skal komme borgeren i møde, og det er ikke lykkedes for os endnu. Der er ingen tvivl om, at det, der rider os som en mare, er brugervenligheden.«

Mere åbenhed om borgernes oplysninger på vej i det offentlige

Man skulle næsten tro, at de danske it-professionelle havde skelet til Estland, hvor myndighederne siden starten af årtusindskiftet har sat gang i en gennemgribende digitalisering af den offentlige sektor, mens andre lande har kunnet kigge misundeligt til fra sidelinjen.

Flere af it-folkenes forslag i undersøgelsen, er nemlig allerede implementeret i Estland.

Det gælder blandt andet ønsket om en transparenslog, hvor borgerne kan følge med i, hvilke myndigheder der har adgang til deres personlige oplysninger, og hvilke offentlige medarbejdere der kigger på dem.

Selvom man kan følge med i, hvilket personale der været inde og kigge på ens helbredsoplysninger på portalen sundhed.dk, så findes der endnu ikke nogen transparenslog på tværs af alle de offentlige tjenester.

Loggen kan blandt andet være med til at hindre misbrug og læk af borgernes personfølsomme oplysninger ifølge Jørn Guldberg. Og derfor vil man også kunne forvente mere gennemsigtighed på det punkt fremover ifølge Digitaliseringsstyren:

»Det med at give borgeren indsigt og transparens i den offentlige sektor og data er noget, som vi skal arbejde med,« siger Lars Frelle-Petersen.

Krav om bedre sikkerhed i det offentlige

På en andenplads over de it-professionelles forslag til det offentlige, kommer ønsket om bedre it-sikkerhed. Det gælder både designet, men også vedligeholdelsen af de offentlige it-løsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erhvervsportalen Virk.dk har blandt andet været kritiseret for at give alle borgere rettigheder til potentielt at ændre i virskomhedsoplysninger. Det blev blandt andet misbrugt af en 19-årig mand tidligere i år, der registrerede sig selv som direktør for Google Danmark og brugte for 630.000 kr. på kredit i firmaets navn.

»Det er et system, hvor man ikke har sikret brugerne godt nok,« siger Jørn Guldberg og kritiserer samtidig myndighederne for ikke at sikre, at de offentlige it-systemer er tilstrækkeligt opdaterede.

Eksempelvis var de mainframes, som blev hacket i CSC-hackersagen, ikke blevet patched i tide. Det betød, at den svenske hacker Gottfrid Svartholm Warg kunne bryde ind i systemet og kopiere politiets kørekortregister.

»Der mangler en vedligeholdelse af løsningerne og en løbende vurdering af trusselssituationen. Det er ikke særlig sexet, men man er nødt til at holde øje, vedligeholde og opdatere,« siger Jørn Guldberg.

Vi slipper ikke for at indtaste de samme oplysninger igen og igen

Med et utal af offentlige it-tjenester, er det ikke unormalt at man som borger bliver bedt om at indtaste de samme oplysninger gentagne gange.

Skal man eksempelvis søge boligstøtte, så vil borger.dk gerne vide, hvor meget man tjener om året. Det er oplysninger som SKAT allerede ligger inde med, men fordi de offentlige systemer ikke taler sammen på tværs af myndighederne, så ender det med, at borgerne selv skal agere sendebud.

For at undgå det, har man i Estland indført et princip om, at borgerne kun må blive bedt om at indtaste deres oplysninger én gang til det offentlige. Herefter må myndighederne selv finde ud af at indhente de relevante oplysninger hos hinanden.

Dette princip har også været højt prioriteret blandt de danske it-professionelle, hvor 39 pct. i undersøgelsen foreslår, at det bør være et fast element i den kommende digitaliseringsstrategi.

Dette afviser Lars Frelle-Petersen indirekte over for Version2 med begrundelsen, at vi i Danmark endnu ikke har infrastrukturen til at implementere sådan et princip

»Det ville kræve et meget stort projekt, og vi skal selvfølgelig overveje, om det er det, vi vil bruge vores energi på,« siger han og peger i stedet på et andet af forslagene fra de it-professionelle: en enklere og mere effektiv sagsbehandling i det offentlige.

»Jeg tror, at borgeren vil have en stor forventning om, at vi vil kunne svare hurtigere, end vi kan i dag. Når man afleverer noget digitalt, så forventer man også svar hurtigt. Det tror jeg, at der vil være en langt højere brugervenlighedsoplevelse i,« siger Lars Frelle-Petersen.

Et samlet borgerkort som kan erstatte både sygesikringsbevis, kørekort, pas, rejsekort, mv. ligger på en fjerdeplads over de it-professionelles forslag til den kommende digitaliseringsstrategi. Også dette har man allerede i Estland, hvor man både kan bruge kortet som pas, sygesikringsbevis, digital signatur, til at rejse med toget og til at stemme online ved parlamentsvalgene.

Nederst på ønskelisten fra de it-professionelle finder man elektroniske valg, hvor kun 11 pct. har givet det en høj prioritet.

Er du nysgerrig efter at vide mere om Danmarks kommende digitaliseringsstrategi og Estlands spektakulære digitaliseringsprojekt, så læs mere i Version2's nylancerede Insightmagasin om eGov. Det er gratis og kan downloades her.

Magasinet byder blandt andet på længere interview med Danmark og Estlands it-direktører, der også kommer kommer og taler til IDA's Driving IT-konference om eGov, privacy, startups og cool tech. Konferencen løber af stablen den 14. november - læs mere og tilmeld dig her.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
1. november 2014 kl. 13:22

"Selvom man kan følge med i, hvilket personale der været inde og kigge på ens helbredsoplysninger på portalen sundhed.dk"

Det er ikke helt rigtigt. Det er noget version2.dk burde undersøge. Jeg mener heller ikke man skal have blind tillid til e-journal.

2
31. oktober 2014 kl. 11:14

Er dette virkelig it-folkenes ønskeliste? Det fremgår, at "respondenterne måtte sætte max 3 krydser", men alligevel refereres der gennemgående i artiklen til "forslag".

Her er it-folkenes ønskeliste...</p>
<p>Flere af it-folkenes forslag i undersøgelsen...</p>
<p>På en andenplads over de it-professionelles forslag til det offentlige...</p>
<p>Dette princip har også været højt prioriteret blandt de danske it-professionelle, hvor 39 pct. i undersøgelsen foreslår...</p>
<p>Nederst på ønskelisten fra de it-professionelle...

Her er nogle af mine forslag:

  • Ændring af udbudsreglerne, så der ikke længere gives præference til "The ususal suspects", og så man kan give eksempelvis CSC karantæne fra deltagelse i udbud.

  • Ud med Lars Frelle-Pedersen, nedlæg digitaliseringsstyrelsen og brug i stedet pengene på at styrke datatilsynet.

  • Lad os så få den IT-havarikommission, så vi kan tage ved lære af de mange fejl, der er blevet, og helt sikkert vil fortsætte med at blive, begået.

  • Enhver borgerrettet digital tjeneste skal være et tilbud, og ikke en tvang. Borgeren skal til enhver tid kunne fravælge den digitale løsning til fordel for en analog betjening, og de borgere der tilvælger den digitale løsning, skal samtidig kunne tilvælge analog vejledning og betjening.

  • Skift NemID ud med en digital signatur, der lever op til §3 stk. 2 i Lov om elektroniske signaturer, og hvor borgeren kan lave tids- og autorisationsbegrænsede afledte nøgler og fuldmagter.

Og endelig, dog uden at det specifikt retter sig mod offentlige digitale tjenester:

  • Effektiv afskaffelse af softwarepatenter. Hvis et produkt er en ren softwareløsning og brugeren selv anskaffer hardware til afvikling af produktet, så kan produktet på ingen måde være dækket af patenter. Producenten af produktet kan ikke udtage patenter på produktets virkemåde, og ingen patentindehavere kan gøre krav gældende overfor produktets producent eller brugere.
4
31. oktober 2014 kl. 11:38

Peter Stricker, jeg er meget enig med dig. Dine forslag ville det være MEGET GODT at få gennemført.

3
31. oktober 2014 kl. 11:27

Peter ... du får min stemme.

1
31. oktober 2014 kl. 09:10

Man kan godt frygte at når problemstillingerne bliver komplekse, så ender sådan en undersøgelse med at fremme argumentum ad populum fremfor saglighed.

"Transperanslog" ... tjoe... det er meget fint. Men hvilken sikkerhed har man ønsket sig at lægge i den? Hvor meget skal vi kunne stole på at der ikke er nogen der har haft kontrol over hvad der skulle logges? At f.eks. beskytte sig imod tys-tys-kilder med system-adminstrator adgang og mulighed for at modificere systemer til ikke at logge, når de ikke ønsker det er ikke trivielt. Jeg bemærker også at 11% ønsker elektroniske valg. Hmm... Er det så fordi de bare ikke anser demokratiet for noget man skal passe særlig på - eller har de bare ikke tænkt dybere over det?