Der er egentlig lagt op til et debatmøde mellem kandidater til de kommende it-ordførerposter op mod valget, men på trods af et stort politisk spænd mellem højre og venstre, så er debatten nærmest dødfødt. Det starter med en bred enighed om, at overvågning er noget juks, som skal begrænses, og det er svært overdøve lyden af skulderklap fra de politiske debattører, som giver hinanden ret i de enslydende synspunkter.
Enigheden om at overvågningen af borgerne skal begrænses strækker sig således fra de Konservative til Enhedslisten.
Vi er til it-politisk valgmøde den 3. juni i Ingeniørforeningen, hvor der skal diskuteres it-politik op mod valget. Fremmødt er Rasmus Jarlov (K), Rolf Bjerre (Å), Karen Melchior (R), Lise Müller (SF), Yildiz Akdogan (S), Per Clausen (EL) og Michael Jellesmark (V). Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er fraværende.
Trods de gode hensigter, er der dog langt til virkeligheden. De fleste af partierne står nemlig samtidig bag henholdsvis terrorpakke 2, der trådte i kraft i 2007 og indførte dermed blandt andet logningen af danskernes elektroniske færden, samt forslaget til den seneste terrorpakke, der af eksperter er vurderet til at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) flere beføjelser end amerikanske NSA og britiske GCHQ. Pakken skal blandt andet styrke FE’s værktøjer til dekryptering samt give PET et it-system til at overvåge sociale medier for ‘mistænkelig og truende adfærd’.
Kontrasten mellem virkeligheden og de fleste af debattørernes holdninger kan derfor næppe blive større.
Valgmødet er utraditionelt sat op således, at man kun kan stille et spørgsmål via en hjemmeside, hvor deltagerne samtidig kan stemme spørgsmål op eller ned i bedste Reddit-stil. Ingen af tilskuerne kan stille mundtlige spørgsmål til debattørerne.
»Det skyldes, at vi har dårlige erfaringer med, at disse spørgsmål tager lang tid og ofte kun er interessante for spørgeren,« lyder forklaringen fra IT-Politisk forening, der afholdt valgmødet i samarbejde med blandt andet de it-professionelles fagforbund, PROSA.
»For meget overvågning«, og »borgere skal have ret til kryptering«
Det gennemgående tema er overvågning og privatliv, og det gennemsyrer langt de fleste af de spørgsmål, som deltagerne har stemt op.
»Jeg synes, vi har for meget overvågning. Det er mit parti ikke uskyldig i, men min holdning er, at der er for meget,« siger Rasmus Jarlov (K), der er kommet i stedet for sin partifælle Brian Mikkelsen.
Fra Alternativet er der heller ingen tvivl:
»Der er alt for meget overvågning. Vi er langt forbi alle tænkelige grænser. Jeg vil se mennesker på gaden, der smider brosten, til det bliver lavet om,« siger Rolf Bjerre (Å), der kalder sig ordfører for it og digitale frihedsrettigheder og tidligere har været formand for Piratpartiet.
Fra De Radikale bliver der slået på nødvendigheden for privacy by design:
»Der er for meget hovsa-overvågning, hvor man ikke indtænker privacy fra starten,« siger Karen Melchior (R), hvorefter Lise Müller (SF) istemmer:
»Det er for meget deling af data på kryds og tværs, og det får store konsekvenser afhængigt af hvem, der får adgang til dine data i fremtiden,« siger hun med henvisning til den kontroversielle DAMD-database med patientoplysninger.
Enigheden på tværs af partierne bliver observeret af Per Clausen (EL), der dog undrer sig over, hvorfor de gode holdninger ikke altid er blevet fulgt op af konkret politik.
»Vi får kun at vide her, hvad partierne burde mene, men ikke det, de gør. Kampen om hvorvidt it skal bruges til at overvåge eller sætte befolkningen fri er det afgørende spørgsmål, og vi bevæger os i den forkerte retning,« siger han.
Også på spørgsmålet om, hvorvidt borgerne i Danmark skal have ret til at kryptere deres kommunikation på sådan en måde, at den ikke kan brydes af efterretningstjenesterne, er der en slående enighed om blandt de fremmødte.
»Ja, det skal folk have mulighed for, så efterretningstjenesterne ikke kan se det. Så må man benytte sig af andre muligheder for at forfølge kriminalitet,« siger Karen Melchior (R), hvis parti samtidig står med bag forslaget til terrorpakken, der på selvmodsigende vis netop går ud på at give FE 415 mio. kr. til blandt andet at styrke tjenestens kapacitet til dekryptering.
At se på borgernes rettighed til kryptering - som i øvrigt er lovligt - er dog det forkerte perspektiv ifølge Per Clausen (EL):
»Vi kan ikke se bort fra, hvad efterretningstjenesterne kan. Retten til ikke at blive overvåget handler om de begrænsninger for, hvad efterretningstjenesterne må og ikke må og ikke om, hvor gode vi er til at kryptere,« siger han.
Ønske om dommerkendelse før overvågning
Flere af de tilstedeværende politikere er enige om, at det er vigtigt at se på, hvordan overvågningen af borgerne foregår, for at sikre deres privatliv.
Det er især vigtigt, når udenlandske efterretningstjenester som NSA beder om at få udleveret oplysninger, som FE eller PET har indsamlet.
»Jeg synes, det er et problem, hvis vi indhenter oplysninger uden dommerkendelse, og det er sat alvorligt på prøve efter terrorsagen i februar,« siger Lise Müller (SF).
Forslaget til den kommende terrorpakke går nemlig også ud på at give PET beføjelser til at få adgang til flyselskabernes passagerlister uden en dommerkendelse først, hvilket ifølge Justitias direktør, Jacob Mchangama, giver risiko for misbrug.
»Vi har brug for international regulering af overvågningen, så den lever op til menneskerettighederne,« siger Karen Melchior (R) med henvisning til, at overvågning eksempelvis bør kræve en dommerkendelse.
Trine Bramsen-bashing var populært
Udover de seriøse emner får valgmødet pludselig en munter drejning, der udvikler sig til flere kommentarer om Socialdemokraternes forhenværende it-ordfører Trine Bramsen.
Et af spørgsmålene er direkte rettet mod Socialdemokraterne og er blevet stemt højt op på listen:
Trine Bramsen udtalte i 2013, at man kunne lette politiets arbejde ved at blokere for Tor (anonym browser, red.). Er dette stadig Socialdemokraternes holdning?
Spørgsmålet får straks Socialdemokraternes repræsentant Yildiz Akdogan til at smile og begrave hovedet i hænderne.
»Jeg… er glad for, at det ikke blev spørgsmålet om sokkerne,« siger hun, hvorefter salen runger af latterbrøl og klapsalver.
For de udenforstående, henviser hun til dette blogindlæg af Trine Bramsen:
»Trine siger mange ting,« fortsætter Yildiz Akdogan (S) efterfulgt af endnu en applaus.
Det har partierne i virkeligheden gjort
Et enkelt spørgsmål skiller sig ud ved at sætte fingeren på et ømt punkt.
Kan du nævne konkrete lovforslag inden for IT-området som dit parti arbejder på eller på anden måde støtter, som bakker jeres gode hensigter op?
»Nej, vi mangler noget på overvågning,« siger Rasmus Jarlov (K) og fortsætter
»Men vi har nogle gode ting på vej, blandt andet it-havarikommissionen, som er en del af vores officielle politik,« siger han med henvisning til Brian Mikkelsens tidligere blogindlæg på Version2.
Læs også: Et mere robust IT-Danmark
Siden Alternativet endnu ikke har haft mulighed for at afprøve partiet velmenende hensigter, kan Rolf Bjerre kun pege på de ting, som han vil kæmpe for. Det inkluderer blandt andet brugen af mesh-net til at gå uden om centrale servere, bruge blockchain til validering uden om staten og få mere open source ind i det offentlige.
»Vi har kæmpet i Europaparlamentet for netneutralitet, som vi bør lovgive om nationalt. Så har vi arbejdet med roaming og har lavet et lovforslag, hvor der ikke er sessionslogning i,« siger Karen Melchior (R) som svar på spørgsmålet.
»Vi har arbejdet med it-huller i Danmark og fået mere og bedre bredbånd ud i landet. Det har forbundet udkantsdanmark til resten af landet,« siger Yildiz Akdogan (S) og tilføjer, at »it-politik ikke er det mest sexede på Christiansborg i øjeblikket.«
Per Clausen stiller ikke op til Folketinget i det kommende valg, men han forsikrer de tilstedeværende om, at de andre kandidater fra partiet deler hans holdninger. En af partiets mærkesager er, at borgerne selv skal eje de data, som det offentlige har om dem fx i form af medicin- og sygejournaler. På den måde kan borgerne selv bestemme, hvem der får adgang til deres oplysninger. Samtidig ønsker partiet også at afsætte flere ressourcer til Datatilsynet og at åbne diskussionen for brugen af open source i det offentlige.
»Vi kunne godt være mere skarpe på det it-politiske,« siger Lise Müller (SF) og tilføjer:
»Jeg har været aktiv i DAMD-sagen, hvor vi var med til at få slettet ulovlige data. Og så har vi foreslået en overvågningskommission, der skal komme med løsninger til, hvordan vi får mindre overvågning.«
Michael Jellesmark (V) har forholdt sig tavs under det meste af debatten, men får lige tilføjet til sidst:
»Jeg vil gerne slå på vores bredbåndsaftale. Vi arbejder på en bredbåndsfront, som skulle skabe bedre balance og digital infrastruktur på sigt.«
Redigeret den 4. juni 2015 kl. 13.35 med præcisering af Karen Melchiors udtalelser.
