It-organisationen bag Sundhedsplatformen øges: »Gevinsterne skal realiseres«

Illustration: Region Hovedstaden
It-organisationen til drift og vedligehold bag Sundhedsplatformen øges til 350, 'således at gevinsterne ved investeringen i Sundhedsplatformen kan realiseres', lyder det.

Region Hovedstaden vil opmande den faste drifts- og udviklingsorganisation bag Sundhedsplatformen med 41 årsværk til i alt 350.

Det fremgår af en dagsorden til det såkaldte IT- og Afbureaukratiseringsudvalg, som netop har holdt møde.

Ud over en regulær opmanding bag det store it-projekt så vil en del af det såkaldt indstationerede personale fra hospitalerne - personale som på et tidspunkt skulle tilbage til klinisk arbejde - nu blive konverteret til en fast del af it-organisationen, der arbejder med Sundhedsplatformen (SP).

Ifølge en graf som udvalget er præsenteret for, øger man SP-bemandingen under Region Hs centrale it-afdeling, kaldet Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT), fra 120 til 350, altså en markant forøgelse.

Illustration: Screendump fra Region Hovedstaden

75 skaffes fra de nuværende udlånte 170 kliniker-årsværk som overføres fast til Sundhedsplatformen, så de kan 'fastholdes og indgå i drifts- og udviklingsorganisationen fremover'.

Endvidere fremgår det, at der fra CIMT's side skal 'tilvejebringes yderligere ca. 70 årsværk gennem gennem effektiviseringer og omprioriteringer (med mindst mulig negativ effekt på serviceniveauet) inden for CIMT'.

En helt klar oversigt over, hvordan kabalen skal gå op fremgår ikke af notatet. Den pågældende opgørelse kan ses her til højre. Hvis nogle af læserne kan gennemskue rokeringen, skriv gerne i debatten.

Det fremgår ikke af oplægget til udvalget, hvorfor SP-organisationen skal øges, men administrationen i Region H antyder dog, at det er nødvendigt med en it-organisation af den størrelse for at sikre, at gevinsterne kan indfries:

»Dimensioneringen af drifts- og udviklingsorganisationen er baseret på input fra Sundhedsplatformsprogrammet, Epic, øvrige Epic-kunder, konsulenthuse samt de to regionale itorganisationer. Der er tale om en organisation af en betydelig størrelse, som afspejler behovet for at sikre kapacitet til løbende optimering og videreudvikling, således at gevinsterne ved investeringen i Sundhedsplatformen kan realiseres,« lyder det i oplægget til politikerne.

Netop de forventede økonomiske gevinster ved Sundhedsplatformen - på i alt op til 10,4 mia. kroner - har tidligere været kritiseret af professor Jes Søgaard for at bero på antagelser uden et empirisk grundlag.

Læs også: Sundhedsøkonom: Intet bevis for påstået milliardbesparelse med Sundhedsplatformen

Ifølge oplægget til IT- og Administrationsudvalget, finansieres bemandingen af drifts- og udviklingsorganisationen inden for de nuværende lønbudgetter i regionen.

Fælles programorganisation i sigte

Udover at udvide organisationen, der arbejder med Sundhedsplatformen, lægger Region Hovedstaden og Region Sjælland op til at udvide samarbejdet om Sundhedsplatformen.

De to regioner har i forvejen et samarbejde om køb og implementering af Sundhedsplatformen. Hver region har sin egen kontrakt med leverandøren Epic, men man samarbejder om den ordinære drift af platformen samt vedligehold og udvikling. Men denne aftale har dog kun omhandlet tiden, indtil Sundhedsplatformen er kørt ind.

»Aftalen fra november 2012 omfatter ikke drift, vedligeholdelse og udvikling af platformen efter implementering. Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet og indgår nærværende samarbejdsaftale om drift, vedligeholdelse og udvikling af Sundhedsplatformen,« lyder det i et udkast til samarbejdsaftalen, som altså lægger op til en regulær fælles og varig it-organisation bag Sundhedsplatformen.

Læs også: Regeringen: Et større Statens It og flere it-samarbejder ønskes

Den nye aftale indebærer i hovedtræk - hvis den bliver vedtaget - at Region Sjælland skal stå for serverdrift, mens Region Hovedstaden skal stå for vedligehold og udvikling af Sundhedsplatformen.

Det omfatter bl.a. planlægning af nye EPIC-applikationer, sammenhæng til nationale initiativer som det Fælles Medicinkort (FMK) og Landspatientregisteret (LPR), grundlæggende workflows ift. nationale initiativer (fx ordination af medicin, henvisninger, epikriser) mv.

Desuden skal Region H står for sekretariatsbetjening af governance-model, herunder leverandørstyring i forhold til Epic.

Samarbejdet skal ledes af en bestyrelse med 12 medlemmer samt diverse faglige udvalg.

Den nye samarbejdsaftale skal besluttes endeligt i Regionsrådet den 13. juni i år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"'tilvejebringes yderligere ca. 70 årsværk gennem gennem effektiviseringer og omprioriteringer (med mindst mulig negativ effekt på serviceniveauet)"

Så her bliver det altså tydeligt, at serviceniveauet må vige for økonomiske prioriteringer. De store ord om bedre behandling må vige for de barske økonomiske realiteter.

"»Dimensioneringen af drifts- og udviklingsorganisationen er baseret på input fra Sundhedsplatformsprogrammet, Epic, øvrige Epic-kunder, konsulenthuse samt de to regionale itorganisationer. Der er tale om en organisation af en betydelig størrelse, som afspejler behovet for at sikre kapacitet til løbende optimering og videreudvikling, således at gevinsterne ved investeringen i Sundhedsplatformen kan realiseres,« lyder det i oplægget til politikerne."

I så fald er det vel forudset i business casen? For der ser jo ud til at være tale om viden, som eksisterer i forvejen hos "Epic, øvrige Epic-kunder, konsulenthuse"?

Hvad har man efterhånden overhovedet baseret den business case på? Fugle på taget?

Og er ovenstående DJØF-sprog for, at man har måttet erkende, at det hele sejler?

Gad vide, hvad budgettet til diverse konsulenthuse på nuværende tidspunkt er? Og hvem er de mon - Mckinsey?

Og - med afsæt i et par kommentarer til SP-artiklerne på V2 de seneste dage - har disse opgaver været sendt i udbud? Er de kommet fuldstændigt bag på regionerne - eller har man med vilje pillet projektet ud i småbidder inden vedtagelsen - med det formål at skjule de endelige omkostninger - både økonomiske og for personale og patienter?

En bestyrelse på 12 personer - hvem skal sidde der? Skal der ligefrem sidde professionelle bestyrelsesmedlemmer? Og hvorfor dukker dette op så langt inde i processen?

Jeg forstår ikke, at der ikke er politikere i regionen, der begynder at råbe op. Referaterne fra møderne om SP indeholder vist kun beslutninger - går bølgerne højt bag de lukkede døre? Har man tavshedspligt?

Bliver det næste mon, at SP skal privatiseres? Jeg ville snart ikke blive forbavset - så kan vi få en ny DONG-sag.

Jeg synes, det ser mere og mere grimt ud.

  • 4
  • 0
Walther Diechmann

Er forvirret! Var hele øvelsen ikke at spare - som i at bruge færre - penge?

Ved godt at det nogen gange er endog rigtig dyrt at spare - mæææn, 350 'årsværk', alligevel! Og hvis jeg læser lægdsrullen rigtigt er de hidtil midlertidige ressourcer nu på vej til at blive permanente!?

Vores datter smagte - sådan lidt en passant - de "sødmefyldte frugter" af den nye platform (og iøvrigt også 1813 ) under en indlæggelse for nylig. De gevinster som platformen tillod samfundet at plukke i den sammenhæng, opvejede et (for mig efterhånden uforståeligt) engageret personale heldigvis for vores datter ;)

Jeg har slet ikke nok indsigt i den aktuelle løsning til at kunne skose den, men når læger har færre patienter (dvs lavere produktivitet) så skal vi ihvertfald have kastet flere IT-konsulenter ind i kampen >:)

DONG var en ekspeditionssag, hvor der i dag sidder en farlig masse mennesker og har ondt af at 'mafiaen' lånte Danmark penge til at få DONG på ret køl. Ja - naturligvis skulle vi selv have betalt - hvis vi vidste det, vi ved i dag, men det gjorde vi ikke (og uvidenhed kan være RIGTIG RIGTIG dyrt)! Jeg tror ikke at sundhedsplatformen nogensinde bliver så enkel at fremstille som 'case', men jeg tror til gengæld at 'vi' burde open source langt flere projekter, hvor det jo alligevel er os selv, der er kunden, ultimativt -

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Walther Diechmann:

Er forvirret! Var hele øvelsen ikke at spare - som i at bruge færre - penge?
Ved godt at det nogen gange er endog rigtig dyrt at spare - mæææn, 350 'årsværk', alligevel! Og hvis jeg læser lægdsrullen rigtigt er de hidtil midlertidige ressourcer nu på vej til at blive permanente!?

Ja, jeg læser det også som en permanent omsadling - hvad sagde politikerne til det?

Oven i købet må man vel læse historien på den måde, at der flyttes ressourcer big time fra de "varme" hænder til de "kolde"? Hvorfor er det ikke gevinsterne i form af bedre patientbehandling, man i stedet satser på at høste?

Og i Dagens Medicin i dag: http://dagensmedicin.dk/
"Hovedstaden har kun registreret 505 pakkeforløb i første kvartal
Sundhedsplatformen har fået antallet af registrerede kræftpakkeforløb til at styrtdykke i Region Hovedstaden. "

Det bliver dyrt - både menneskeligt og økonomisk.

Nej - det er sikkert ikke en enkel business case at udforme - men burde det ikke netop have været til at forudse, inden man gik i gang? Er det ikke derfor, man laver en business case? Og hvis man tager udgangspunkt V2's artikler på det seneste, så har man vist ikke overholdt selv de mest basale principper for en brugbar business case (og for udbud?) - man har simpelthen sprunget virkeligheden over, og har taget hovedspring ud i ønsketænkning og fantasi.

Er en business case blot et figenblad for at sige "Vi rider den vej" ud fra personlige eller politiske ambitioner? Eller bør den gøre i det mindste et forsøg på at skabe et realistisk beslutningsgrundlag for de folkevalgte?

Hvem? Hvorfor? Og hvordan kan det have undgået politikernes opmærksomhed, at projektet var så luftigt? Jeg fatter ikke, hvad der foregår - den pågældende dagsorden og bilag fra i går burde tvangsundergå tolkning fra DJØF-sprog til noget forståeligt, for hvad står der egentligt? Der er godt nok meget langt fra det, man oprindeligt lagde frem, til det man nu lægger op til. Jeg får et umiddelbart indtryk af, at denne dagsorden enten skjuler særdeles kold og uhyggelig beregning fra starten af projektet - eller totalt panik på nuværende tidspunkt....Jeg ved ikke, hvad der er værst. Eller om det er noget helt tredje..

Det bliver spændende at se, hvor meget mærkelygten og Mørklægningsloven kommer i brug, efterhånden som folk begynder at ville have indsigt i processen frem til nu...

  • 1
  • 0
Lars Bitsch-Larsen

Fra The social-ecomonic impact study of EHR http://www.ehr-impact.eu/ EU raport om fordelene ved electronisk patient journal (EHR) angives det at de økonomiske fordele først kommer efter 5-6 år og er i virkeligheden marginale.
Årsagerne til dette er mange: 1) EHR er kompliceret (regel baseret) 2) man nedlægger sekratærstillinger som kunne have gjort det mere effektivet, istedet er de læger som må udføre sekratær arbejde. 3) Epic (IT systemet) er strukureret for administrativ brug og ikke for læge brug- jo det indeholder beslutningsstøtte mv men det holder ikke i en klinisk hverdag og det det det lægerne ivirkeligheden har brug for???? 4) som læge bruger man case-baserede beslutnings grundlag for de rutinemæssige tilfælde hvilket er meget hurtigere og enklere, end hvis man må bruge en regelbaseret struktur.
Hvis man skal lave en elektronisk pasient journal, så må det være brugerne (lægerne) som laver det. IT folk teknikere og administratorer vil altid prioritere fejl i forhold til det lægerne har brug for.

  • 3
  • 0
Jesper Frimann

Nu er det svært at drage nogle konklusioner når man ikke har den oprindelige plan for bemandingen post implementeringen af SP.

Men hvis jeg havde siddet i 'styregruppen' eller et board der skulle holde tingene lidt i snor, ville jeg meget gerne have set en difference mellem, hvad den oprindelige plan var, og hvad man nu er nødt til at gøre.

Det fremgår så absolut ikke af 'dagsordenen'.
Og som en sidebemærkning, så er det da sjovt at der ingen referater ligger online (når der nu er en 'knap' der hedder referat), og at Bilag til 'dagsordenen' heller ikke er der.

Men man sidder lidt med fornemmelsen, at organisationen der skal til at drive SP, bliver signifikant større end hvad man oprindeligt havde regnet med i business casen.

Der oprettes en funktion i hver region til at varetage anvendelsesoptimering og support af Sundhedsplatformen på sygehuse og hospitaler, herunder fx lokale
forbedringstiltag. Opgaven indgår således ikke i den fælles driftsorganisation, da den kræver lokalt kendskab, men medarbejderne vil kunne indgå i fremtidige større udviklings- og implementeringsprojekter.
Den lokale forankring understøtter samtidig, at der bevares viden i de lokale organisationer til at gå i dialog med lokale sygehuse og hospitaler.

Det er jo lidt chokerende, at man er nødt til at oprette grupper på hvert sygehus der kan lave lokale tilretninger og optimeringer. Det var sådan noget en ordentlig op front analyse og en gradvis udrulning med et ændrings feedback loop kunne have, hvis ikke fjernet, så i det mindste minimeret.

I business casen er der en forventet besparelse på 35 millioner i 2018, og her beder man om ekstra 45 millioner..

Desuden så skal der være ca. 970 medarbejdere i CIMT fremadrettet. Hvilket jo er en stigning fra før implementeringen af SP på 210 årsværk.
Ja, man sminker tallene ved at lægge 'projekt organisationen' oven i CIMT's nuværende bemanding og siger så, at den fremadrettede bemanding er 100 personer mindre.
.. så de fremtidige IT-besparelser.. jaaa de er lidt svære at få øje på. OK der er selvfølgelig licens besparelser, og så tager man noget drift hjem.
Man skal også huske på hvis man ser på business casen, at de besparelser via effektiviseringer i det daglige arbejde (89 millioner i 2016, 178 millioner i 2017) nok ikke er realiserbare. Endda tyder det på at grundet afregningsproblemer så er dette nærmere en merudgift.

Og så er der et indlæg på dagsordenen, efter det indlæg som citeres i artiklen, hvor man .. ja.. sådan glatter lidt ud.. og kommer med nogle løse løfter om effektiviseringer.

Det virker lidt som om at tingene sejler lidt på ledelsesgangen.
Og det er sku' lidt synd for læger, sygeplejesker, IT-folk og resten af de sundhedsfaglige folk på gulvet, som mange steder knokler for at få tingene til hænge sammen.

// Jesper

  • 2
  • 0
Jan Heisterberg

Hold nu lige tungen lige i munden:
1. I ethvert projekt bør der laves en efterkalkulation.
Per definition omfatter det en opgørelse og en sammenligning mellem budget og regnskab.
Naturligvis kan et element af fremtid medtages, men det må nødvendigvis være estimater (budgetter) for indtægter og udgifter.
Det er naturligvis kritisabelt hvis forskellen stor.
2. På statustidspunktet, hvor efterkalkulationen laves, er alle afholdte omkostninger jo afholdt og kan ikke ændres.
I fagsproget kaldes det "sunk cost".
Så gælder det om at se på fremtiden OG tilvejebringe en plan, et budget, for fremtiden.
Hvis det er nødvendigt at lave ekstra investeringer, altså f.eks. ansættelser, så er det en del af planen.
Man kan kritisere, at den oprindelige plan (budget) ikke er overholdt, MEN det er afgørende at forstå, at de afholdte udgifter ER afholdt, og HVIS der skal investeres ekstra (nye ansættelser) for at realisere en gevinst, så kan det meget vel være sundt og godt.
Alternativet, at lukke systemet, vil jo medføre, at de afholdte udgifter er TABT (som i SKAT's systemer).

Derfor, på statustidspunktet, NU, kan det meget vel og højst sandsynligt være sundt og velovervejet at ansætte flere personer.
Alternativetr kan være langt, langt, mere kostbart. EFI fra SKAT er en fin illustration af dette.

Jeg har IKKE dermed sagt at projektet har været "sundt" eller bliver så god en business case som besluttet. Men udvidelse af projektgruppen kan meget vel være det mindste onde.
Og husk lige proportionerne: de nævnte it-professionelle overfor tusindevis af sundhedsfaglige personer og 100 gange så mange patienter.

Der er nu kun een vej - det er FREM.
Men det har været et uskønt forløb, som kunne have været helt anderledes med bedre professionalisme i regionens projektorganisation.

  • 0
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jan Heisterberg.
Tak for gennemgang. Jeg tror nu, at de fleste - inkl. jeg selv - mest reagerer på processen bagud - og når den ser så uforståelig ud, som den på nuværende tidspunkt gør - så er man jo tilbøjelig til at tænke: Hvorfor skal vi dog tro på, at der nu er mere styr på det - mindre fiflen med tallene?

Det er vel det, der er det egentlige problem nu: At der ikke ser ud til at være mange grunde til overhovedet at tro på ledelsen - based on experience. Det kan jo godt være, at de denne gang har regnet rigtigt, og at der kun er *en * vej nu. Men hvad gør man, når man simpelthen ikke mere har tillid til ledelsen? For vi kan jo ikke vide, om de rent faktisk er blevet klogere/ærligere, eller om de fortsætter med forkerte beslutninger?

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg

Det er naturligvis rigtigt, at det handler om tillid - og sporene skræmmer.
Min pointe var, at Sunk Cost ER Sunk Cost. Det kan ikke nytte noget at drukne sig i fortiden.

Hvis vi, vælgerne, IKKE mener det demokratisk valgte regionsråd har forvaltet vores tillid tilfredsstillende, så har vi chancen til november til at lave ændringer.
Måske efter den "franske model" med en radikal udskiftning af de "gamle" politikere - som øjensynlig ikke har magtet denne opgave.
Og efter dagens TV-avis om ringe udnyttelse af dyr cancer-teknologi, så ER der behov for nye kræfter og flere teknokrater og færre DJØF'er og politiske pampere.

Men før der er valgt ny regionsråd, et regionsråd med en ny faglig indsigt, så er der intet at gøre.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jan.

Sunk Cost ER Sunk Cost


Vi er nok ikke så uenige. Men der er også et gammelt ordsprog, der siger: Man skal ikke kaste gode penge efter dårlige.

Det er jo problemet. Hvis vi var nogenlunde sikre på, at systemet inden for en rimelig tid (eller bare nogensinde) kommer til at fungere, så må man ganske rigtigt ofre det, der skal til. Men det har vi ingen garanti for!

Lille historie: En person i omgangskredsen med kronisk sygdom, der kræver løbende opfølgning på Herlev, fik ved sidste besøg i februar aftale om, at hun skulle indkaldes til ny kontrol i august. Hun fik også lovning på ny recept på fornyelse af vigtig medicin, når den tidligere udløb.

I maj begyndte hun at undre sig - der kom ingen indkaldelse eller recept - som stort set hver gang tidligere, efter Sundhedsplatformens implementering. Det er ikke første gang, det er reglen.

Men måske kom det bare senere? For en uge siden blev hun bekymret, og ringede til afdelingen. Hun konstaterede samtidig, at på sundhed.dk stod hendes journal som "forkert status" (hvad det så end betyder).

Med lidt besvær fik hun fat i afdelingen. Lange køer i telefonen, som hun et par gange røg ud af. Lige når hun var ved at være igennem. Svar fra afdelingen: Nå ja - det var ganske rigtigt gået galt med indkaldelsen. Hun kunne så få en tid sidst i september. Mht. recept: Nåhh ja - det var også lige gået galt. Hun kunne få en ny recept pr. brev!!!!! (hvad blev der lige af den elektronisk receptbesked til apotekerne?) Og mht. den forkerte status? Ingen forklaring - ingen løsning.

Det er nu knap en uge siden, at der skulle være sendt recept med Post Nord. Som forventet med Post Nord er den ikke kommet! Men det kan jo også være, at fejlen ligger på Hospitalet.

Når/hvis den kommer, betyder det så et ekstra besøg på apoteket og tabt arbejdstid pga. den manglende elektroniske recept, fordi medicinen skal bestilles hjem.

Jeg talte med en læge for et par dage siden, som for nylig er blevet sundhedsplatformramt. Han korsede sig - de ældre kollegaer gik rundt med opgivende miner, tomme, afmægtige blikke, fordi de nu ikke mere har tid til at være faglige kapaciteter - den tid går med at være sekretærer. Han frygtede for, at de ligeså stille forsvinder. Der var ikke tid til at indberette utilsigtede hændelser, så patientsikkerheden har man ikke et retvisende billede af. Uden tvivl ser det værre ud end i de officielle statistikker.

Sekretærerne - som stadig er ansat - bruger tiden på at kontrollere lægernes indtastninger og sende mails til disse, når de er forkerte - hvilket de er hele tiden, for kodningen er svær, og det er det, sekretærerne er specialister i.

Jeg spurgte til medicinmodulet, og han bekræftede, at det var i kaos. Han kunne sagtens forstå, at en desperat læge kunne finde på at sende recept pr. brev - for man havner ofte i blinde gyder i systemet, hvorfra man ikke kan komme videre - og systemet fortæller ikke en, hvor det er der mangler noget/er noget forkert. Så man sidder bare helt fast, og kan ikke færdiggøre ordinationen/notatet.

Hans håb var, at man gav op - at man vendte tilbage til Opus, og at region Sjælland nægter at lade sig koble på, og simpelthen springer fra aftalen. Det lød som om, det er de tanker, der gemmer sig i det lægelige folkedyb. Det er jo meget alvorligt.

Mht. ledelsen og ansvaret: På nuværende tidspunkt ved vi jo ikke engang, om det er den administrative eller politiske ledelse, der er problemet. Er det den administrative ledelse, der har fiflet med risikovurderingen for at manipulere med politikerne? Eller er det den politiske ledelse, der har lagt pres på administrationen for at fifle med tallene og få projektet stemt igennem fra start?

Er der ligefrem tale om korruption/vennetjenester etc, eller er der "bare" tale om uduelighed og overdreven optimisme? Har beslutningstagerne og administrationen simpelthen ladt sig dupere af det store fine selskab EPIC på deres mange rejser med disse - som lægen gættede på?

Indtil videre blæser svaret i vinden, og det er ikke rigtigt til at vide, om vi skal bruge ordsproget "Sunk costs are sunk costs" eller "Man skal ikke kaste gode penge efter dårlige".

Men noget skal der sker - situationen er alvorlig - for ikke at sige katastrofal.

Der er direkte transmission fra regionsrådsmødet i eftermiddag kl. 17 (og inden da i forretningsudvalget), så kan man jo selv forsøge at danne sig et indtryk af, hvad der er galt, hvis ,man har tid til det:
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Moede_i_regionsraadet_de...
https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/Ekstraordinært-møde-i-...

  • 0
  • 0
Bjarne Nielsen

Min pointe var, at Sunk Cost ER Sunk Cost. Det kan ikke nytte noget at drukne sig i fortiden.

Der var på forhånd mange hævede øjenbryn over den meget forcerede og -
det kan vi vel godt blive enige om nu - noget overoptimistiske implementeringsplan, og jeg hørte (på forkant) folk mumle over, at det nok skyldes at man havde travlt med at nå "point-of-no-return".

Trods mange tidlige erfaringer, som nok burde have fået fornuftige mennesker til at stoppe op og genoverveje, eller i det mindste justere, så holdt man fast i den oprindelige og forcerede implementeringsplan.

Så, ja, det kan sagtens være, at den bedste løsning i nuværende situation er, at bruge endnu flere penge. Men jeg sidder tilbage med en følelse af at være blevet bondefanget: de folk, som pressede så hårdt på for at vi kom i den situation, at der nu efter sigende ikke er andre alternativer, beder nu om flere penge - så tilgiv mig, hvis jeg virker skeptisk, for det er jeg. Jeg synes at det er i orden at bede om nogle meget gode forklaringer om, hvorfor at man nu pludselig skulle have mere styr på det.

Hvis ikke vi lærer af de fejl, som vi har begået, så er det gode chancer for, at vi gentager dem.

  • 1
  • 0
Hans Nielsen

Der er nu kun een vej - det er FREM.


Hvorfor kun det - Lyder lidt som Hitler foran Moskva porte

Eller lidt tættere på Danmark og i tid. IC4 togene.

Skal vi stadig sætte penge i dem, for at få dem til at køre ?

Tænk på al den udvikling der er sat i hestevogne, skal vi smide det væk. Og sadle om ?

Nej. Det mest modige og rigtige, er nogle gang at sige stop, og ikke smide flere gode penge efter dårlige.
Det kan så være svært at finde tidspunktet, som hvornår skal man købe ny bil, og skrotte den gamle.

At skat stoppe med deres inddrivelsessystem, og gav helt op. Det kan betyde at det i en periode kan bliver dyrt og besværligt. Men på sigt, kan det vise sig langt bedre, at finde et mere kompetent firma, til at levere systemet .

Svindel og manglende inddrivelse, kunne være undgået, hvis ikke der kun var tænkt NPM og "effektivisering"- host besparelser ind. Softwaren har meget lidt at gøre med at det har rodet i skat. Det var tåbelige politiske beslutninger, baseret på ønsketænkning som førte til det.
Man kunne jo også helt have nedlagt SKAT, og stoppet med skatteinddrivelse. Som man var tæt på i længere tid. Det vil jo have givet et stor plus på den post. Og en besparelse men kunne give skattelettelser for, langt ud i fremtiden,

  • 0
  • 0
Jan Heisterberg

Du skal hæfte dig ved datoen, som var sidste år og før Region Sjælland satte i drift.

På det tidspunkt, sidste år, var det uklart om de mange konstaterede problemer skyldes:
- dårligt produkt
- dårlig udruldning
- manglende opfølgning og hurtig ændring
- manglende parathed og vilje i organisationen.

Region Sjælland har sikkert lært noget, og der har da også været mindre "støj" herfra. Men der er tilsyneladende fortsat berettiget kritik.

Sådan lidt overordnet:
- med kun udruldning i Region Hovedstaden (kun et sted) var det konklusionen ikke indlysende
- med udruldning i Region Sjælland (sted nr.2) tegnes et billede, men ....

Når nu Region Sydjylland udruller sit system (også som nr. 2 af den type), så bliver det jo interessant om det er smertefrit og perfekt, eller ....
Det er jo et andet geografisk sted med andre holdninger, så .....

Hvis det viser sig at være en glorværdig succes, så er det da bestemt muligt at der bør træffes en ny beslutning.
Men det vil være et politisk tilbagetog af Stalingrad-proportioner ....

P.S.: Da det dette er et it-professionelt forum kan vi godt se i øjnene, at "brugere" ER vanskelige og at enhver ændring møder modstand - helt uanset hvor fantastisk det nye system måske rent faktisk er.
Brugere, mennesker, ER konservative og holder ved det kendte !

En meget stor brøkdel af indsatsen til udruldning skal fokusere på dette.
Det er ikke sikkert politikere OG deres teknokrater har forstået det OG omsat dette til en del af udruldningsindsatsen !

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize