It-medarbejder i Region H snagede 17.000 gange i patienters journaler
En 38-årig tidligere it-medarbejder i Region Hovedstaden er tiltalt efter straffelovens paragraf 155, der omhandler misbrug af en offentlig stilling til at krænke private eller offentliges ret, efter han har foretaget 17.553 uberettigede opslag i patienters journaler og andre sundhedsoplysninger.
Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af anklageskriftet.
De ulovlige opslag har ifølge politiet stået på siden 8. november 2017, indtil medarbejderen blev opdaget i sommeren 2021 og efterfølgende fyret. I alt er der foretaget opslag i 131 personers oplysninger.
Ud over anklagen om de mange opslag er den tidligere it-medarbejder også anklaget for at have udnyttet de fortrolige oplysninger, vedkommende var kommet i besiddelse af.
Det er uvist, hvordan den 38-årige forholder sig til anklagepunkterne og hvilken straf, anklagemyndigheden vil kræve.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.