It-medarbejder i dansk Uber brugte 'dræberknap' til at hindre adgang under politi-razziaer

12. juli kl. 09:232
It-medarbejder i dansk Uber brugte 'dræberknap' til at hindre adgang under politi-razziaer
Illustration: Bigstock / sfe-co2.
Dødemandsknap, der skulle hindre politi og myndigheders adgang til materiale, blev anvendt mindst 12 gange. I mindst to tilfælde blev handlingen udført fra Ubers danske kontor.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ledende chefer i taxa-tjenesten Uber beordrede brugen af en ‘dødemandsknap,’ som skulle forhindre politi og myndigheder i at få adgang til materiale under ransagninger. Handlingen blev i mindst to tilfælde udført af en it-medarbejder i Ubers danske afdeling.

Det fremgår af materiale, som er lækket til medier af en tidligere lobbyist i Uber

Den tidligste omtale af brugen af en dødemandsknap i Uber-filerne vedrører to razziaer i Frankrig i slutningen af 2014, skriver avisen The Guardian.

Den franske konkurrencemyndighed DGCCRF foretog den 17. november 2014 en ransagning mod Ubers franske hovedkvarter i Paris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden var i alarmberedskab efter at en tilsvarende razzia havde fundet sted i byen Lyon tre dage tidligere.

I en besked med tidsstemplet kl. 15.14, tilsyneladende efter at razziaen var begyndt, sendte Ubers daværende juridiske chef i Europa, Zac de Kievit, en e-mail til en it-medarbejder i Ubers danske afdeling med følgende besked: »Dræb venligst adgangen nu.« Mailen var også sendt til Ubers daværende topchef  Travis Kalanick samt andre ledende medarbejdere.

»Politiet vil ikke kunne få fat i meget«

Fremgangsmåden var almindelig i Uber. Efter en ransagning d. 16. marts 2015 i Paris sendte Ubers chef-lobbyist Mark MacGann, der også er kilde til de lækkede filer, en mail til David Plouffe, chef for politik og strategi:

»Adgangen til it-værktøjer blev straks afbrudt, så politiet vil ikke kunne få fat i meget, om noget,« rapporterede han.

En kilde, der var til stede den dag, husker overfor The Guardian, at computerskærmene gik i sort sekunder efter politiets ankomst til kontoret, som om de var blevet slukket.

Måneden efter blev fremgangsmåden også anvendt ved en ransagning i Amsterdam. Pierre-Dimitri Gore-Coty, som stod for Ubers operationer i Vesteuropa, og stadig er blandt de 11 øverste chefer i Uber, sendte en mail til den tidligere nævnte medarbejder i Danmark, og beordrede vedkommende til at afbryde systemerne. 

Syv minutter efter fulgte daværende topchef i Uber Travis Kalanick efter med denne besked til medarbejderen: 

»Tryk venligst på dødemandsknappen med det samme ... Adgang skal lukkes ned i AMS (Amsterdam, red.)« 

Ubers advokater var også sat på som modtagere af mailen.

Dødemandsknappen blev ifølge The Guardian anvendt mindst 12 gange i Frankrig, Holland, Belgien, Indien, Ungarn og Rumænien.

I en meddelelse til avisen skriver Uber: 

»Vi har ikke undskyldt og vil ikke undskylde for tidligere opførsel, som klart ikke er i overensstemmelse med vores nuværende værdier.« 

Uber har ikke længere en afdeling i Danmark.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
18. juli kl. 07:50

"Uber har ikke længere en afdeling i Danmark." Er simpelthen en stor gang vås. De har et rigtig stort kontor i Aarhus.