It-leverandører er utilfredse: Ny agil standardkontrakt er farlig

Der er for meget af risikoen ved et it-projekt, som bliver flyttet over til leverandøren med den kommende standardkontrakt K03 til agile projekter. Det mener it-leverandørernes forening IT-Branchen.

Den lille leverandør Bytelab fra Aarhus er rigtig glad for den kommende standardkontrakt for agile it-projekter, K03, som i juli kom i beta-version.

Læs også: Jubel over ny standard-kontrakt: Nu får agil udvikling det blå stempel

Men Bytelabs begejstring er ikke et generelt billede. Hos andre it-leverandører er man nemlig slet ikke imponeret over resultatet, lyder det nu fra IT-Branchen, som organiserer it-leverandører.

»IT-Branchen kan ikke juble med over det kontraktudkast, der nu er sendt ud i en offentlig betaversion, for det kan ikke nytte noget, at man lægger al risiko over på leverandørsiden. Vi er ikke i mål endnu, for det er ikke en afbalanceret kontrakt,« siger Morten Bangsgaard, direktør for IT-Branchen, til Version2.

Bruger man K03 som kontrakt for sit it-projekt, får kunden mulighed for at afbryde samarbejdet undervejs, hvis leverancerne ikke lever op til forventningerne. Og det skaber alt for meget økonomisk risiko for en leverandør, mener brancheforeningen, som peger på, at leverandørerne så må hæve priserne.

Kunden har jo også en vis risiko ved et agilt projekt, fordi der ikke er en fast defineret løsning og en fast pris for løsningen, så giver det ikke balance?

»Selvfølgeligt skal der være risiko på begge sider, men som kontrakten er nu, er der en klar overvægt til leverandørsiden. Og med agile projekter bør udgangspunktet være et tæt samarbejde og en tæt dialog mellem kunde og leverandør,« siger Morten Bangsgaard.

K03-kontrakten, som Digitaliseringsstyrelsen står bag, skal i høring i løbet af efteråret, før den endelige version kommer i slutningen af året. Dermed er der tid endnu for de forskellige parter til at prøve at trække resultatet i en bestemt retning.

»Som standardkontrakten ser ud nu, kan vi ikke anbefale leverandører at bruge den. Vores synspunkt er, at der skal files kanter af og ændres formuleringer, før vi kan få en fælles anerkendt kontrakt. Det er vi i dialog med Digitaliseringsstyrelsen om,« siger Morten Bangsgaard.

Da Kammeradvokaten, som har udformet K03-standardkontrakten, fremlagde første version i marts måned, var der også spørgsmål fra salen om netop muligheden for, at en kunde trækker sig, uden at leverandøren bliver kompenseret.

Læs også: Mirakel-moppedreng? Agil K03-kontrakt skal redde offentlige it-projekter

Dengang svarede advokat Tom Holsøe fra Kammeradvokaten, at det ikke var ret sandsynligt, at en kunde vil tage det skridt, uden meget gode grunde.

»Jeg har ikke oplevet nogen statslige kunder, som hoppede fra for sjov og tænkte ’det var så sjovt at lave et udbud - lad os prøve en gang til’,« sagde han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael T. Jensen

Selvfølgeligt skal der være risiko på begge sider, men som kontrakten er nu, er der en klar overvægt til leverandørsiden.

... og med de kontrakter, som indtil nu er blevet indgået, lå risikoen næsten udelukkende hos kunden. Se bare Polsag, hvis CSC leverede et udueligt produkt, efter projektet blev langt dyrere end forventet. Efterfølgende fik staten 40 mio tilbage fra CSC... Denne ansvarsfordeling virker heller ikke optimal i mine øjne.

  • 8
  • 0
Anonym

Der lægges op til at spille Sorteper.

Hvis Staten som kunde, skal kunne trække sig, som der lægges op til, så skal leverandøren være sikker på, at levere en vare, som tilfredsstiller kunden.
Det betyder igen, at leverandøren skal have varen som en lagervare/ være sikker på, at man kan levere hurtigt, inden Staten i en ny politisk vind, finder ud af at man hellere vil noget andet.
Det stiller nogen krav til leverandøren, som enten skal have varen i skuffende, eller kunne købe varen.
Der er kun en til at betale og det er kunden. Leverandøren har kun en mulighed, det er at sikre sig, at man kan levere, og det koster MANGE penge, at skulle købe en IT-løsning eksternt.
Så ja, det bliver dyrt.

Ansvaret, for opgavens gennemførelse, ligger fortsat hos kunden. Kunden kan trække sig, men står så uden løsning.
Det betyder, at kunden skal have et samlet overblik og en dyb indsigt, hvilket kunden, igen og igen, har demonstreret ikke er i overensstemmelse med realiteterne.

Alt i alt, ca. lige så ulogisk og hjernetomt som det plejer at være.

Gak gak gak, tak for showet, vi bukker og siger tak.

  • 0
  • 2
Jarnis Bertelsen

Det betyder, at kunden skal have et samlet overblik og en dyb indsigt, hvilket kunden, igen og igen, har demonstreret ikke er i overensstemmelse med realiteterne.


Man kunne også som leverandør hjælpe kunden med at opnå dette overblik på et tidligt tidspunkt i projektforløbet, i stedet for bare at sige "det her bliver aldrig godt, men kunden betaler, så vi kører bare på og ser hvor langt vi kan trække den" som fx CSC ser ud til at have gjort i Polsag. Agil udvikling lægger generelt op til et tættere samarbejde mellem leverandør og kunde, hvilket jeg ser som en væsentlig fordel.

  • 4
  • 0
Jens Hansen

Har ganske mange gange oplevet at man som "det offentlige" bliver røvrendt at leverandøre så snart kontrakten er i hus. For vi løber jo ikke fra regningen vel, eller sætter krav.. Nu skal der pludselig leveres, og leverandøren har ansvaret for produktet, det er farligt.. eller også...

  • 2
  • 0
Anonym

@ Jarnis Bertelsen

" Tæt samarbejde "
Du lægger op til interessekonflikt.
Og.
Hvis leverandører skal have en udgift, til " at hjælpe ", skal denne udgift dækkes ind.
Det kaldes en omkostning.......
Er der mange som skal " hjælpe " kunden, så er der mange der har en omkostninger, hvilket skal dækkes ind på den solgte vare.
Der kan sagtens være 10 x omkostninger, inden der sælges en vare, og dermed bliver de solgte varer, endnu dyrere.

Igen, nu må man tage sig lidt sammen i det Cirkus.
Hvorfor har man nu blandet kammeradvokaten ind i det ?
Det er jo ikke et opgaveniveau som hører til der.
Få dog fingeren ud, i de respektive Styrrelser og Departementer. Det er på tide de leverer deres del af opgaven.

  • 1
  • 3
Anonym

@ Jens Hansen.

Jo, " det offentlige " løber også fra regningen. Det er ikke for sjov, at man laver en kontrakt.

Hvis Varen ikke bliver leveret, er der helt almindelige regler, som giver Det Offentlige mulighed for at kræve erstatning.
Normalt leverandøransvar.
Hvorfor dette ikke bliver brugt, kan vi diskutere til hudløshed.
Men det er klart som glas, at leverandøransvar er fjernet, i forbindelse med K3.

K3, er udformet som en bibel i nepotisme.
Og det bliver dig og mig, som kommer til at betale gildet.

  • 0
  • 2
Peter Hu Andersen

Jeg synes egentlig at det er et sundt princip at kunden har kontraktuel mulighed for at afbryde samarbejdet. Og det siger jeg som leverandør. Jeg har aldrig oplevet at der er kommet god IT ud af situationer hvor kunde og leverandør sidder på hver sin side af bordet og slår hinanden i hovedet med kontraktparagraffer.

En af styrkerne ved agil udvikling er jo netop at det forholdsvis hurtigt bliver klart, hvis der er noget i projektet er ikke fungerer. Hvis dette sker, skal det løses hurtigt, først og fremmest ved at tale sammen.

Hvis kunde og leverandør hellere vil slås – ja, så er det altså bedre at stoppe.

  • 6
  • 0
Anonym

Kunden kan ALTID afvise varen. Det er ikke sikkert at kunden kan afvise at modtage varen, men der er intet som beskriver, at kunden skal anvende varen.

Derfor er der ingen grund til at slås om det på halvvejen. Leverer leverandøren varen, skal der selvfølgelig betales.

Om kunden selv er klar over, hvad kunden bestiller, er ikke leverandørens problem.
Det er derfor vi ser mange fejlslagne projekter, kunden gør ikke forarbejdet ordentligt.

Normalt, vil kunden sikre sit forarbejde, ved at hyre en ekstern konsulent. Her er det konsulenten som har rådgiveransvar. Hvilket man også " glemmer " når ansvaret skal placeres.

Det er altid kunden som har ret, i forhold til varen. Leverandøren har kun ret, når det kommer til, at sende regningen. Har man ikke leveret varen, så kan man ikke sende en regning.

Er man som leverandør i tvivl om man kan levere varen, skal det ikke være muligt at deltage i udbud.
Det med at kunne afgive tilbud, eller på anden måde komme ind som leverandør, uden at kunne levere varen, skal stoppes.
For dem som kan levere varen, bliver jo holdt ude og måske uretmæsdigt trykket i Pris, imens dem som ikke kan, trækker tiden og høster gevinsten.

Står man som leverandør, og ikke kan levere varen, skal det være en alvorlig situation. Man skal være parat til at indgå forlig.
Indgår man ikke forlig, hvor kunden føler sig skadesløs, er man ude i, at så arbejder man imod kunden og dermed i ond hensigt.
Det skal være en risiko man løber, og for nogen leverencer, medførervdet selvfølgelig, St man satser hele virksomheden. Altså virksomhedens kapitalgrundlag.

Fordi man ikke løber nogen risiko, er det helt underordnet, om man levere en vare. Det er situationen for de største leverandører, og med K3 er det den fremtidige situation.
Den investerede virksomhedskapital, er både sikret udbytte og grundlag, uden at man levere noget som helst.

Jeg kan godt forstå, at man foretrækker sit kapitalgrundlag fra lande hvor det ikke åbent fremgår, hvem ejerne er......

  • 1
  • 3
Per Steffensen

Det er det eneste rigtige med agil udvikling. Så kan det være at "de store kunder" såsom staten tør satse på at få software udviklet af mindre software-huse, hvor det er min erfaring at de fleste af de dygtige folk sidder. Ved agil udvikling er det sådan (eller bør det være sådan) at kunden hele tiden er aktivt repræsenteret i projektet, løbende får demonstrationer/præsentationer af hvad der er lavet den seneste periode og deltager i arbejdet med at prioritere hvad der skal ske den kommende periode. På den måde ved kunden hele tiden om man er på rette spor, og har mulighed for at ændre på sporets retning i form af oprettelse, nedlægning, op/ned-prioritering af kommende opgaver i projektet. Så ender man med at levere det produkt kunden egentligt vil have når produktet er færdig, og ikke en forkert fortolkning af det projekt kunden ville have for to år siden. Det er meget sjældent at det kunden vil have idag er det samme som det kunden ville have for to år siden, det er til gengæld også meget sjældent at et overordnet behov der eksisterer idag ikke længere eksisterer om to år - det overordnede behov som projektet (et digitaliserings-behov for et bestemt domæne) skal dække. Jeg forudser ikke mange projekter der direkte bliver nedlagt fordi det overordnede behov helt er forsvundet, kun at leverandører bliver udskiftet med en anden leverandør hvis man virkelig har klokket i det - og det er så også fair nok. Sæt igang - så vil CSC og IBM pludselig skulle levere noget man kan bruge til noget, og mindre software-huse vil få chancen, og man vil sparre en masse af mine skattepenge.

Mvh Per Steffensen

  • 2
  • 0
Anonym

R@ Per Steffensen.

Jeg er helt enig i, at de store softwarehuse ikke leverer varen, i forbindelse med innovation af nye løsninger.
Men de store sidder hårdt på driften, hvilket det offentlige har betalt de store for at opbygge gennem de sidste 10 - 15 år.
Fordi de store sidder hårdt på driften, vil de små aldrig komme ind på markedet, med løsninger som flytter noget.
De små softwarehuse vil helt enkelt blive tvunget til at leverer billigst muligt, og de store vil efterfølgende skumme fløden på driften og i øvrigt sidde på ejerskabet af en given løsning.

Jeg har været til møde, hvor jeg blev spurgt om jeg kunne lave et dokumentationssystem, som kunne håndtere enhver form for dokumentation i en given sag.
Det kan jeg og tilbød at løse opgaven.
Men jeg vil ikke til den pris der blev tilbudt.
Mødet var i Jylland......

  • 0
  • 0
Per Steffensen

Lad bare de store sidde på driften, det er sikkert sådan noget de kan finde ud af - systematisk og efter skabelon til fingerspidserne. Men hvis det offentlige afsætter mange flere penge til drift end til udvikling er der noget galt. Drift er ikke så svært, hvis ellers selve softwaren er bygget ordentligt (med ordentlige løsninger på Data Integrity, Redundans etc.), og bør ikke koste det vilde hvis man anvender et drift-hus med en vis volumen. Måske det er derfor de store bygge så dårlig software - så de kan sælge en masse drifts-timer til at redde data osv.

Mvh Per Steffensen

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere