It-kriminelle installerede keyloggere på 15 biblioteker - nu skal de ind og brumme

Illustration: Virrage Images/Bigstock.com
16 brugere er ramt af bedrageri i forbindelse med datatapning på en række biblioteker.

To brødre, der er tidligere terrordømte, har i dag ved retten i Sønderborg fået en dom på hhv. tre og fem år for omfattende databedrageri på 15 af landets biblioteker.

Det skriver DR.

De to mænd havde installeret keyloggere på bibliotekernes pc'er fra sidst i 2016 indtil den 30. maj 2017, hvor de blev anholdt.

Med keyloggerne kunne de to it-kriminelle tappe data brugerne, bl.a. fra bankkonti, kreditkort og NemID-nøglekort.

»Det er en alvorlig sag, at man kan gå ind og hacke vores NemID system. De forurettede i sagen kan gå rundt og vide, at fremmede kender til deres CPR-nummer,« siger Heidi Colbæk, der er specialanklager ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Dr.

16 brugere er ramt af bedrageri i forbindelse med datatapningen. 8 millioner kroner har de to kriminelle enten førsøgt at hæve eller har hævet fra diverse konti.

Dommen lyder også på et erstatningskrav på i alt 600.000 kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik K. Jensen

"De forurettede i sagen kan gå rundt og vide, at fremmede kender til deres CPR-nummer,« siger Heidi Colbæk"

Øhh, dar er da ikke noget mystisk i at fremmede kender mit CPR nummer, det er ret let at gætte eller opsnappe.

Christian Nobel

Øhh, dar er da ikke noget mystisk i at fremmede kender mit CPR nummer, det er ret let at gætte eller opsnappe.

Nej, men det viser jo i al sin skræmmende enkelthed, at anklagemyndigheden fatter hat af hvor problemerne er.

For det er sådan set det mindste problem at andre kender noget til det åh-så-hemmelige CPR nummer, men meget typisk at en inkompetent jurist intet fatter af selve problematikken, nemlig den at alle-æg-i-en-kurv NemID'et kan risikere at være fuldstændig blotlagt.

Og vi har jo fra andre sager set, at kriminelle handlinger foretaget med andres NemID ikke er skruppelløse bankers ansvar, men ejeren af NemID'et.

Men endnu et eksempel på anklagemyndighedernes totalte inkompetance i forbindelse med IT kriminalitet, hvilket vi jo også så på sørgeligste vis i forbindelse med Netssagen, eller heksejagten på Gottfried Warg.

Martin Ahlgreen

"»Det er en alvorlig sag, at man kan gå ind og hacke vores NemID system..."

NemID-systemet er vel ikke blevet hacket? De har vel bare brugt keyloggers til at få deres personlige informationer, og så bestilt et nyt Nem-ID?

Men hvordan har de ændret adressen til hvor NemID ankommer til? Eller har de været på kommunen for at hente det?

Hans Nielsen

Ikke at alle pengene nogen sinde findes, men som i mange andre sager, Hvor der mangler flere milioner, så bør man kunne idømme fængselstraf ind til at penge er fundet, eller at der er gjort rede for dem alle sammen.

Hvis pengene er ført ud af 3 part som kontaner og er væk. Ja helt ok, men hvem er 3 part, og til hvlken land.

Simon Rigét

I flg. grundloven, er det kun kongen (staten) der må "slå mønt" altså lave betalingsmidler.

Da NemID er et aktieselskab kan det ikke sammenlignes med falskmøntneri, der snyder statens pengemonopol - medmindre man så også accepterer at Dankort, MobilPay og en del bankforretninger, er i strid med grundloven. (det er det jo egentligt)

Maciej Szeliga

NemID-systemet er vel ikke blevet hacket? De har vel bare brugt keyloggers til at få deres personlige informationer, og så bestilt et nyt Nem-ID?


NemID er "hacket" det er sårbart for MITM angreb hvilket er bevist af Version2 flere gange.
Mobilappen gør den mere robust men om den er sikker eller om vi ikke endnu kan se problemet er ikke helt klart.

Claus Nørgaard Gravesen

I flg. grundloven, er det kun kongen (staten) der må "slå mønt" altså lave betalingsmidler.

Da NemID er et aktieselskab kan det ikke sammenlignes med falskmøntneri, der snyder statens pengemonopol - medmindre man så også accepterer at Dankort, MobilPay og en del bankforretninger, er i strid med grundloven. (det er det jo egentligt)


Ja - når banken fremskaffer digitale penge med et knibs med fingrene, og derefter låner dem ud mod renter, så betragtes det åbenbart ikke som "mønt" ;-)

Kongen er kongen i øvrigt, eller monarken, og hun ejer jo umiddelbart ikke bankerne - heller ikke den private "DANMARKS NATIONALBANK".

Mogens Lysemose

Hvordan har de skaffet sig viden om hvad der står på papkortet? Man skal da bruge det til at logge ind og være logget ind for at få bestille et nyt?
Papkortet skulle netop sikre at man ikke var fuldt kompromitteret af en keylogger.

Log ind eller Opret konto for at kommentere