It-konsulent knalder norsk politiker for nøgenhack i Apples iCloud

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Norsk byrådsmedlem fra partiet Høyre har stjålet nøgenbilleder fra unge piger iCloud-konti og lagt dem på nettet. It-konsulent brugte seks måneder på afsløringen.

En norsk politiker fra partiet Høyre har angiveligt stjålet bunkevis af fotos fra flere unge kvinders iCloud-konti for at lægge dem ud på nettet.

Der har i flere tilfælde været tale om nøgenfotos, som er blevet gemt automatisk i Apples sky via ofrenes iPhones. Det skriver VG.no.

Ifølge avisen har en 31-årig norsk it-konsulent brugt seks måneder på at finde frem til den person, som står bag tyverierne, der tidligere har været omtalt i norsk presse.

Der er angiveligt tale om et byrådsmedlem fra partiet Høyre, selvom han hverken er sigtet eller dømt for noget som helst endnu. Konfronteret med anklagerne siger han dog til avisen:

»Jeg har været en skiderik. Jeg skammer mig og ville gøre hvad som helst for at lave det om. Jeg har en elendig samvittighed,« siger han ifølge VG.no.

Avisen bruger udtrykket 'hacket', men det fremgår ikke nærmere, hvordan byrådsmedlemmet har fået fat i billederne, som han efterfølgende har uploadet til en hjemmeside, hvor brugerne kan gætte på pigernes identitet.

Men for ét af ofrene, en 21-årig kvinde, er der ingen tvivl om, at billederne var helt og aldeles private.

»Det var billeder, som jeg og ingen andre skulle se. Det var ikke noget, jeg havde lagt ud noget sted selv. Det værste er alligevel, at denne mand har haft fuld kontrol over mit liv i næsten et år,« siger hun til VG.no.

Norsk politi er informeret om sagen, men er endnu ikke skredet til handling, da der ikke foreligger nogen konkrete anmeldelser af sagen.

Du kan læse hele historien i VG's weekendtillæg Helg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Markus Bach Vestergaard

Siger Nordkvinden.. Men, uden at vide ret meget om iCloud, kunne jeg tænke mig at der var en global indstilling der sørger for backup til skyen med jævne mellemrum.
Jeg kunne forstille mig at lige præcis Apple ville have sådan en funktion aktiveret fra start af, eller som en anbefalet valgmulighed..

Så vidt jeg husker var der en sikkerhedsbrist i iCloud for nylig der gjorde at man kunne tilgå andre brugeres cloud ved noget simpel clickjacking.
Ergo: Kvinden må indse at det ikke er en personlig hetz mod hende, men at hun nok skulle tjekke sin iPhones iCloud-indstillinger. Hvis hendes telefon er sat til sync med iCloud må hun se sig sur på Apple i stedet for Høyre-politikkeren.

At han er en jerk kan vi hurtigt blive enige om, men han er dog ikke så nasty som Mr. Weiner :D

  • 0
  • 7
Rasmus Wihlborg Jelsgaard

Ergo: Kvinden må indse at det ikke er en personlig hetz mod hende, men at hun nok skulle tjekke sin iPhones iCloud-indstillinger. Hvis hendes telefon er sat til sync med iCloud må hun se sig sur på Apple i stedet for Høyre-politikkeren.

Jeg forstår ikke helt dit argument. Som jeg læser dit indlæg, argumenterer du for, at offeret i sagen skal rette vreden mod producenten af et IT-produkt fordi en 3. part har udnyttet det til at gøre noget, der uomtvisteligt er ulovligt? Det har jeg svært ved at følge. Det er måske mig, der overser noget?

  • 3
  • 0
Markus Bach Vestergaard

Det jeg mener er at kvinden går i spåner fordi at:
"denne mand har haft fuld kontrol over mit liv i næsten et år"

Hun er ikke tilnærmelsesvis er eneste mål. Der er rigtig mange der har været ofre for det iCloud-exploit. Alligevel lyder det som om at hun er blevet personligt forfulgt og stalket af denne politkker når det ikke er tilfældet. Hvor mange andre har haft adgang til samme data som politkkeren? 100-vis? 1000-vis?

Så jeg synes egentlig at det er en meget snæver "anmeldelse". Ja, han har da gjort noget galt og skal straffes. Men det er ikke det samme som at sige at han har haft fuld kontrol over hendes liv i et år.

Så derfor mener jeg det giver mere mening at gå efter det firma der har forårsaget at tusindvis af iCloud konti er blevet kompromitteret, end at gå efter den ene person ud af tusinder (måske) som hun ved har udnyttet det

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize