It-konsulent hjalp ven med virus-problemer – og havnede i retten

2 kommentarer.  Hop til debatten
En hjælpsom it-kyndig måtte vidne i retten efter at have reinstalleret styresystemet på sin vens computer.
21. maj 2012 kl. 10:11
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

It-sikkerhedsspecialisten Peter Schjøtt måtte forklare sig i retten efter at have reinstalleret en vens computer. Peter Schjøtt har tidligere arbejdet med it-virksomheder som KMD, Symantec og Norton og bliver ofte efterspurgt af venner for sine it-kundskaber.

Og da en ven ringede og havde problemer med at logge på sin netbank, kiggede Peter Schjøtt forbi og løste problemet med en reinstallering af operativsystemet. Desværre kom Peter Schjøtt med den manøvre samtidig til at slette spor fra en it-forbrydelse. Det skriver jp.dk.

Det viser sig, at en hacker har misbrugt vennens pc til at overføre en kvart million kroner mellem to konti. Da vennen ikke er specielt it-kyndig, rettede politiet straks sit søgelys mod Peter Schjøtt, som måtte forklare, hvad han havde gjort ved computeren.

»Der skulle jeg så over for dommer og jurister fortælle, hvad jeg havde gjort med den her pc, og hvordan jeg var blevet indblandet, og hvad det var, jeg havde set. Så det er det, man kan få ud af at hjælpe sine gode venner,« siger Peter Schjøtt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Schjøtt er efterfølgende blevet renset for mistanke, og i dag smiler han over episoden med vennens pc og retssagen.

»Jeg kalder ham jo stadigvæk en af mine cyberkriminelle venner. Jeg ser ham tit, og han bliver kaldt for cyberkriminel hver gang,« siger Peter Schjøtt.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
21. maj 2012 kl. 11:02

Hvad er det lige historien her er? Hvis du begynder at feje glasskår op foran banken efter et rambuktyveri, så tror jeg som egentlig også at du får en tur bag vidneskranken?

2
21. maj 2012 kl. 11:13

Enig, det virker rimlig meget som "Retssystemet - works as designed". Og det er vel i grunden også meget rart at der er plads til den slags historier i medierne.