It-kaos rammer grønlandske politikere inden vigtige deadline: Kan ikke sende emails og printe

Illustration: ambeon/Bigstock
En it-udskiftning i det grønlandske landsting er rendt ind i problemer. Flere politikere har ikke kunnet hverken sende eller modtage emails op til deadline for indlevering af forslag, ligesom det heller ikke har været muligt at printe.

En opgradering af it-systemer i det grønlandske landsting, Inatsisartut, har tilsyneladende slået fejl, og de grønlandske politikere har i flere dage ikke kunnet sende eller modtage emails.

Det skriver det grønlandske medie sermitsiaq.

I dag er der deadline for aflevering af forslag til optagelse på dagsordenen i den kommende samling, og derfor har det presset de grønlandske politikere, at mange siden udgangen af sidste uge ikke har haft fungerende it-systemer.

»Det er håbløst, at Inatsisartut-ledelsen ville gennemføre it-ændringer så få dage før, at vi har deadline for indsendelse af forslag til Forårssamlingen,« siger en politiker, der ønsker at være anonym.

»Vi kan heller ikke printe udkast og diverse oplæg, så der bliver rendt en del på gangene.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere