It-kaos på jobcentrene fortsætter

12. november 2007 kl. 08:032
Den er fortsat gal med integrationen af statslige og kommunale it-systemer på landets jobcentre, viser en undersøgelse, som HK har foretaget blandt de ansatte.
Artiklen er ældre end 30 dage

Driften af it-systemerne er langt fra på plads i landets 91 jobcentre. Det viser en undersøgelse som HK/Kommunal har foretaget blandt sine medlemmer på centrene. Det skriver Ritzau.

»Halvdelen af svarene bekræfter vores bange anelser. Systemerne taler stadig ikke sammen, journaliseringen må tit foregå på papir, registreringerne bliver ikke gemt, og der er jævnligt nedbrud. Vi fik at vide, at en del af det ville blive ordnet i løbet af et par dage. Der kom endda en konsulent fra USA, men det har ikke ændret det store,« siger formand for HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og fællestillidsmand i København Christian Grønnemark til Ritzau.

Problemerne skyldes blandt andet, at det har vist sig sværere at få de hidtidige statslige og kommunale systemer til at spille sammen, hvilket betyder, at der mange steder stadig køres med to adskilte systemer.

Kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Andreas Nikolajsen er opmærksom på problemerne, selvom driftsproblemerne ikke er så aktuelle, som HK prøver at få det til at lyde som om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Driften er stabiliseret. Derudover vil der i slutningen af november være en plan for, hvornår forudsætningerne for en fuld integration er til stede,« siger han til Ritzau.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
12. november 2007 kl. 08:44

det er vel begrænset hvor meget de har at lave nu kontra hvis ledigheden stiger kraftigt.

hvis det ikke virker med en historisk lille ledighed så er det vel helt håbløst hvis ledigheden stiger igen

Jeg har ikke så meget indsigt i den driftsøkonomiske del af det - ville det være hensigtsmæssigt, hvis man havde økonomisk råderum til at sige til en leverandør: Du har ikke levet op til opgaven - væk! Og så finder en nu. Ville det tjene sig ind, hvis der blev leveret en fungerende løsning?