It-kaos før påske: Danskere har ikke fået deres løn

Kunder hos flere banker, herunder Nordea, Jyske Bank og Danske Bank, har ikke som ventet fået løn onsdag før påske. Systemfejl får skylden.

Hvis du tjekker din konto her til morgen, er det ikke sikkert, at lønnen er gået ind som ventet.

En systemfejl, som ser ud til at ramme bankerne over en bred kam, giver forsinkelser på udbetalingerne. Det fremgår af Nordeas Facebook-side onsdag morgen:

»Som lovet en opdatering på situationen omkring forsinkede lønoverførsler mv. Der er tale om en fejl, der rammer alle banker. Vi forventer, at alle overførsler er på plads først på eftermiddagen.«

Ifølge TV2 News bekræfter også Danske Bank, Jyske Bank og Udbetaling Danmark at have problemer.

Danske Bank oplyser til Politiken.dk, at bankens egne kunder har fået løn her til morgen, mens betalinger til andre pengeinstitutter ventes at gå igennem inden for et par timer.

TV2 News har angiveligt modtaget flere e-mails fra frustrerede kunder, der ikke har fået deres løn, SU og pension. Problemet forværres af, at bankerne har lukket fra i morgen og til og med mandag på grund af påsken.

Version2 undersøger sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Troels Henriksen

Fremtidens konspirationsteorier kommer ikke til at omhandle eksistensen af én Illuminati-lignende skyggeorganisation hvis ledelse kontrollerer alle større statslige magtinstanser. Derimod kommer de til at postulere eksistensen af Det Centrale System, en overbelastet Access-database kørende på en NT 4.0 maskine i et køkkenskab et sted i Ballerup, der er knudepunktet for alle offentlige projekter, lige fra den elektroniske patientjournal til NemID.

  • 6
  • 1
Morten Fordsmand

Jævnfør TV2 er der "nogen" (altså en unanvngiven bank, eller bankcentral) der var kommet til at sende en syg fil til clearingen i nat.

Og det har man åbenbart fået ryddet op i nu så clearing kan køre

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize