It-jobfesten i USA mister pusten

Design af computersystemer stiger mens det går decideret ned ad bakke med antallet af it-arbejdspladser inden for teleindustrien og hosting i USA.

Antallet af nye it-job i USA ramte en nettostigning på kun 6.100 i december på tværs af fire industrisegmenter, viser tal fra Foote Partners, som har analyseret af data fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics. Det skriver Cio.com

Til sammenligning blev der skabt 11.300 nye it-arbejdspladser i november, og 16.300 i oktober.

Ifølge Foote er resultatet for december bekymrende, og det er årets næstdårligste måned for it-beskæftigelsen. Kun i juni så det værre ud med netto 5.800 nye it-arbejdspladser.

Langt under gennemsnitsvækst

December-tallet er mindre end halvdelen af ​​gennemsnittet på 12.300 nye it-arbejdspladser pr. måned set over hele 2015.

»Det har været et omskifteligt år i forhold væksten it-job i 2015 med store udsving fra måned til måned,« siger Foote Partners chefanalytiker David Foote.

For året var der en nettostigning på 147.600 it-job, i modsætning til 144.000 job i 2014, tilføjer Foote Partners.

Væksten i it-job steg de første 10 måneder af 2015 med omkring 7 procent i forhold til 2014. De to sidste måneder af året faldt niveauet til 2,5 procent.

To segmenter fører an i jobgenereringen: computer systems design/related services med et gennemsnit på 6.842 nye arbejdspladser per måned, og management og technical consulting services med et månedsgennemsnit på 4.400 nye arbejdspladser.

De to områder står pt. for 93 procent af alle nye job i USA.

Men for december gik disse segmenter med på 'kun' 3.000 arbejdspladser og 4.200 job. De to andre segmenter inden for IKT, nemlig telekommunikation og data processing, samt hosting og relaterede tjenester, mistede hhv. 900 og 1.000 arbejdspladser i sidste måned.

It-arbejdsmarkedet ser dog generelt lyst ud i USA. Ifølge it-job portalen Dice.com var arbejdsløsheden i it-industrien sidste sommer på kun 2,1 procent.

Ifølge analytikerne sker der også traditionelt en stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft i januar efter en nedtur i december.

Kommentarer (2)

Christian Lynbech

Jeg forstår ikke helt at der er en historie her, uanset hvad cio.com måtte mene.

Som jeg ser det så fremgår det af tallene at der blev skabt flere jobs i 2015 end i 2014 og at juni var ringere end december, så jeg kan ikke umiddelbart se at der er noget belæg for at man kan konkludere noget særligt om hvor det amerikanske IT job-marked er på vej hen.

Det skulle være mærkeligt hvis job-skabelsen var jævnt fordelt hen over årets måneder, så med mindre 2014 også var markant ringe i forhold til tidligere år eller december traditionelt er en helt stor job-skabelse måned synes det ret tyndt at konkludere noget som helst på den ene måned som december er. Det er jo sådan gennemsnit fungerer, nogen af målingerne må ligge over og nogen under.

Jarnis Bertelsen

Uden at tage specielt stilleing til denne artikel, eller den cio.com artikel den er baseret på, er det helt generelt for journalister, at lave ALT for vidtrækkende konlusioner baseret på statistikker. Ud over ikke at se på den statistiske usikkerhed, eller den generelle tendens fremfor enkelte målepunkter, er det typisk at misfortolke det spørgsmål eller de tal, der ligger til grund for statistikken.

“I only believe in statistics that I doctored myself” - Winston S. Churchill

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen