It-iværksætter? Kom til Silicon Valley og lær af giganterne

En uges bootcamp i Silicon Valley for de ti mest lovende danske it-iværksættere skal gøre de små firmaer klar til 'big business'.

Det summer af virkelyst og gode ideer i it-Danmark, men problemet er tit at komme videre med den gode idé og få sparket gang i et nyt firma for alvor, med startkapital i ryggen.

Derfor bliver op til ti danske it-iværksættere nu inviteret til Silicon Valley ved San Francisco, så de kan få et spark videre og møde de helt rigtige mennesker. De danske iværksættere skal simpelthen smittes med den ånd og den drøm om at 'make it big', der har gjort Silicon Valley til verdens førende it-område.

Sådan lyder det fra Innovation Center Denmark, et statsligt støttet initiativ, som står bag arrangementet. Centret holder til i netop Silicon Valley og er sat i verden for at formidle kontakten mellem danske iværksætterhåb og den amerikanske it-industri.

For 5.000 kroner kan de mest lovende danske it-iværksættere få en uge i Silicon Valley i starten af juni, med et tætpakket program målrettet at få bragt iværksætterne videre i deres ambitioner.

Detaljerne er ikke helt på plads, men der bliver lokket med besøg hos Google, Facebook eller en anden it-gigant, samt masser af gode råd fra danske og amerikanske iværksættere, der enten er godt på vej, eller som har fået en god forretning ud af deres idé.

Beløbet dækker en uges program samt en del mad og transport undervejs.

Læs mere på try.scaleit.us, hvor man også kan tilmelde sig.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017