It-ingeniør: Sundhedsvæsenet ignorerer den intelligente software
»Vi er ved at nå et punkt med maskinlæringsteknologien, hvor nytteværdien potentielt er så stor, at vi ikke kan ignorere det længere.«
Sådan lyder den klare analyse fra Simon Holm Lauritsen, informationsingeniør hos Enversion, der udvikler systemer til beslutningsstøtte i sundhedssektoren.
Ifølge Simon Holm Lauritsen er vi i Danmark velsignet med en stærk tradition for at registrere medicinering og behandlingsforløb. Sundhedssektoren sidder på en guldgrube af et datalager, der bare venter på at blive samlet op, systematiseret og oversat til råd og vejledning til landets klinikere.
Inspireret af den menneskelige hjerne
Særligt maskinlæringsalgoritmer, neurale netværk, kan ifølge Simon Holm Lauritsen spare klinikerne tid og hjælpe dem til at træffe bedre beslutninger.
»Et neuralt netværk er en sandsynlighedsbaseret algoritme, der giver dig en beslutning, men også en sandsynlighed for, at denne beslutning er korrekt. Og det er ikke helt uvæsentligt. Den er inspireret af den måde, den menneskelige hjerne tænker på,« forklarer han til Version2.
Teknologien har været der i mange år, men i de kommende år vil vi sandsynligvis se en stor udvikling inden for området. Og så er det bare om at springe på, mener Simon Holm Lauritsen.
»Det samme antal skridt, vi har taget i de seneste ti år, kommer vi til at tage på et par år, så det er nu, man skal sætte ind med de her projekter.«
Rundt omkring i verden blomstrer sundhedsteknologiske virksomheder, der arbejder med maskinlæring, allerede. Simon Holm Lauritsen nævner i det sundhedsvidenskabelige magasin MedicoTeknik den amerikanske virksomhed Enlitic.
Enlitic har en vision om at revolutionere analysen af medicinske billeder såsom røntgen-, CT- og MR-skanninger.
Ved hjælp af dybe neurale netværk analyserer virksomheden enorme mængder billeddata, der allerede er analyseret af en fagperson. Analyserne hjælper med at træne en maskine i at lave radiologisk arbejde med henblik på at sandsynliggøre sygdomme.
Et andet eksempel er Silicon Valley-startup-virksomheden Lumiata, der har udviklet et system, som samler forskellige sundhedsoplysninger på en patient.
Man præsenterer data i en såkaldt medicine graph, der kan bruges til at vurdere patientens risikofaktorer, og i sidste ende kan den hjælpe med at planlægge et sygdomsforebyggende handlingsforløb.
Kræver et mentalt skift
Men hvorfor har det danske sundhedsvæsen ikke allerede gjort brug af maskinlæringen og udforsket det store potentiale?
En del af forklaringen ligger ifølge Simon Holm Lauritsen i, at lægevidenskaben endnu ikke har fuld tillid til datadrevet beslutninger, fordi klinikere som udgangspunkt arbejder med hypotesedrevet forskning.
»Maskinlæringsalgoritmer konstaterer sammenhænge, men ikke nødvendigvis kausalitet, så de kan ikke sige, hvad der forårsagede hvad. Og det er utilfredsstillende for en kliniker.«
Men maskinlæringen skal netop kun være et støtteværktøj, siger Simon Holm Lauritsen. Han peger på bilens mange sikkerhedssystemer som et forbillede for sundhedsvæsenets ambitioner på maskinlæringsområdet.
»De her kliniske assistentsystemer skal være noget, der fungerer lige så integreret som mange af de systemer, du har i en bil, som for eksempel ABS-bremsesystemet, der bare hjælper dig til at køre mere sikkert i din bil.«
Etikken er den store barriere
En anden rød lampe, der lyser, når snakken falder på at samle personfølsom data om danskeres sygdomshistorik i et datavarehus, er datasikkerheden.
Det er et emne, der allerede har været kraftigt diskuteret i februar sidste år, da en vildfaren cd med ukrypterede helbredsoplysninger om kræft, sukkersyge og psykiske lidelser på 1,15 millioner danskere fra Statens Serum Institut endte hos et kinesisk visumfirma.
Simon Holm Lauritsen anerkender da også problematikken.
»Det etiske perspektiv er en massiv barriere. For når du begynder at sammenkoble systemer i et stort datavarehus, så har du også hele billedet af nogle personfølsomme ting serveret et sted. Det er der, it-sikkerheden kommer ind på et politisk plan. Og det er selvfølgelig en debat, der skal tages blandt politikerne,« siger han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
