It-indkøbere bliver 'smurt' med koncert- eller sportsbilletter

En betikkelsesdom kan koste virksomheder dyrt. Alligevel har mange selskaber ikke klare regler for, hvad man må give og modtage i gave og overlader det til medarbejderne at stole på deres mavefornemmelse. Men uklar gavepolitik lader medarbejdere i stikken, mener advokat.

Der er rig mulighed for at træde forkert i gaveræset omkring forhandlinger med leverandører. Restaurantbesøg, oplevelser og andre gaver er almindelig del af kunderelationen mellem virksomheder og deres leverandører.

I en rundspørge foretaget af Version2 blandt 313 it-professionelle svarer 19 procent, at de enten har taget imod eller er blevet tilbudt oplevelser som billetter til koncerter og fodboldkampe inden for de sidste tre år. For faglige messer ligger tallet på 35 procent, mens 39 procent har fået eller er blevet tilbudt julegaver som vin og chokolade.

»Det er relativt ofte, man bliver inviteret ud og spise, og det ser jeg som en del af kundeplejen,« siger en it-leder i en mellemstor virksomhed, som gerne vil være anonym.

Gaverne er ikke noget man taler højt om, siger it-lederen, der medgiver, at han ikke har indblik i de juridiske spilleregler på området.

»Jeg stoler mest af alt på min mavefornemmelse.«

Større gaver kan være i orden, hvis...

Personligt sætter it-lederen grænsen, når tilbuddet ikke er fagligt relevant.

»Jeg ved, at man på en anden afdeling (i virksomheden red.) får sponsoreret pladser til fodboldkampe. Og det synes jeg er upassende, for der er overhovedet ikke nogen fra leverandøren til stede. Men når det også foregår på direktørplan, så skabes der en klar kultur om, at det er okay,« fortæller han.

Version2’s egen rundspørge viser, at større gaver er langt mindre hyppige, men stadig langes over bordet. Seks procent har fået tilbud om eller taget imod oplevelser i udlandet, mens en enkelt ensom procent af rundspørgens respondenter har været på deciderede rejser eller weekendophold betalt af leverandøren.

Selvom større gaver måske giver en mærkelig mavefornemmelse hos den gængse it-medarbejder, er det ikke nødvendigvis problematisk fra et juridisk synspunkt, fortæller advokat og partner i advokatvirksomheden Horten, Andreas Christensen.

»Hvis virksomhedsledelsen er indforstået med det, og eventuelle skatteregler i øvrigt overholdes, så kan det være fint at tage imod dyre koncertbilletter og rejser til udlandet,« siger han til Version2.

Andre spilleregler for det offentlige

Det er dog først og fremmest kun tilfældet, hvis der er tale om to private selskaber og deres forretningsrelation.

»I det offentlige er der meget klare grænser, og det eneste, man må tage imod, er bagatelgaver. Det er altid en diskussion, hvad der tæller som bagateller, men det er i hvert fald ikke restaurationsbesøg på en top-restaurant,« indleder advokaten.

Hvis der er tale om rejser, skal det offentlige selv betale og indholdet skal være strengt faglig. Og det er uanset, om man vælger leverandøren eller ej.

»Man skal huske, at det afgørende ikke er, om man lader sig påvirke af gaverne. Det handler ikke kun om at være ren, men om at fremstå ren. Der er de færreste private virksomheder, der giver gaver af filantropi. De gør det som regel i håb om at få noget ud af det,« siger Andreas Christensen.

Version2’s rundspørge antyder, respondenterne fra det offentlige er langt mere tilbageholdende med at tage imod gaver - men stadig bliver tilbudt væsentlige gaver jævnligt. Det kan da også gå galt, fortæller en it-leder i en større offentlig organisation, som gerne vil forblive anonym.

»Vi har en direktør, som er gode venner med salgschefen for en af vores større leverandører. De går i byen sammen og rejser sammen, og så havner de på hver deres side af forhandlingsbordet. Det ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig til,« siger han til Version2.

»De er venner, og det er fint. Men hvordan påvirker det, hvilket system vi indkøber,« spørger han retorisk.

Kontrakterne har værdi af flere millioner kroner om året. Og netop fordi der er tale om offentlige midler kan eksemplet være problematisk i advokatens bog. Der er dog ikke tale om bestikkelse, men inhabilitet i forhold til fovaltningsret, fortæller han.

Medarbejdere lades i stikken

Uanset hvilken side af bordet man sidder ved, er det problematisk at være overladt til sin mavefornemmelse, mener advokaten.

»Det er virksomhedens ansvar at klæde medarbejderen på. Man kan ikke forvente, at indkøberen for eksempel skal sætte sig ind i de her ting,« fastslår han.

»Problemet er, at der ofte ikke er nogen klar gavepolitik i virksomheden. Vi oplever at medarbejdere lades i stikken, fordi de ikke får klar vejledning i at håndtere gaver – både at give og modtage. Det burde en klar virksomhedspolitik skærme medarbejderne for,« siger Andreas Christensen.

Det kan få alvorlige konsekvenser for virksomheder og privatpersoner at blive dømt for bestikkelse som følge af den nyeste udbudslov, der trådte i kraft i januar i år.

»Hvis en person i virksomhedens ledelse er dømt for bestikkelse, skal virksomheden udelukkes fra at deltage i udbud i hele Europa i fire år. Virksomheder kan forsøge at forkorte perioden med interne undersøgelsen, men for personen med dommen, vil forbuddet følge med, selvom du skifter virksomhed,« fortæller Andreas Christensen.