It-giganter til Obama: Gør det sværere for NSA at aflytte vores brugere

Illustration: leowolfert/Bigstock
Otte af de største amerikanske internetfirmaer kræver i et åbent brev til den amerikanske regering en reform af efterretningstjenesternes beføjelser til indsamling af data.

Det er for nemt for efterretningstjenesterne at forlange at få udleveret data om brugerne af Facebook eller Linkedin. Det mener i hvert fald otte af de største amerikanske internetfirmaer, som nu kræver en reform.

På hjemmesiden reformgovernmentsurveillance.com har AOL, Apple, Facebook, Google, Linkedin, Microsoft, Twitter og Yahoo udgivet et åbent brev rettet mod den amerikanske regering.

Af brevet fremgår det, at de otte it-giganter mener, at afsløringerne af NSA's aktiviteter viser, at overvågningen træder på borgernes rettigheder.

»Beretningerne om myndighedernes overvågning har vist, at der er et reelt behov for større synlighed og nye begrænsninger på, hvordan myndighederne indsamler information. Den amerikanske regering bør benytte lejligheden til at gå forrest i reformarbejdet og gøre det rigtige,« skriver Facebooks direktør, Mark Zuckerberg, i brevet.

Derfor vil firmaerne have USA til at gå forrest, selvom andre landes efterretningstjenester har lignende beføjelser til at kræve at få udleveret data, som eksempelvis den danske telelogning.

Der skal blandt andet være tale om udlevering af data i enkeltsager og ikke en generel udlevering af data om brugerne, sådan som det har vist sig at være tilfældet med NSA. Samtidig skal der være mere kontrol med efterretningstjenesternes brug af de paragraffer, der tillader overvågningen.

It-giganterne efterlyser også større gennemsigtighed og vil blandt andet have lov til at offentliggøre tallene for, hvor mange gange de er blevet afkrævet oplysninger om brugerne.

Det er dog ikke alene USA, firmaerne langer ud efter. Blandt de principper for en reform, som firmaerne ønsker, er også et krav om, at regeringer ikke forhindrer adgang til data, der ligger uden for landets grænser, eller kræver, at datacentre placeres lokalt i landet for at tillade internettjenester at operere i landet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Pauli Østerø

Det kan næppe sidestilles at give samtygge til at et firma man selv har valgt at blive bruger hos, har lov til at bruge det information de har om dig.

If you ain't paying for the product, assume you are the product.

  • 3
  • 3
Kasper Hovgaard

Lyder mere som en kommerciel kamp om, hvem der skal have ret til at tjene penge på overvågning, end som en reel bekymring for brugernes retssikkerhed.

AppleID'et, Facebook-ID'et til alle tjenester og senest Googles samlede login til alle tjenester er jo klokkeklare eksempler på, at brugerens digitale adfærd er penge værd.

Vi hørte senest den nyudnævnte udviklingsminister, Rasmus Helveg Petersen, udtale i Politiken, at problemet med overvågningsdebatten er, at den er så svær for politikerne at forklare i medierne.

Prøv med:
"Du bliver overvåget, og dine personlige data videresælges, uanset hvad loven siger. Du kan ikke slippe for overvågning, fordi stort alle staters efterretningstjenester er mere magtfulde end os politikere, og fordi der er store penge at tjene på at videresælge oplysninger om dit digitale liv til ethvert (u)tænkeligt formål til evig tid. Især pensions- og forsikringsselskaber, top-job rekrutteringsbureauer og patent-industrien vil rigtig gerne betale for oplysninger om dig. Hvis du råber op, har vi en bred politisk gentleman agreement om at ignorere din sag. Hvis du rent faktisk modarbejder vores arbejde, vil vi sandsynligvis bare bure dig inde."

  • 9
  • 1
Peter Stricker

Fra sidens source:

 <script>  
  (function(i,s,o,g,r,a,m){i['GoogleAnalyticsObject']=r;i[r]=i[r]||function(){  
  (i[r].q=i[r].q||[]).push(arguments)},i[r].l=1*new Date();a=s.createElement(o),  
  m=s.getElementsByTagName(o)[0];a.async=1;a.src=g;m.parentNode.insertBefore(a,m)  
  })(window,document,'script','//');  
   
  ga('create', 'UA-46280830-1', 'reformgovernmentsurveillance.com');  
  ga('send', 'pageview');  
   
</script>
  • 3
  • 2
Finn Christensen

Lyder mere som en kommerciel kamp om, hvem der skal have ret til at tjene penge på overvågning, end som en reel bekymring for brugernes retssikkerhed.


Ja det er ikke et smukt syn at se en bunke ræve græde over, at de ikke som beregnet (alene) kunne vogte over hønsehusene. http://www.nudelmanbooks.com/pictures/138.jpg ....Den store bastian kikker også med, og den uro samt usikkerhed er dårligt for både forretningen og fremtidig indtjening.

...et krav om, at regeringer ikke forhindrer adgang til data, der ligger uden for landets grænser, eller kræver, at datacentre placeres lokalt i landet...


Rævenes næste guldklump - alle data i skyen - og tilmed backup på kryds og tværs af alle statslige grænser, det er med nuværende viden tilføjet et helt nyt sikkerhedsmæssigt aspekt.. Problematisk og har globalt set ikke mere den samme interesse :)

  • 2
  • 2
Kenn Nielsen
  • 5
  • 1
Pelle Söderling

Blandt de principper for en reform, som firmaerne ønsker, er også et krav om, at regeringer ikke forhindrer adgang til data, der ligger uden for landets grænser, eller kræver, at datacentre placeres lokalt i landet for at tillade internettjenester at operere i landet.

Nu er det jo sådan at man ikke kan placere noget som helst pt. på en amerikansk server uden at levere sine brugeres data direkte i hænderne på amerikanske efterretningstjenester - ergo er det vist et ganske rimeligt krav at data skal lagres hvor man har en smule mere kontrol med lovgivning og beføjelser i forhold til adgangen hertil hvis det skal bruges til noget som helst personfølsomt.

  • 0
  • 0
Peter Valdemar Mørch

Desværre er det med Patriot Act ikke nok for os at data ligger f.eks. på en server i Danmark. Ejes serveren i Danmark af et amerikansk selskab, kan det amerikanske selskab med Patriot Act i hånden pålægges at udlevere data fra den amerikansk-ejede server i Danmark til f.eks. NSA og tilmed forbydes det amerikanske selskab at fortælle nogen om det også selvom det amerikanskejede selskab gerne ville.

Deal with it. Eller find en ikke-amerikanskejet udbyder.

Google søgning om det med amerikansk ejerskab
Swiss telco’s cloud aims to draw customers who are fearful of spying | Ars Technica

  • 0
  • 0
Anonym

Det er måske ikke den rigtige tråd men nu kommer den alligevel. Jeg har siddet og arbejdet med nogle retnings-linjer for statslig IT. Indtil videre er dette resultatet:

  • Servere skal placeres fysisk i Danmark. Ellers kan der gå værdifuld tid med at få et hold frem i tilfælde af et cyberangreb. Eller det er måske så billigt at sende et par 2-personers f16 jagere afsted til Sverige eller Indien med cyber-soldater for at genskabe kontrol med en server og derefter rydde op.

  • Alle statslige it-projekter skal som ufravigeligt krav have at al kode (inkl. operativ-system samt andre services) skal være tilgængeligt for staten - det er ikke nødvendigt at koden er offentlig kendt. Dette er for at undgå at blive låst til en bestemt leverandør da man kan videreudvikle systemet selv. Derudover giver det 2 fordele: man kan gå koden igennem for bagdøre (hvilket er kedeligt og omfattende). Opstår der et sikkerhedshul kan man »lappe« hullet, i yderste instans kan man »fjerne« problemkoden eller minimere skaden. dette kan man ikke hvis man ikke har adgang til kildeteksten.

  • Krav om at data ikke udleveres til andre end repræsentanter for den danske stat. Sker dette så kan firmaet sagsøges for at have videregivet »stats-information«, en betegnelse for stats-data der ikke har vital betydning for rigets sikkerhed, f.eks blodprøver, cpr-register (nogle dele af det kan være hemmeligt alligevel, beskyttet identitet).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere