It-giganter slås om ny el-datahub med NemID

Valget af leverandør til et nyt, fælles dataknudepunkt for de danske elselskaber er lige på trapperne. CSC, KMD, Logica og NNIT er blandt de prækvalificerede.

Det bliver sandsynligvis én af de helt store, danske it-leverandører, der onsdag underskriver kontrakt med Energinet.dk om levering af et nyt dataknudepunkt til de danske elselskaber, den såkaldte Datahub.

Datahub'en skal bruges til at centralisere udveksling af kundedata og målinger mellem de forskellige selskaber på det danske elmarked.

Energinet.dk har prækvalificeret i alt seks leverandører til opgaven: CSC Danmark, KMD, Logica Danmark, NNIT, PBS Holding og Process Vision OY.

Fem af leverandørerne har ifølge Energinet.dk afgivet bud på opgaven.

I luften fra april 2012

Energinet.dk ejes af Klima- og Energiministeriet og har ansvaret for el- og gasinfrastrukturen her til lands.

I dag udveksles data mellem de forskellige aktører på elmarkedet bilateralt ? altså direkte fra selskab til selskab. Det sker for eksempel, når en kunde beslutter at skifte elleverandør.

Med det nye dataknudepunkt, der ventes i luften i sin første version i april 2012, skal selskaberne i stedet kommunikere med Datahub'en via EDI-udveksling.

Datahub'en kommer til at indeholde stamdata for alle målepunkter i Danmark. Det betyder, at kundepunktet bliver den centrale 'silo' med blandt andet oplysninger om elkundernes navn, adresse, elleverandør og netvirksomhed.

Ny webportal med NemID-login

Der skal også udvikles en ny webportal, som kunderne kan bruge til at logge ind og se deres elforbrug og stamdata. Webportalen tilgås med den fælles signatur- og logon-løsning, NemID.

Ifølge Energinet.dk's oplysninger skal Datahub'en håndtere cirka 3,2 millioner målepunkter i hele landet.

Samtidig skal knudepunktet kunne håndtere store transaktionsmængder, da der hver dag ventes modtaget én million timemålinger og på årsbasis gennemføres omkring 500.000 ændringer i stamdata, når en kunde for eksempel flytter eller skifter leverandør.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Sørensen

Er det blevet en regel hos redaktionen at overskrifter skal indeholde ordet "NemID", uanset hvor ubetydelig forbindelsen så ellers må være?

At systemet skal indeholde en portal hvor brugere kan logge ind med NemID er da det absolut mindst interessante her. Systemets størrelse, mængden af data, krav til oppetid og parallelitet etc. er da den rigtige historie.

  • 0
  • 0
#4 Michael T. Jensen

Tja, jeg synes da det er interessant, at et nyudviklet system ikke bliver muligt at tilgå for os (der med rette er) NemID-forskrækkede.

At historien her så ikke kan bære "NemID" i overskriften, er en anden historie, som jeg er enig med jer i :-).

  • 0
  • 0
#6 Anonym

Med det nye dataknudepunkt, der ventes i luften i sin første version i april 2012, skal selskaberne i stedet kommunikere med Datahub’en via EDI-udveksling.

Datahub’en kommer til at indeholde stamdata for alle målepunkter i Danmark. Det betyder, at kundepunktet bliver den centrale ’silo’ med blandt andet oplysninger om elkundernes navn, adresse, elleverandør og netvirksomhed.

Fandeme også - er der ingen rationelle mennesker tilbage i det danske samfund.

Et sådant register skal selvfølgelig slet ikke etableres. Det er har vi ikke råd til - hverken økonomisk eller på anden vis. Det bliver blot endnu en snabel i borgernes lommer fordi nogle bureaukrater endnu engang ikke har passet deres arbejde.

Det er et stjerneeksempel på hvorfor dansk økonomi er på vej i helvede - magtmisbruget udnytter ikke de kompetancer som er i det danske samfund, men tager bare den store forhammer og banker alle på plads. http://ing.dk/artikel/94539-intelligente-elmaalere-er-paa-vej-mod-standa...

At dette klamhuggeri af et amatørprojekt så også bruger Nemid gør blot sagen værre - men få det nu stoppet inden disse penge også er spildt på det næste planøkonomiske ressourcespilde-projekt.

  • 0
  • 0
#7 Jesper Lund

Der skal også udvikles en ny webportal, som kunderne kan bruge til at logge ind og se deres elforbrug og stamdata. Webportalen tilgås med den fælles signatur- og logon-løsning, NemID.

Måske er jeg gammeldags, og jeg har i øvrigt ikke OCES-NemID, men jeg kan afsløre at jeg løbende kan se mit elforbrug på måleren i gangen. Jeg er også klar over hvor jeg bor (stamdata).

Hvad sker der her? Skal mit el-forbrug, som jeg egentligt mente var et anliggende mellem mig og mit el-selskab, nu ligge åbent fremme i "cloud" så alle mulige el-selskaber kan spamme mig med tilbud om at spare 0.0000001 øre per KWh?

  • 0
  • 0
#8 Jesper Lund

Tja, jeg synes da det er interessant, at et nyudviklet system ikke bliver muligt at tilgå for os (der med rette er) NemID-forskrækkede

Ja, hvis vi NemID-løse så bare kunne blive fri for at komme med i dette centrale register..

Det må da i øvrigt kræve et eksplicit samtykke efter persondataloven, hvis mit el-selskab skal udlevere mine data til en tredjepart?

  • 0
  • 0
#10 Anonym

Ja, hvis vi NemID-løse så bare kunne blive fri for at komme med i dette centrale register..

Det må da i øvrigt kræve et eksplicit samtykke efter persondataloven, hvis mit el-selskab skal udlevere mine data til en tredjepart?

Det er værre - elselskaberne har ikke lov til eller behov for at kræve personhenførbare indrapporteringer på timebasis.

Jf. f.eks. debatten her http://ing.dk/artikel/94539-intelligente-elmaalere-er-paa-vej-mod-standa...

samt udmeldingen her http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=SPEECH/10/686&fo...

Dvs. hele systemet er fejldesignet og ulovligt i henhold til Persondatadirektivet allerede på udbudstidspunktet.

Hvad der er endnu værre er at systemet vil modarbejde intentionen (man gavner ikke liberalisering ved at gøre forbrugeren transparant men ved at styrke forbrugeren relativt til udbydermarkedet) og gøre håndteringen af data dyrere - man kan f.eks. ikke bruge cloud til et problem, som hvis løsningen var ordentligt designet var særdeles velegnet til at cloud.

Samtidig skaber tilgangen et væld af nye sikkerhedsrisici både fordi det gør infrastrukturen mere sårbare, gør data mere sårbare og gør det nemmere at rammer specifikke installationer.

Ovenstående med forbehold for at vi kun har begrænset tilgangelig viden.

Alt tyder dog på at EnergiNet allerede er røget i nemid-fælden - ikke bare ved at bruge NemId, men ved at designe efter den samme forældede og samfundsskadelige tankegang som ligger bag NemId - udelukkende for at skabe nye pengemaskiner på samfundets bekostning.

Suk - ikke underligt at Danmarks deroute tager til. Bureaukratvældet har aldrig været værre.

  • 0
  • 0
#11 Per Henrik Nielsen

Interessant at de ikke overvejer at skifte væk fri Edifact når de alligevel skak ændre på det. Edufact r uke videre lette at arbejde med.

Der er oprindelig lagt op til, at aktørerne valgfrit kan anvende Edifact eller XML til kommunikation med DataHub'en.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere