It-frustrerede erhvervsskoler: Styrelse lænker os til elendige it-systemer

Undervisningsministeriet tvinger ungdomsuddannelserne til at anvende bestemte it-systemer. Et ufrit marked skaber dårligere produkter, påpeger ekspert.

Stik imod toppolitikeres skåltaler om mere konkurrence i den offentlig sektor, har Undervisningsministeriet i årevis tvunget landets knap 250 gymnasier og erhvervsskoler til at benytte bestemte it-systemer, når de skal indberette data om eleverne for at få deres taxameterpenge.

Men det er netop tvang og monopoldannelse af den art, som skaber højere priser og dårligere innovation, påpeger både en forsker i konkurrenceret og en branchedirektør.

På uddannelsescenteret København Nord, som huser tre forskellige ungdomsuddannelser, er direktøren stærkt utilfreds med at være lænket til ét system på gymnasiegrenen, kaldet Lectio, og ét helt andet til erhvervsuddannelsen, kaldet Easy.

»Vi vil kun have ét system på skolen. Det er et helvede for administrationen. De ansatte skal jo ikke på kurser i flere systemer – vi laver jo trods alt det samme,« siger direktør René Van Laer.

Rektor på erhvervsskolen på København Nord, Rikke Skov-Nielsen, er – som omtalt i går på Ingeniørens it-medie Version2.dk – enig i, at der er store problemer med Easy.

»Jeg har administrative medarbejdere, der har været ved at gå ned med stress på grund af omlægninger i Easy. De har måttet sidde og arbejde om aftenen, fordi der har været så mange omlægninger om dagen, at de slet ikke kunne komme ind i systemet,« siger hun.

Ud over omlægninger har personalet været plaget af mange fejlmeddelelser og systemnedlukning uden varsel.

Direktør for Skive Handelsskole Niels Yde opfordrer Styrelsen for It og Læring, STIL, der står bag tvangsanvendelsen, til så hurtigt som muligt at droppe tvangen:

»Jeg kunne godt forestille mig, at vi ville være en af de første skoler, der skifter væk fra Easy,« siger han.

Grith Skovgaard Ølykke forsker på CBS i forholdet mellem stat og marked, herunder om konkurrencen fungerer på de områder, hvor staten er aktør i forhold til leverance af produkter og ydelser. Og ifølge hende kan det være ulovligt, når Styrelsen for It og Læring direkte i instrukserne til skolerne skriver, at de er forpligtede til at anvende bestemte studieadministrative systemer – som STIL er system¬ejer af:

»Forhold af den art kan være i strid med EU-retten. De gør det åbenlyst vanskeligere for andre leverandører at komme ind på markedet, og det helt gængse konsekvens er, at it-produkterne bliver dyrere – og at innovationen går i stå eller i hvert fald går for langsomt,« siger hun.

Det er opgaveporteføjlen i Styrelsen for It og Læring, der er gal med, fordi man både fungerer som en offentlig myndighed og er ejer af it-systemer.

»Man risikerer at styrelsen fastholder en regulering, som er i styrelsens egen interesse, altså at man via reguleringen fremmer de produkter, som man selv står som ejer af,« siger hun.

Branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK, er enig i kritikken:

»Vi er som udgangspunkt skeptiske over for, hvis staten tvinger uddannelsesinstitutionerne til at indberette via bestemte systemer. Det går ud over innovationen og danske it-udviklingshuse, som bliver tvunget ud af markedet,« siger han.

Samme melodi lyder fra vicedirektør Lars Halberg ved Erhvervsuddannelsescenter Nordvestsjælland.

»Der er behov for flere udbydere på markedet. I og med, at Easy har haft et monopol, så har der jo ikke været nogen, der rigtig har udfordret.«

Vicedirektør i STIL Aino Olsen erkender, at området skal åbnes for konkurrence:

»I virkeligheden handler det i første omgang om at ændre et ‘skal’ til et kan i lovgivningen. Det vil sige, at skolerne kan vælge at anvende Easy, men de kan også købe en løsning hos en privat aktør. Så markedsgørelsen gå i al enkelthed ud på, at man får frit valg af studieadministrativt system,« siger hun.

I dag er det virksomhederne KMD og MaCom, som ministeriet har valgt til udvikling af de tvungne it-systemer på ungdomsuddannelserne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (5)

Lenni Madsen

Det virker som om disse "godkendte" systemer aflevere i et lukket format.
Det ville give mere mening og konkurence, såfremt man specificerede afleverings formatet i stedet for systemerne. Eks. kunne der oprettes et OIOXML format til dette, som systemerne (eller en Enterprise Service Bus) så skulle kunne aflevere og styrelsen konvertere til deres interne behov.

Erik Cederstrand

EASY er et meget komplekst system, bl.a. fordi det skal kunne håndtere alle de forskellige krav, der kommer fra ministerierne. Det er samtidig et forsvindende lille marked. Samlet er der måske potentielle 50 kunder, eftersom det meste af funktionaliteten er rettet mod det danske uddannelsessystem.

Her er et link til dokumentation af databasestrukturen, for at give en idé om omfanget: https://doks.uni-c.dk/tads/admsys/EASY-A/linkfiler/Diag/tab_index.htm

Bent Jensson

Jeg synes det er påfaldende i hvor høj grad Version2 fremstiller Macom og Lectio i et ensidigt positivt lys. Er der særlige relationer mellem de to parter siden Version2 ikke præsenterer læserne for problemstillinger omkring Lectio og håndtering af personfølsomme oplysninger, se f. eks. http://danskeerhvervsskoler.dk/aktuelt/nyhedsbreve-de/de-ls-nyhedsbrev-a... eller http://gymnasieskolen.dk/kritik-af-lectios-%C3%A5benhed .
I en af de seneste artikler/reklamer for Lectio - http://www.version2.dk/artikel/it-udvikler-der-er-ingen-kraenkelse-af-pr... - er det kritiske spørgsmål jo ikke om Macom har udleveret data. Hvorfor skulle de det? Spørgsmålet er om der er sammenkørt data, som gymnasierne ejer, og i bekræftende fald om de data er personfølsomme, er blevet anonymiserede og datatilsynet kontaktet - altså de juridiske spilleregler er overholdt.
Macom er ikke eneleverandør til Gymnasiet. CSC udvikler systemet LUDUS, selv om det er en mindre spiller.
Det er en relativ lang artikel i forhold til at STIL har bekendtgjort at området for studieadministrative systemer markedsgøres. Det interessante er hvorfor det forhales, nedprioriteres og hvordan det finder sted i praksis.
Kan Version2 ikke bekende kulør, hvorvidt i er for et statsligt monopol (EASY) eller foretrækker et privat (Lectio). Mener i at alle områder hensigtsmæssigt kan konkurrenceudsættes/monopoliseres privat eller bedre endnu hvilke konsekvenser vil det have i et lille land som Danmark?

Henning Mølsted Journalist

Kære Bent Jensson

Tak for din kommentar til vores artikler om forholdene omkring undervisnings-it. Det er altid interessant at blive klogere på, hvad Version2s brugere mener om de sager vi tager op.

Version2 bedriver naturligvis fri, uafhængig journalstik og i den kontekst er det selvklart, at vi ikke har et forudindtaget syn på leverandørerne på markedet for undervisnings-it. Eller andre markeder for den sags skyld.

Vi har heller ikke nogle forudindtagede holdninger til statslige versus private monopoler.

Men vi har til opgave at sætte kritisk spot på udviklingen af it-systemer - som vi pt. gør det med it-udviklingen i både SKAT og i STIL. Og vi har til opgave at lytte til og citere både brugere oplevelser og forskeres vurderinger, hvilket vi i stort omfang har gjort i vores dækning af de samme to styrelsers it-systemer.

Vi kommer derimod ikke til at skrive en bred afrapportering om hele markedet for undervisnings-it. Det er ikke vores mission; det overlader jeg trygt til markedsanalytikerne.

I sagen om åbeningen af markedet for undervisnings-it, er jeg helt enig med dig i, at det er interessant, hvorfor åbningen af markedet tager tid, og hvordan man i øvrigt helt konkret vil sikre en åbning af markedet. Det kommer vi bestemt til at følge med i og skrive mere om.

Såfremt der er kritiske forhold omkring håndteringen af data fra Lectio i forhold til persondataloven, altså compliance-problematikker, er der intet der holder os tilbage fra at sætte kritisk spot på det.

Du og alle andre er altid velkommen til at skrive til mig med tip om væsentlige it-historier og/eller fagfolk, der vil udtale sig til artikler om dette.

Med venlig hilsen

Henning Mølsted
redaktør, Version2

Tonni Pedersen

Hvad handler den her artikel om, er det dårligt fungerende IT systemer "Jeg har administrative medarbejdere, der har været ved at gå ned med stress på grund af omlægninger i Easy" eller hvad prøver V2 at fortælle? Jeg kan heller ikke finde ud af om man kan vælge mellem de 3 systemer eller ej "lænket til ét system på gymnasiegrenen, kaldet Lectio, og ét helt andet til erhvervsuddannelsen, kaldet Easy". Grafikken viser at der findes 3 forskellige systemer at vælge imellem, hvis det er rigtigt kan jeg ikke se det store problem. Med et så begrænset kundeunderlag (250 gymnasier og erhvervsskoler) må det være begrænset hvor mange udviklingsomkostninger det kan betale sig at putte i ny systemer.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017