It-forhandler gav op til 93 pct. rabat på it-udstyr i webshop ved en fejl

20. oktober 2015 kl. 16:027
Et onlineudsalg i weekend hos it-forhandleren Dustin gik grueligt galt, da en manuel fejl fik varerne til at blive alt for billige. Forhandleren har nu annulleret ordrerne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En manuel fejl.

Sådan beskrives fadæsen hos it-forhandleren Dustin.dk, der i weekenden kom til sælge omkring 15-20 forskellige produkter til alt for billige priser. Det skriver Computerworld.

Forhandleren havde ellers reklameret med onlineudsalget Weekend Rush, men fejlen fik rabatterne til at blive alt for høje.

»Hvad sker der for jeres priser, de er jo vanvittig billige? Nogle steder sparer man op til 93 procent,« lyder det fra en potentiel kunde til Dustin på Facebook ifølge Computerworld.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet lykkedes det en kunde at bestille en 2 terabyte harddisk til 124 kr.

Bestillingerne er dog blevet annulleret igen af Dustin, der også forsikrer om, at ingen af beløbene er blevet trukket fra kunderne.

Fejlen var manuel og skete i forbindelse med en opdatering af systemerne ifølge Dustin, der dog ikke kan uddybe årsagen yderligere, men forsikrer, at de har taget skridt for at sikre mod, at det kan ske igen.

Nogle kunder er blevet sure over, at deres ordrer er blevet annulleret. Men om de har ret til at modtage varerne til de forkerte priser, er usikkert:

»Hvis den erhvervsdrivende har begået en fejl, er han ikke bundet af fejlen, hvis køberen indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl,« siger chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Henrik Sedenmark til Computerworld og fortsætter:

»Det er det, det hele drejer sig om: Om de her købere i de konkrete tilfælde indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl.«

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
21. oktober 2015 kl. 13:40

Nu kiggede jeg selv forbi Dustin i weekenden. Der stod med 1 logo at man kunne spare op til 63% (hvis jeg husker tallet rigtigt).

6
21. oktober 2015 kl. 12:00

Det hele afhænger af om forbrugeren burde have vidst at det var en fejl. Fonadommen er det klassiske eksempel:http://www.kirklarsen.dk/sites/default/files/artikel_tilbudsskiltning.pdf

De eksempler jeg har set har været indlysende fejl. Hvis man ved nok om computere til at ville købe en PCI-E SSD disk, så ved man også godt at den ikke kan købes for 300 kr. Selv ikke hvis der havde stået "Tilbud".

Hvis det havde været et af disse hersens kø-tilbud, hvor der normalt kun er tre til de første kunder, så kan vi snakke om det, men det kan ikke forventes at en butik sætter penge til på et almindeligt tilbud (jeg antager her at avancen i branchen ikke når den størrelse).

5
21. oktober 2015 kl. 09:29

Ja sådan vil butikkerne i hvert fald gerne have det til at være. Det vil nok også være ok i den normale case. Men hvis der er annonceret udsalg så er vi ude i at selve de lave priser er en del af markedsføringen og derfor vil pris "fejl" være med til at øge opmærksomheden om udsalget. Derfor vil jeg mene at butikkerne bør tvinges til at gennemføre sådanne handler ved udsalg medmindre det er meget tydeligt at de pågældende varer ikke er med i udsalget som der var en der skrev.

4
21. oktober 2015 kl. 09:01

Var det ikke det som blev løst ved at der var forskel på en ordrebekræftelse og en bestillingsbekræftelse - sendte butikken en ordrebekræftelse, så var den godkendt og man skulle have tingene til den pris. Sendte butikken derimod en bestillingsbekræftelse, så skulle den efterfølgende godkendes hos butikken og blive til en ordrebekræftelse og den kunne sagtens annulleres såfremt der var noget galt med priserne - eller husker jeg helt galt?

3
20. oktober 2015 kl. 23:25

Der var en weekend kampagne/udsalg, alle udsalgsvarer var markeret som kampagne/udsalg. De omtalte varer, som f.eks. en PCI SSD til ca. 10% af normalprisen, var ikke markeret som en udsalgsvare.

2
20. oktober 2015 kl. 21:46

Hvis der er annonceret med vildt udsalg, så er rabatter på over 90% noget der er set før. Min kone var f.eks. på udsalg for nylig hvor hun købte 2 par sko til 199kr hver, sat ned fra 2200kr. Vi kiggede lidt rundt på nettet bagefter og kunne se at 2200kr faktisk var lidt under det vi kunne se andre steder, så det var endda en butik der ikke fuskede med normalpriserne.

Jeg vil mene at de bør tvinges til at lade handlerne gå igennem for at sætte et eksempel. Så kan det være at forhandlerne kan lære at dobbeltchecke deres priser. Det er jo f.eks. snart Black Friday, og jeg vil mene at forhandlere der vælger at hoppe med på denne bølge automatisk fraskriver sig retten til at kunne sige "Det er åbenlyst en fejl", da vilde rabatter er at forvente i den forbindelse. Hvis der skal sættes en grænse, så kunne man sætte den ved "Så længe lager haves", da det vil være normalt at have den begrænsning ved vilde tilbud.

1
20. oktober 2015 kl. 16:35

...til dengang for et par år siden, da nogen (een person) købte et meget stort fjernsyn for et meget lille beløb. I dét tilfælde blev "tastefejl" underkendt, og gutten blev den glade ejer af en god handel. Meen, der må her være en balance mellem "annuller alt" og "kør firmaet i sænk". Godt det ikke er min beslutning...