IT-forening: Danmarks cyberoffensiv er vanvittig

Det er det glade vanvid, at Danmark skal føre cyberkrig på linje med kriminelle organisationer, mener IT-Politisk Forening. Pengene burde bruges på at forbedre egen infrastruktur, lyder det.

Det bedste forsvar er immervæk et forsvar. Det er budskabet fra IT-Politisk Forening oven på meldingen om, at Danmark skal kunne udføre cyberangreb fra i år. Det skriver Berlingske.

Læs også: Danmark ruster sig til at udføre cyberangreb

Danmark skal indtil 2017 bruge tæt på en halv milliard på at give Forsvaret såkaldt cyberangrebskapacitet. Men den beslutning er det glade vanvid, mener næstformand i IT-Politisk Forening Jesper Lund.

Pengesummen skal gøre Danmark i stand til at ramme fjenders kritiske infrastruktur, men Jesper Lund har svært ved at se, hvordan man kan arbejde som en »kriminel organisation« uden at gå på kompromis med egne værdier.

»Hvis man finder sikkerhedsbrister i andre landes IT-systemer, så har man en moralsk forpligtelse til at fortælle dem, der driver systemet, at der er et hul. Man risikerer, at andre lande - med lavere moral end os - finder de samme huller,« siger Jesper Lund.

I stedet fremhæver han, at viden om andre landes sikkerhedsbrister er en ringe trøst, hvis for eksempel Københavns elforsyning bliver hacket. Derfor burde pengene i højere grad gå til at sikre Danmarks egen infrastruktur mod cyberkriminalitet, lyder det fra Jesper Lund.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jørgen Risum

Og da teknologien udvikler sig hele tiden vil det nok kræve ½ milliard om året (eller per 2 år) i fremtiden - ikke som engangsbeløb, men som en sandsynligvis stadig stigende fast post på budgettet. Der er nogen der er ved at sikre fremtidig ansættelse af mange folk!!! Det vil nok være ret meget smartere at sikre samfundets basale funktioner mod ind/an-greb udefra. Fx ved at statens og kommunernes systemer faktisk blev "sikre"

  • 5
  • 0
#6 Frithiof Andreas Jensen

3) Første gang du affyrer dit "våben" bliver det gjort ubrugeligt, sikkerhedshullet bliver lukket. 3a) En simpel kopi - eller muterede varianter af "våbnet" - fungerer sikkert helt fint den anden vej også; Hvis man reparerer "exploits" fortæller man jo "fjenden" hvad man ligger inde med og svækker sin "militære kapacitet".

  • 3
  • 0
#7 Michael Hartvig

På et eller andet niveau, også et spørgsmål om, om DK kan udrulle bagdøre direkte ved potentielle modstandere, eller et passivt BOT net. Et BOT net som kan bringes på banen, i en situation, hvor det bliver nødvendigt at angribe en modpart.

Det er vel præcis lige så illegitimt, som enhver anden virus, uanset om den ligger passiv eller aktiv.

Dilemmaet er jo bare, at hvis vi skal være klar til modangreb, så er det jo nødsaget til, at være forberedt på forhånd.

  • 0
  • 0
#8 Jesper Lund

Dilemmaet er jo bare, at hvis vi skal være klar til modangreb, så er det jo nødsaget til, at være forberedt på forhånd.

Lige præcis. Forberedelserne til cyberkrig, fx at udnytte 0days til at plante bagdøre i systemer, er i sig selv en aggression mod andre. Det kan ikke sammenlignes med forberedelserne til almindelig krig (købe nogle F35'ere og håbe at de kan flyve, eller whatever).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere