It-folk i oprør: Orango.dk-sagen er en skandale

61 kommentarer.  Hop til debatten
En høring om domæneklager førte ikke til meget nyt, men gav anledning til, at it-folk kunne lufte deres vrede over de kontroversielle sager om orango.dk og klonk.dk. Afgørelserne krænker brevhemmeligheden og chikanerer privatpersoner, lød det.
13. januar 2010 kl. 11:04
errorÆldre end 30 dage

»Jeg kan ikke længere anbefale mine kunder at bruge et dk-domæne. Det er dødt.«

Sådan lød en af de mere firkantede udmeldinger, da Dansk Internet Forum (DIFO) og DK-Hostmaster tirsdag holdt debatmøde om god domæneskik. I et proppet mødelokale mødtes teknikere og jurister og talte forbi hinanden, men én ting stod i hvert fald klart: De seneste omdiskuterede afgørelser, hvor orango.dk og klonk.dk blev taget fra privatpersoner og overdraget til firmaer, har fået mange mennesker op i det røde felt.

At et nydannet firma pludseligt har mere ret til et domænenavn end en privatperson, bare fordi der ikke har ligget en aktiv hjemmeside på domænet, er højst uretfærdigt, var den generelle holdning blandt debattørerne.

Og når det pludseligt er usikkert, om man kan beholde et dk-domæne, giver det ingen mening at bygge sin identitet på nettet omkring et, var argumentet fra nogle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omvendt har vi i Danmark valgt, at det ikke er jungleloven, der hersker, men at der er noget kontrol og en afvejning af interesser, lød det fra debattens ordstyrer, formand for DIFO Mads Bryde Andersen.

»Frustrationen i lokalet skyldes, at ingen er sikre på at kunne beholde et domæne i evig tid. Men sådan har Folketinget ønsket det. Sådan er det,« sagde han, for at hive sagens kerne frem: Domæneloven giver groft sagt Domæneklagenævnet ret til at konfiskere et domæne, hvis andre efter nævnets vurdering har væsentlig mere glæde af det.

I strid med brevhemmeligheden

Men de fremmødte it-folk var bestemt ikke enige i, hvordan man vurderede, om et domæne blev brugt aktivt. Domæneloven lægger mere vægt på, at der er en hjemmeside på port 80 på domænet end de mere skjulte aktiviteter som e-mail og ftp. Og det er helt forkert, mente flertallet.

»Jeg har haft mit domæne i 13 år og har brugt den email-adresse til at oprette mig på tusindvis af websider gennem årene. Det ville være umuligt for mig at ændre alle dem. Hvis andre får overdraget mit domæne, ville de få adgang til massevis om privat information om mig. Og vi har jo brevhemmelighed i Danmark,« lød et af indlæggene.

En anden deltager var i gang med at skifte email-adresse, og han bekræftede, at det var en kæmpe opgave.

»Jeg har sat et år af til at skifte, og regner med at bruge mange timers arbejde på det. Hvis man regner i timepris, svarer det måske til 50.000 kroner,« lød det.

Et forslag til at løse problemet lød på, at man kunne dele retten til et domænenavn, så en privatperson kunne beholde al e-mail på domænet, mens et firma kunne overtage retten til HTML-delen af domænet. Det forslag fik dog ikke meget medvind på mødet.

»Vi har jo Google«
Domænelovens vægtning af offentligt tilgængelige hjemmesider skyldes, at kommunikationen via hjemmesider typisk foregår mellem folk, der ikke kender hinanden, mens e-mails ofte er mellem folk, der kender hinanden.

Men i dag er en bestemt webadresse slet ikke så afgørende, lød modargumentet fra salen.

»Vi har jo Google,« sagde en deltager, mens en anden satte Domæneloven i historisk perspektiv:

»Det var da godt, at den ikke blev skrevet i 1993. Så ville der slet ikke stå noget om hjemmesider.«

En af de fremmødte ønskede at høre Domæneklagenævnets definition på, at et domænenavn var i brug. Med hans tekniske briller var et domæne i brug, så snart man kunne få et DNS-svar på det, men højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, der er formand for klagenævnet, afviste at komme med en teknisk definition. En afgørelse af en klagesag var en samlet vurdering af mange faktorer.

Der var også ikke-tekniske deltagere, som fandt de kontroversielle afgørelser problematiske.

»Det er en meget uheldig glidebane, der lægger op til chikane af privatpersoner,« lød det fra en, mens en anden supplerede:

»Vi er i gang med at signalere, at man ikke behøver at gennemføre due dilligence som firma. Man kan bare køre de små domæneejere over bagefter,« mente deltageren, der så sagerne med mere juridiske briller.

De mange kritiske inputs bliver i løbet af nogle uger behandlet af DIFO's bestyrelse, der så vil vurdere, om der er basis for at foreslå ændringer af Domæneloven.

Hvad mener du om afgørelserne? Fortsæt debatten herunder.

Læs også Peter Makholms blogindlæg om mødet via fanebladet 'eksterne links'.

61 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
13. januar 2010 kl. 11:29

Jeg kunne godt bekymre mig lidt for at et eller andet firma en dag kommer og overtager www.hsp.dk da jeg ikke er officielt indregistreret endnu. Men samtidigt er hele mit "image" osv. Endda mine visitkort opbygget omkring det domæne... Ville de så betale for at få ændret visitkortene, tshirts osv. hvis de overtog det? Det virker helt forkert. Jeg kan jo heller ikke bare gå ud og overtage et hus, fordi jeg har en skade i foden og derfor bør have kortere til Netto?

Der bør komme en ændring i den danske domænelovgivning hurtigst muligt, og jeg er ret sikker på at de fleste mennesker deler den holdning med mig !

8
13. januar 2010 kl. 12:10

Enig! Det er min vurdering, at Domæneklagenævnet ignorerer det, som faktisk er hovedformålet med reglen, nemlig at fjerne typo-domæner. Hverken orango.dk eller klonk.dk kan beskyldes for netop dette. Med dette in mente kan de to nystartede virksomheder kun have været i ond tro, da de klagede deres nød!

3
13. januar 2010 kl. 11:46

Det virker rimeligt at sammenligne med reglerne for ekspropriering af land: Det er fair nok at nogen godt kunne tænke sig at noget nyt på en grund som en anden ejer. Så må de involverede se om de kan nå til enighed om en pris. Det er ikke meningen at staten skal gå ind og ekspropriere "virtuelle parceller" på vegne af private virksomheder, og da slet ikke nystartede... Det ligner af en politisk løsning på en markedsøkonomisk situation og det burde da ikke være den siddende regerings stil...

6
13. januar 2010 kl. 12:00

En afgørelse af en klagesag var en samlet vurdering af mange faktorer.

Man kan ikke bare slynge sådan et svar ud. Det skal naturligvis følges op af en liste over de 3-5 vigtigste faktorer.

Specielt en dommer burde spille med åbne kort og give indblik i de juridiske processer omkring definitionen på et "aktivt domæne", også gerne en ikke-teknisk definition hvis det er sådan én der anvendes i praksis - bare noget mere håndfast end "mange faktorer" som man kan forholde sig til.

9
13. januar 2010 kl. 12:11

Kan man forestille sig at man køber og registrerer et varemærke som privatperson fordi man har en plan om at lave og sælge et produkt, hvorefter en anden virksomhed kan synes ens navn er godt, og derefter grundet et CVR nummer at kunne fratage privatpersonen hans registrerede navn.

Det er 100% uholdbart at fratage noget som helst der er registreret uanset hvem personen er.

F.eks har jeg www.kokain.dk som et oplysnings forum for unge og forældre. Skal jeg accepterer at en virksomhed på nogen som helst måde kan vride navnet fra mig grundet en eller anden dommer.

Der skal helt faste regler og jeg mener at købeloven beskytter os ganske udmærket.

10
13. januar 2010 kl. 12:19

»Jeg kan ikke længere anbefale mine kunder at bruge et dk-domæne. Det er dødt.« Jeg er enig, med denne parksis kan man jo ikke basere noget som helst vigtigt på et .dk domæne. Tænk hvis nu der kom nogen forbi der vurderes at have mere glæde af domænet. Så holder jeg mig til .com, det er nærmest umuligt at fravriste folk .com domæner, medminder der et tale om typo squatting eller lignende.

13
13. januar 2010 kl. 12:34

Da orango.dk sagen drejer sig om privat vs. firma kunne en løsning være at bruge co.dk domænet. Subdomæner til dette skulle så kun kunne købes af registrerede firmaer.

Staten kunne købe/eksproprierer co.dk fra nuværende ejer. (Vil formodentlig kunne bruge argumentet om at de har mest brug for dette)

7
13. januar 2010 kl. 12:07

Enig, faktisk bør der laves en service, der sender advarselsmails til ejerne, hvis domænet ikke opfylder krav til at være aktivt.

I sagen med orango.dk, ville den gamle ejer da givet gerne have vist, at der et sted i systemet findes et krav om at svare på port 80, for at det regnes for aktivt.

Helt simpelt burde der udsendes en mail til alle domæneejere, der klart præcisere hvordan kravet er mht. at være aktivt. Samt hvordan klagenævnet tolker "glæde/gavn" af domæne.

14
13. januar 2010 kl. 12:36

Samt hvordan klagenævnet tolker "glæde/gavn" af domæne.

Det er helt klart elastik i metermål at anvende betegnelser som "glæde" og "gavn". Man burde bekende kulør i stedet for at skjule sandheden.

For sandheden er jo at hvis virksomhed X kan bruge et domæne til at generere omsætning, og en privat "kun" bruger den til at vise sine billeder af sommerfugle, så vil virksomheden vurderes til at have mere glæde/gavn af domænet.

5
13. januar 2010 kl. 11:54

..og det burde da ikke være den siddende regerings stil...

Med mindre interessenter laver lobbyisme for den nuværende tilstand.

Advokatforeningen kunne f.eks. varetage deres medlemmers interesser (i mere arbejde) når virksomheder med tung pung, ønsker hobbyvirksomhedens mangeårige domæne.

Dette er - naturligvis - utænkeligt ...

K

2
13. januar 2010 kl. 11:42

Måske man skulle til at være kreativ og lave en random generator der løbende ændrer forsiden ud fra nogle skabeloner, således at bøhtosserne ikke kan påstå at der er indhold på siden.

/Christian

4
13. januar 2010 kl. 11:52

Domæneloven giver groft sagt Domæneklagenævnet ret til at konfiskere et domæne, hvis andre efter nævnets vurdering har væsentlig mere glæde af det

Hvordan defineres glæde?

Hvis jeg nu kan dokumentere, at jeg kan skabe en indtægt, der er 10 gange større med orango.dk end de nuværende ejere kan generer, kan jeg så få domænet?