It-firma om offentligt kæmpe-udbud til skoler og børnehaver: De skaber et monopol

KL vil have et samlet it-system til skoler, vuggestuer og børnehaver. Skidt for konkurrencen, mener leverandør.

350 millioner er den anslåede værdi af et nyt samlet it-system, der skal dække samtlige af landet skoler, SFO'er, vuggestuer og børnehaver.

Kommunernes fælles it-indkøbsselskab Kombit har i starten af måneden it-systemet Aula i udbud. Systemet skal sikre kommunikation mellem pædagoger, elever og forældre.

I skolerne skal systemet erstatte systemet SkoleIntra. Men hos daginstitutionerne bruger man i dag forskellige systemer fra et væld af mindre it-leverandører - herunder Famly, der bestemt ikke er tilfreds med udsigten til, at opgaven i fremtiden skal varetages af én leverandør.

KL's ønske om kæmpesystem skader sund konkurrence, mener direktør for Famly, Anders Laustsen.

Læs også: Leverandører: Kombit dræber markedet med årelange bindinger

I et åbent brev til minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, advarer Famly's direktør Anders Laustsen mod at bruge de mange millioner på et offentligt 'prestigeprojekt'.

'De går ind og laver monopol på et i forvejen blomstrende privat marked med masser af gode løsninger og sund konkurrence,' skriver Anders Laustsen i sin kritik.

Kontrakten kan ifølge udbudsmaterialet løbe i fire år, men kan forlænges med yderligere seks år. Vinderen af udbuddet kan således sidde med opgaven i op til 10 år.

Læs også: Når politikerne svigter: Nets, KMD og TDC sikrer monopoler og milliarder i beskyttede reder

Den type aftaler fjerner ifølge Anders Laustsen den økonomiske grobund for iværksættere.

'Hvis vi havde vist, der var kommet en monopolløsning, så var vi nok aldrig gået i gang med Famly,' skriver direktøren, der sammen med resten af virksomheden i dag eksporterer Famlys løsning til England, Tyskland og USA.

Kombits kommunikationschef, Mikkel Tang Hedegaard, afviser over for Tv2 Business kritikken.

Læs også: Persondata-angst forsinker Skoleintra-afløser i endnu et år

»Kombit sikrer netop, at der er konkurrence i det kommunale marked ved løbende at genudbyde både drift og udvikling af de indkøbte løsninger,« lyder svaret.

»Vi ser ofte, at de store leverandører teamer op med mindre virksomheder, der har stor specialviden. Det forventer vi også at se på Aula,« fortsætter Mikkel Tang Hedegaard.

Kombit mener også, at det bliver billigere for kommunerne med en samlet løsning. Det er Anders Laustsen dog ikke enig i - det der lægges op til, bliver dyrere end det, der i forvejen findes på markedet, skriver han.

Læs også: Kontraktkrig: Hver fjerde virksomhed rager uklar med leverandøren

De økonomiske krav i udbuddet gør det ikke nemt for iværksættere at tage del i udbuddet. Ansøgere skal have egenkapital på minimum 200 millioner kroner i snit gennem tre år. I samme periode skal den gennemsnitlige omsætning være på mindst 250 millioner kroner.

Aula gik indtil oktober i år under navnet Samarbejdsplatformen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (5)

René Nielsen

I EU kommissionen har man karensregler således at hvis man har medvirket til offentlige indkøb, så må man i en periode på 4 år efter man er stoppet hos det offentlige, ikke tage job hos leverandørerne (jeg er ikke sikker på om det er 3 eller 4 år).

Det som Mikkel Tang Hedegaard er citeret for, er jo åbenlyst forkert. Det er de store leverandører som render med aftalen og om et par år har han job ved den vindende leverandør.

Anders Jensen

Alt efter hvordan man definerer begrebet "konkurrence", så er der da princippet er konkurrence på markedet når tingene sættes i udbud hvert fjerde år, idet leverandører jo konkurrerer om at få lov til at blive det næste monopol.

Men det er jo en helt anden konkurrencesituation end når adskillige større og mindre leverandører kæmper en intens, løbende kamp om kundernes gunst på lige vilkår.

De rammer der sættes for konkurrencen har en afgørende betydning for resultatet. "Konkurrence" er ikke et magisk ord, der automatisk fører til billige og gode løsninger.

Spørgsmålet er så, om konkurrence indenfor rammerne "Mega-udbud med én vinder hvert 4. år" er rammevilkår, som vil føre til en sund konkurrencesituation. Jeg har svært ved at komme på eksempler, hvor sådanne rammevilkår har givet succes.

Malthe Borch

Det giver da god mening med én løsning – man må gå ud fra at kommunerne har nogenlunde samme behov.

Men løsningen kan jo i vid udstrækning bygges op omkring komponenter fra forskellige leverandører – f.eks. kunne en masse grundlæggende byggesten leveres via open source software med en kommerciel supportaftale. Og det er jo oplagt at se på forskellige cloud-teknologier. Det er også med til at udvide antallet af leverandører.

Malthe Borch

Til gengæld: hvis man læser eller bare skimmer udbudsdokumenterne, så er det klart, at projektet bliver endnu en IT-fiasko.

Der er en masse historik indlejret i projektet, og det foreslåede nye system skal kunne kommunikere frem og tilbage mellem alle mulige og umulige IT-systemer fra tidligere tider. En leverandør vil være bundet på hænder og fødder til at levere et system, der er umoderne fra begyndelsen (= dyrt og kompliceret og tilnærmelsesvist umuligt at vedligeholde.)

René Nielsen

Englænderne har forsket et del i hvorfor offentlige udbud (næsten altid) går galt i UK.

En af de allerstørste fejl fra det offentlige er, at man samler udbuddet til en altfavnende løsning, fordi de selskaber som herefter kan byde på løsningen typisk "ligner det offentlige" og i praksis har en monopollignende status på markedet.

Og her tænkes der på selskaber som CSC og KMD i Danmark, hvor små og mellemstore virksomheder i realiteten ikke har en kinamands chance for at vinde et udbud.

Derfor gør man det i dag i UK, at dele udbud op i mindre bidder og et praktisk eksempel er den engelske pendant til nem-ID. Der er 5 selskaber i UK som udbyder digital identifikation og de bliver mikro afregnet pr login.

Udover konkurrence, hvor fejl i servicen øjeblikkelig rammer leverandøren på omsætningen, kan også små selskaber byde ind, med priser som de store selskaber ikke kan være med på, på grund af deres høje indirekte produktionsomkostninger, til glæde for de engelske skatteborgere.

Det største selskab i UK indenfor digital identifikation har ca. 45 ansatte.

I Danmark vil dette scenarie være utænkelig, fordi politikerne ikke kan styre den offentlige sektor.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Partnernyheder

Welcome to a seminar on tools that help you become GDPR compliant!

Getting GDPR compliant by May 2018 implies a lot of activities covering the legal aspects, internal business processes, data management, and security technology.
28. feb 2017

Maja Rosendahl Larsen ansat hos Affecto

24. jan 2017

Introduction to Jedox – Affecto Seminar, Copenhagen

12. jan 2017