It-firma afviser at have udleveret data under udvikling af system til varsel af elevfrafald
Et it-system, der med 93 procents sandsynlighed kan forudsige, om en gymnasieelev er frafaldstruet, er ikke velkomment på gymnasierne. Det har Version2 fortalt her til morgen.
Blandt andet er gymnasierne bekymrede for, at virksomheden bag funktionen, Macom, har udleveret gymnasiernes data til den datalogistuderende, der har udviklet algoritmen.
Det bliver imidlertid blankt afvist af direktør i Macom Martin Holbøll.
Det er en datalogistuderende ved Københavns Universitet, der har udviklet algoritmen i samarbejde med Macom som en del af et kandidatprojekt. Og den studerende har udelukkende haft adgang til et anonymiseret udsnit af de data, Macom ligger inde med i kraft af virksomhedens sky-baserede it-system, Lectio, som ca. 90 procent af gymnasierne anvender.
Og derudover, fortæller Martin Holbøll, har den datalogistuderende kun haft adgang til data ved at møde fysisk op hos Macom. Og derfor kan han heller ikke genkende påstanden om, at Macom skulle have udleveret data til uvedkommende.
»Det var herinde, så det er ikke sådan, vi udleverer noget til nogen. Sådan er det selvfølgelig ikke,« siger Martin Holbøll.
Selve funktionaliteten, der blev rullet ud i Lectio, havde gymnasierne som sådan ikke bedt om. Men Macom valgte altså at implementere funktionen alligevel i juni 2014. Om det siger Martin Holbøll:
»Det var noget, der var oppe i den politiske debat, og derfor tog vi det for givet, at det var noget, gymnasierne gerne ville have,« siger han tilføjer, at selve funktionaliteten ingenting kostede at udvikle - og altså heller ikke for kunderne, det vil sige gymnasierne - da muligheden var der for at lave det i forbindelse med specialeprojektet på Københavns Universitet.
Martin Holbøll fortæller, at han da også blev overrasket over, at funktionen alligevel ikke var ønsket.
»Hvis vi havde vidst, det var noget, man ikke ville have, så havde vi selvfølgelig ikke lavet det. Gymnasierne er vores kunder, og det sidste, vi er interesserede i, er at genere vores kunder.«
Universiteterne laver generelt algoritmerne
Derudover har Macom et løbende samarbejde med studerende på landets universiteter. Og i udgangspunktet er der ikke nogen forskel på det samarbejde og så samarbejdet i forhold til tilblivelsen af den konkrete machine learning-algoritme, som altså har vakt bekymring på landets gymnasier.
Heller ikke hvad adgangen i forhold til de data, Macom ligger inde med, angår.
»Vi kan jo ikke altid forudsige, om der kommer en studerende, eller om der ikke gør. Men de arbejder jo under samme vilkår, som vi gør herinde, i forhold til at kigge på data. Vi ved jo ikke, om der kommer noget ud af det eller ej,« siger Martin Holbøll.
Der er forskel på, hvilke og hvor mange data den enkelte studerende har behov for adgang til. Ligesom den studerende ikke har samme adgang som de fastansatte hos Macom. Men det sker altså ifølge Martin Holbøll løbende, at Macom stiller datamateriale til rådighed for universitetsstuderende, forudsat at de sidder fysisk og arbejder med dem hos virksomheden.
»Vi har jo ikke noget at skjule. Hvis vi mente, det var forkert, så ville vi måske ikke stå ved det,« siger Martin Holbøll.
I den forbindelse har han umiddelbart ikke noget bud på, hvorfor projektet med machine learning har vakt bekymring hos de almene gymnasiers forening Danske Gymnasier, mens andre projekter ikke har givet anledning til løftede øjenbryn.
Blandt øvrige projekter, der også er blevet til gennem virksomhedens samarbejde med universiteterne, er eksempelvis en del-funktion i Lectio, der kan afsløre plagiater i forbindelse med opgaveaflevering.
»Lidt populært sagt kan man sige, at det er universiteterne, der har leveret algoritmerne, og så har vi puttet det ind i en sammenhæng og lavet GUI'en (grafisk brugergrænseflade, red.) ovenpå. Så alle de steder, hvor der er en knap, der gør et eller andet automatisk, er der et samarbejde bag,« siger han.
Siden Danske Gymnasier på et møde bad om at få funktionen fjernet igen, har Martin Holbøll ikke hørt yderligere fra organisationen i den forbindelse.
Dengang - tilbage i juni 2014 - lå det ellers i kortene, at funktionens fremtid og lovligheden af den skulle afklares. Og om den eventuelt kunne implementeres på en måde, så det kun ville være et begrænset antal medarbejdere, der havde adgang til den. Martin Holbøll oplyser, at det godt kan lade sig gøre, men han har som sagt ikke hørt yderligere.
Version2 har forsøgt at få en uddybning i forhold til bekymringerne over frafaldsalgoritmen hos Danske Gymnasier samt algoritmens eventuelle fremtid. Her har formand Anne-Birgitte Rasmussen umiddelbart ingen kommentarer.
Opdatering 19. august 11:30
I den oprindelige tekst var Danske Gymnasier præsenteret som danske gymnasiers sammenslutning Danske Gymnasier. Det er ændret til de almene gymnasiers forening Danske Gymnasier, så organisationen ikke bliver forvekslet med Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
