It finder socialbedragere for Skat

Skat bruger it i jagten på socialt bedrageri. I første omgang fandt systemet 750.000 mistænkelige bankkonti.

Millioner af danske bankkontoer har nyt it-system hos Skat gennemtrawlet for at finde mistænkelige transaktioner, der kan afsløre socialt snyd, skriver Jyllands-Posten.

Systemet fandt frem til 750.000 bankkonti, hvor der havde været hævet og indsat større beløb omkring årsskiftet.

Skal en borger eksempelvis have den såkaldte ældrecheck på 7800 kroner, må borgeren ikke have mere en 59.900 kroner stående på sin bankbog den 31. december. Men it-systemet hos Skat har afsløret, hvordan en lang række borgere netop har tømt bankkontoen inden årsskiftet for på denne måde at sikre sig ældrechecken, skriver avisen.

Det store antal mistænkelige konti kommer bag på kontorchef Tage Christensen i Skat, der sammen med Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening indgår i en arbejdsgruppe, der skal se på problemerne.

»Visse markeringer i vores it- system har automatisk udpeget konti med bemærkelsesværdige transaktioner. Omfanget overrasker os, men det er nu op til udvalget at tage stilling til, hvad tallene skal bruges til,« siger han til Jyllands-Posten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere