'It-fejl' i folkeskolens prøvesystem var planlagt af ministeriet

Hvert år benytter tusindvis af danske folkeskoleelever fra 9. klasse sig af et offentligt drevet it-system til at gennemføre de digitale afgangsprøver.

Systemet har siden 2007 været behæftet med en alvorlig fejl, som kan have givet flere elever en dårligere karakter, og som for nylig tvang tusindvis af folkeskoleelever til at gentage deres læseprøve i papirform.

Undervisningsministeriet gjorde i sidste uge opmærksom på problemet, som ministeriet selv betegnede som en 'fejl i det bagvedliggende it-system'. Ikke desto mindre var ministeriet også selv med til at planlægge den funktionalitet, som udløste fejlen.

Kort fortalt går fejlen ud på, at systemet ikke gemmer elevernes indtastninger i den igangværende opgave i prøven, når tiden udløber. Dermed kan eleverne miste nogle af deres besvarelser, medmindre de når at trykke videre til næste opgave eller afslutte opgaven.

På den ene side lyder forklaringen fra Styrelsen for It og Læring (STIL), som har været ansvarlig for driften af systemet siden 2011, at den ikke testede systemet godt nok for fejl. Ganske enkelt havde STIL - som hører under Undervisningsministeriet - ikke stillet testsituationerne op på samme måde, som når eleverne brugte systemet i praksis, og derfor undgik fejlen i otte år styrelsens opmærksomhed og blev først opdaget for nylig.

»Vi har testet systemet tidligere, men ikke præcis under de samme vilkår, som det sker i prøvesituationen. Det er en mangel i vores test,« siger kontorchef i STIL Jesper Stæhr Mikkelsen til Version2.

Men der er slet ikke tale om nogen fejl i systemet, hvis man spørger Cowi, der udviklede og leverede systemet til Undervisningsministeriet tilbage i 2007. Virksomheden har blot leveret det, som Skolestyrelsen (nu Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) bad om i sin tid.

»Det er ikke en fejl i programmeringen. Det var et aktivt valg, vi traf dengang sammen med Skolestyrelsen,« siger markedsdirektør i Cowi Knud Erik Christensen og fortsætter:

»Vi har programmeret systemet efter Skolestyrelsens specifikation.«

Gammeldags måde at indsamle besvarelser

'Fejlen' bestod i, at systemet ikke gemte alle besvarelserne fra eleverne efter tiden på prøven udløb. Det gjaldt indtil 2014 for fagene biologi og geografi, hvorefter matematik og til sidst også læseprøven i dansk blev ramt af fejlen.

Hver prøve består af en række opgaver, som hver har et vist antal underspørgsmål. Systemet er skruet sådan sammen, at hvis en elev allerede har besvaret flere underspørgsmål i en opgave, men ikke har nået at trykke på knappen, der fører videre til næste opgave, eller har afsluttet opgaven, så bliver alle besvarelserne i den pågældende opgave tabt, når tiden udløber. Systemet gemmer nemlig ikke besvarelserne løbende, sådan som det ellers kendes fra de fleste moderne web-appplikationer, hvor 'Gem'-knapperne er ved at uddø. Her bliver værdierne simpelthen automatisk gemt i det øjeblik, de bliver skrevet ind i de relevante felter.

Men det har således ikke været tilfælde i systemet til folkeskolens digitale prøver. Systemet er browserbaseret og kan findes i en test på www.testogprøver.dk.

Sponseret indhold

V2 Briefing | GENERATIV AI: Sådan bruger du det professionelt

Kunstig Intelligens

»Man kan forenklet sige, at vi skal kigge vores procedurer igennem for at sikre, at de elektroniske prøver i endnu højere grad modsvarer den fleksibilitet og funktionalitet, der er på papirprøverne. Hvis du har sat et kryds på et papir, er det stadig gemt, når tiden udløber,« siger kontorchef i Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet Rasmus Vanggaard og fortsætter:

»Hvis der var nogen, der havde tænkt, at det skulle være som på papiret, så havde vi ikke haft den her problemstilling. Men der er der ikke nogen af os, der har tænkt.«

Når STIL testede systemet for fejl, blev tidsfristen i stedet styret lokalt, og det afslørede således ikke fejlen med de manglende besvarelser.

»Så vi har ikke genskabt en ægte prøvesituation 100 pct.,« siger Jesper Stæhr Mikkelsen.

Cowi: Det er ikke en fejl

STIL’s udmelding kan dog komme som en overraskelse.

Det daværende Skolestyrelsen under Undervisningsministeriet havde ifølge Cowi selv været med til at afgøre, at elevernes indtastninger ikke skulle gemmes automatisk i sin tid.

»Man ønskede, at eleverne var bevidste om deres svar,« siger Knud Erik Christensen med henvisning til, at elevernes indtastninger først gemmes, når de gemmer og går videre til næste svar.

»På godt og ondt valgte vi den her løsning, så vi var sikre på, at eleverne forholdt sig til alle spørgsmål og gemte svarene i stedet for at auto-save. Det kunne også betyde, at eleverne ikke nåede at gemme, men det havde man taget højde for som en del af den information, eleverne fik i forbindelse med prøven,« siger han.

Prøvesystemet blev oprindelig leveret til fagene fysik, kemi, biologi og geografi. Efter at STIL overtog systemet i 2011, er blandt andet matematik og senest pilottesten i læsning kommet til. Især sidstnævnte prøve gav problemer, fordi eleverne var mere pressede på tid, og hver enkelt opgave vægtede langt højere i den samlede vurdering. Det betød, at mange elevers besvarelser slet ikke kom med i bedømmelsen af opgaven.

»Det er uheldigt, men det er en anden type prøve. Vi har lavet systemet til fysik, kemi, biologi og geografi,« siger Knud Erik Christensen.

Hvorfor lavede man ikke en løsning, der tog højde for, at eleverne ikke mistede deres besvarelser, når tiden oprandt?

»Jo, man kunne jo gøre mange ting, men det var de valg, man traf dengang, og som leverandør har vi jo programmeret efter de valg, der blev truffet om gemme-funktionen på de her tests.«

Har I ikke et ansvar som leverandør for at kunne se eventuelle faldgruber i et designvalg?

»Jo helt sikkert, men så traf vi det valg, som dengang så rigtigt ud.«

Ny fejl i gammelt udskældt it-system til over 127 mio. kr.

Det er langtfra første gang, der har været problemer med it-systemet bag de nationale tests og folkeskolens digitale prøver.

Systemet blev oprindelig udviklet og drevet af Cowi, men led under en række alvorlige problemer, der var med til at forsinke systemet to år. Fejl og nedbrud var en del af børnesygdommene, og da systemet skulle rulles ud på landsplan i marts 2010, brød det sammen under belastningen.

Forsinkelsen og fejlene kostede i første omgang Cowi en bod på 2,8 mio. kr., men pengene blev dog - på nær en halv mio. kr. - sidenhen tilbagebetalt til konsulentvirksomheden.

Den oprindelige pris på ordren til Cowi lød på 55 mio. kr. fra 2006 til 2009. Af årsager, som Styrelsen for It og Læring ikke har svaret på endnu, nåede myndigheden ikke at sende systemet i udbud, inden kontrakten udløb, og den valgte derfor selv at overtage driften med it-systemet i 2011. Heller ikke her blev fejlen med den manglende gemmefunktion opdaget.

»Den historik, der er omkring it-systemet til tests og prøver, har betydet, at vi har gjort meget ud af at teste belastningen af systemet og opgradere forbindelserne og serverne for at få en stabil drift,« Jesper Stæhr Mikkelsen og fortsætter:

»Men det område, hvor den seneste fejl lå, er faldet uden for vores fokus, må jeg indrømme.«

Siden 2011 er der hvert år gået 18 mio. kr. af de offentlige midler til driften af systemet, hvilket bringer den samlede pris op på mindst 127 mio. kr.

Senere i efteråret 2011 opdagede Undervisningsministeriet en anden teknisk fejl i systemet, der også gjorde, at nogle elever havde fået for lave karakterer i de nationale tests i dansk og læsning. Ministeriet måtte derfor sætte de ramte tests i bero, indtil fejlen var rettet, og ville så efterfølgende gennemgå resten af de nationale tests for fejl.

Alligevel blev den seneste fejl i folkeskolens digitale prøver dengang overset.

»Vi har ikke tidligere fået henvendelser fra omverdenen om, at fejlen skulle være der. Det var ikke åbenlyst for enhver, at fejlen var der,« siger Rasmus Vanggaard.

Først i forbindelse med en nylig afholdt pilottest af en digital læseprøve skete der noget, der fangede embedsmændenes opmærksomhed. Der var nemlig uforholdsvis mange elever, der havde 0 rigtige besvarelser i de sidste opgaver i prøven.

»Så blev vi opmærksomme på, at det skyldtes, at besvarelserne ikke bliver gemt, når tiden udløber,« siger Rasmus Vanggaard og uddyber:

»Fejlen har været der siden 2007, men opgaverne i læseprøven for nylig er udformet anderledes, så konsekvensen for den enkelte elev er større.«