It-fejl hos politiet gav forkerte tidsangivelser på beviser i hundredvis af sager

16 kommentarer.  Hop til debatten
It-fejl hos politiet gav forkerte tidsangivelser på beviser i hundredvis af sager
Illustration: Kim Matthäi Leland.
I foråret kom det frem, at dansk politi har haft problemer med at trække data ud af Apple-enheder. Software-fejl har givet forkerte tidsangivelser på bevismateriale, og nu viser det sig, at det har stået på i tre år - men ifølge politiet selv har det ikke påvirket sagernes udfald.
15. juni 2020 kl. 15:26
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Softwarefejl hos både Nationalt Cybercrime Center (NC3) og politikredsene har i flere år betydet, at bevismateriale indhentet fra iOS-enheder i hundredvis af sager har været fået forkerte tidsstempler.

Rigspolitiet informerede politikerne om fejlen i foråret for derefter at undersøge sagen nærmere, og i en ny orientering fra justitsminister Nick Hækkerup (S) fremgår det altså, at separate fejl hos både NC3 og politikredsene har givet problemer med Apple-enheder i stor stil.

»Efter en gennemgang er der konstateret 172 fejlbehæftede udlæsninger af data fordelt på 146 sager som følge af fejlen i NC3’s softwareværktøj. Gennemgangen viste endvidere, at fejlen i politikredsenes softwareværktøj har medført 264 fejlbehæftede udlæsninger af data fordelt på 169 sager,« skriver justitsministeren om fejlene, der for eksempel kan betyde forkerte oplysninger om, hvornår et billede fra en smartphone er oprettet eller sidst er blevet redigeret.

Fejlramte værktøjer

Ifølge redegørelsen har der været fejl i både NC3s værktøj til udlæsning af data fra Apple-enheder og et andet værktøj i politikredsene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fejlen hos NC3 nåede at stå på i tre år, før det blev opdaget i marts måned i år - men ifølge Rigspolitiet er den slags fejl en del af præmissen for det digitale efterforskningsarbejde.

»Rigspolitiet har oplyst, at fejlene er et eksempel på de usikkerheder, der knytter sig til arbejdet med digital efterforskning, hvor ingen af de komplekse værktøjer på markedet er fejlfrie,« skriver justitsministeren.

Har ikke påvirket afgørelser

Politikredsene har siden man opdagede fejlene selv gennemgået alle de relevante sager for at undersøge, om de forkerte tidsangivelser på bevismateriale har påvirket udfaldet.

I alle tilfældene er politiet dog kommet frem til, at de to softwarefejl ikke har haft afgørende betydning. I to sager var der ifølge justitsministeren tvivl, hvorfor man satte rigsadvokaten til at undersøge dem. Her er man dog også kommet frem til den konklusion, at de forkerte tidsangivelser ikke har påvirket sagernes udfald.

Flere sager

Fejlen i de to softwareværktøjer er blot en blandt adskillige sager om it-problemer hos politiet, der er kommet frem i løbet af det seneste års tid. Blandt andet har den såkaldte teleskandale rullet, hvor tusindvis af retssager potentielt bygger på fejlbehæftede teledata, og for nylig kunne Version2 fortælle historien om, hvordan hundredevis af danskere fejlagtigt havnede i politiets it-systemer.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
18. juni 2020 kl. 02:18

Nej ... fordi så kommer Van Damme efter dig!

Indsæt slapstick :-)

14
17. juni 2020 kl. 23:28

Denne tråd lyder som et citat fra en middelmådig svensk krimiserie ..

13
17. juni 2020 kl. 18:23

Suk!, dybt suk!, Dybt, dybt suk!

11
17. juni 2020 kl. 08:12

Det gav et dejligt rod med datoer før og efter september år 1752, fordi der mangler 11 dage.

Sverige er mere underholdende (fra wikipedia):

"I november 1699 beslöt den svenska regeringen att gregorianska kalendern skulle införas i Sverige. Men det skulle inte ske direkt, utan man skulle utesluta skottdagen under 11 skottår (1700–1740) för att få en anpassning i lagom takt.

År 1700 slopade man därmed skottdagen, men 1704 och 1708 gjorde krig att man glömde bort planerna och skottdagarna inföll som tidigare. Sverige hade nu fått en egen kalender, som inte fanns i något annat land. Den svenska kalendern var tio dagar efter den gregorianska och en dag före den julianska. Detta uppfattades naturligtvis som opraktiskt, så 1711 beslöt Karl XII att man skulle återgå till den gamla kalendern. Det gjordes på så sätt att man satte in en extra skottdag, fredagen den 30 februari, 1712, den så kallade tillökningsdagen.

[...]

1753 togs till sist det stora steget över till den nya kalendern. Det gick till så, att man tog bort de 11 sista dagarna i februari. Onsdagen den 17 februari följdes därför av torsdagen den 1 mars (som annars skulle ha varit en måndag). Sverige ville undvika hänvisningar till påvar, så den gregorianska kalendern kallades för nya stilen. Tiden före 1 mars 1753 kallades för gamla stilen."

5
16. juni 2020 kl. 00:08

Det ser ud til at det kun er politiet der bedømmer om fejlene har haft betydning. Burde forsvarsadvokaterne ikke have adgang til detaljerne også? Som minimum i de sager hvor nogen er blevet dømt skyldige.

4
15. juni 2020 kl. 21:10

Hvis ikke nogen af de mange forkerte tidsangivelser på bevismateriale har haft afgørende betydning i sagerne, skulle vi så ikke spare krudet, og lade være med at bruge energi på overhovedet at udtrække disse data...?

3
15. juni 2020 kl. 20:34

Rigspolitiet har oplyst, at fejlene er et eksempel på de usikkerheder, der knytter sig til arbejdet med digital efterforskning, hvor ingen af de komplekse værktøjer på markedet er fejlfrie.

Nu skal man selvfølgelig ikke regne med, at noget er fejlfrit, men er der nogen, der har overvejet, at man kan lave en test?

2
15. juni 2020 kl. 19:49

Nej, det er skiftet til den gregorianske kalender, der ikke er helt på plads endnu.

1
15. juni 2020 kl. 16:11

Er det konverteringen til officiel dansk tid, også kendt som Gudhjem Mean Time, der er svigtet ?