It-fejl hos elselskaberne gav kunder dobbelt elregning

23. oktober 2013 kl. 11:534
Et nyt, fælles system for alle elselskaber har givet problemer med integration til elselskabernes egne it-systemer. Det har ført til mindst tusind forkerte eller forsinkede elregninger.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Med Datahub skulle danske elkunder langt nemmere kunne skifte elselskab, ligesom nye elselskaber hurtigere kunne komme ind på markedet.

Men indførelsen af det fælles it-system, der blev taget i brug i marts måned, har også givet bøvl hos elselskaberne – og forkerte regninger til kunderne. Det skriver Computerworld.dk.

Fejlene er som regel opstået hos elselskaberne selv, i nogle tilfælde fordi it-systemerne skulle laves om, da Datahub blev indført og skulle fodres med data om elregningerne. Men fordi alle data nu bliver delt gennem Datahub, har konsekvenserne af fejlene været større end normalt.

Derfor er antallet af forsinkede eller forkerte elregninger steget, siden Datahub blev taget i brug, har Dansk Energi konstateret. En typisk fejl er, at kunder har fået to regninger, fra forskellige elselsskaber, for samme elforbrug. Det skulle dog være løst, så disse kunder senere hen har fået afregnet korrekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samlet er der fundet over tusind eksempler på forsinkede eller fejlramte elregninger, ud af samlet set 3,3 millioner danske elkunder.

Det er Energinet.dk, som driver det fælles it-system, og ifølge markedsdirektør Søren Dupont Kristensen fra Energinet.dk, er alle kunder blevet holdt skadesløse.

Datahub har kostet 115 millioner og blev forsinket i flere omgange. Det er Logica (nu CGI), som har udviklet systemet, efter at have vundet opgaven i december 2010.

Opdatering: Energinet.dk præciserer, at det ikke har været fejl i Datahub, som har givet forkerte elregninger, men elselskabernes egne it-systemer, når de skulle gøres klar til brug med Datahub.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
20. juni 2014 kl. 09:14

Det er klogt at sammenligne målerens visning af salg og sammenholde det med afregninger fra Energinet. Jeg er afregnet efter gruppe 2 (timeafregning) efter et år viser sig at der er forsvundet ca. 14,5% kWh når mine data har været igennem Energinets datasystem. Energinet siger at daglige aflæsninger ikke kan bruges til noget??? Det er jo den samme måler vi taler om. Men jeg kan altså ikke kontrollere om salget er korrekt. mvh. Mikael

3
24. oktober 2013 kl. 10:21

Gør ligesom jeg, Tast alt ind i regneark. Det behøver ikke være med komplicerede formler, bare simpel købmandsregning. Det har sparet mig for en del penge flere gange. Det er især gået galt, når man har fået udskiftet vandmåler, så har det beregnede været forkert. Det ville man ikke opdage hvis man ikke havde noget historik. mvh, Erik.

2
24. oktober 2013 kl. 09:33

Det er en kendt sag, at sender man fakturaen to gange tjener man meget mere end ved at sætte priserne op! ca. 6-7% af kunderne betaler uden at protestere. Men pas på telefon selskaber og distributionsselskaberne! Nu fik vi det konstateret igen.

1
24. oktober 2013 kl. 09:08

Endnu engang læser man en artikel om, at et nyt fælles IT-system ikke virker!

Uden at kende de nærmere omstændigheder vil jeg ikke give Logica skylden. Men der må være nogen som har kvajet sig. Jeg er så skuffet over, at vi i Danmark er komplet ude af stand til at lave fælles IT løsninger.

Er der overhovedet nogen succes-historier?