It-fadæse spillede hovedrolle i milliarddyrt supermarkedskollaps

124 butikker blev åbnet på rekordtid af Target i Canada. Og lukket lige så hurtigt som følge af enorme problemer med forsyningskæden.

Det er én af de største skandaler inden for detailhandlen i nyere tid, og it spillede en hovedrolle. Den amerikanske varehuskæde Target udvidede stort i Canada, men lukkede kort efter på grund af problemer med at få fyldt de rigtige varer på hylderne. Det skriver ZDNet.

Target, der konkurrerer med Wal-mart i USA og bedst kan sammenlignes med Bilka i Danmark, har i modsætning til Wal-mart kun haft butikker i USA. Da selskabet bag Target fik mulighed for at leje sig ind i 124 ledige canadiske varehuse, slog selskabet til.

Target opførte tre store distributionscentre, der skulle forsyne varehusene. Men derfra begyndte problemerne.

Target valgte at købe et helt nyt ERP-system til at administrere forsyningskæden i Canada. Alternativet havde været at udbygge det velfungerende system fra Target i USA med funktioner til konvertering mellem forskellige valutaer og til SI-enheder.

Det betød også, at alle varedata skulle indtastes på ny. Da de canadiske Target-varehuse åbnede, var der derfor fejl som eksempelvis at bytte om på længde og bredde på flere af de 75.000 forskellige varer på hylderne.

Når de altså kom ud på hylderne. De første måneder oplevede de canadiske kunder i Target-varehusene ofte halvtomme varehuse, der manglede flere varer, fordi systemet, der skulle sørge for at bestille nye varer hjem i tide ud fra efterspørgslen, ikke fungerede.

Vigtig funktion kunne slås fra

Det var ikke direkte it-systemets skyld, men Target havde valgt et system, hvor analytikere udarbejdede prognoser for salget af varer, og de fik negative anmærkninger, hvis de ramte forkert. Desværre kunne analytikerne slå denne funktion fra, og dermed fik de ikke besked om, når der manglede varer i butikkerne.

Efterfølgende overkompenserede Target og fik masser af varer i distributionscentrene, men det førte til problemer med at finde ud af at opbevare dem, fordi der var problemer med konvertering fra amerikanske enheder til SI-enheder, så systemet ikke kunne beregne hyldekapacitet korrekt.

Hele misæren endte med, at Target i 2015 lukkede i alt 133 canadiske butikker, fyrede 17.000 medarbejdere og endte med at have tabt mere end 45 milliarder kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (2)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017