IT Factory: »Det var som en varmluftballon på vej til Grønland«

Tidligere medarbejder hos IT Factory husker chefen som en charmetrold og firmaet som uklart. Hun skulle beskrive virksomhedens aktiviteter på websiden, men kunne ikke få svar på sine spørgsmål.

Tidligere IT Factory medarbejder Marie-Louise husker sin tid i firmaet som mærkelig, fordi det var uklart, hvad der egentligt foregik.

Hun ønsker ikke at få sit efternavn med i artiklen, da hun vil undgå, at en kritik af en tidligere arbejdsgiver vil være første resultat, der kommer frem ved en søgning på hendes ualmindelige navn.

I 2006 var Marie-Louise ansat i tre måneder som webansvarlig og var på forhånd blevet advaret om Stein Baggers ry, som hun kalder 'gråt'. Hun besluttede dog at give firmaet en chance, men var ikke glad for at være der, og blev heller ikke ansat efter en tre måneders prøvetid.

»De var i hvert fald ikke 'happy' for mig«
»Jeg tror, jeg stillede for mange spørgsmål. De var i hvert fald ikke 'happy' for mig,« siger hun.

Som webmaster skulle hun lægge produktbeskrivelser op for nye produkter. Når hun havde spørgsmål, gik hun til direktør Stein Bagger, men fik ikke noget rigtigt svar, husker hun.

»Når jeg skulle videreformidle det på websiden, stod det ikke klart for mig, og jeg fik aldrig et klart svar. Det var også ilde set, at man stillede den slags spørgsmål,« fortæller hun.

Mens Marie-Louise var i firmaet, husker hun, hvordan nogle af produkterne var fyldt med fejl, når de skulle på markedet. Det gjaldt et især et nyt middleware-produkt.

Produkter fyldt med fejl

»De blev blæst op som det nye guldæg, men de var ikke modne til markedet. Engang skulle vi præsentere en ny release af et produkt for en islænding fra et firma, vi lige havde købt. Men så fejlede det flere gange,« forklarer hun.

Siden hun stoppede i IT Factory, har hun fulgt med i virksomhedens udvikling.

»Jeg holdt øje med dem, for jeg kunne ikke blive kloge på dem. Jeg kunne bare se, at omsætningen gik op og op, men at der stadig ikke kom nogle kundecases, ligesom vi heller ikke hørte om nogle, da jeg var ansat der,« siger hun.

Stein Bagger beskriver hun som 'dødcharmerende', veltalende og overbevisende. Men det var ikke trygt at arbejde i firmaet, fordi produkterne fejlede, og det ikke blev kommunikeret ud, hvad det skulle føre til, siger Marie-Louise.

»Det føltes som en stor varmluftsballon på vej til Grønland,« siger hun om sin tid hos det konkursramte selskab.

Kendte du til forholdene i IT Factory? Så kontakt Version2 på adressen redaktion@version2.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#7 Michael Kjeldsen

Jeg ville normalt have troet, at folk herinde ville forholde sig til indholdet af artiklen, og ikke en lille detalje om hendes navn.

Det er ihvertfald det jeg normalt forbinder med Version2's brugere...

  • 0
  • 0
#9 Hans Peter Nielsen

Undskyld, at jeg fortsætter den nu ret afsporede debat, men jeg kan ikke lade de andre debattørers misforståelser stå uimodsagte. Som Troels allerede skriver, er vores kære IT-factory-webmaster jo kun bekymret for at denne artikel kommer frem ved søgninger på hendes navn Det fremgår ikke, at hun generelt ønsker at være anonym, så de fire "ukvikke" kommentarer er altså skrevet på baggrund af en misforståelse. :)

  • 0
  • 0
#10 Gustav Brock

Det er i ønsket om anonymitet, det ukvikke består. Hun undervurderer - eller har ikke forstået - Googles søgemaskine.

Hvis du blot søger på

webmaster

så kan du starte med hit nr. 1 og 2. Man kan ikke både agere på nettet og lade være. Det er et valg. Og ved at oprette en ekstremt detaljeret profil på Linked In må det valg siges at være taget.

Bortset fra det - for nu lidt kedsommeligt at komme ind på artiklens substans - kan jeg slet ikke se Marie-Louises problem ved at træde frem. De steder, hun kunne ønske sig at blive ansat, vil da se med sympati på hendes udtrykte holdning om jobbet og dets indhold og billige den.

  • 0
  • 0
#12 Jan Keller Catalan

Hvis du blot søger på

webmaster

så kan du starte med hit nr. 1 og 2.

Nu da denne debat ER helt afsporet kan jeg vel pointere, at hun vist ikke har noget imod at blive fundet på google.

Dét, jeg forstår det som, hun ønsker er, at [i]denne artikel[/i] ikke står øverst ved en søgning på hendes navn. Det kan man vel ikke fortænke hende i.

  • 0
  • 0
#14 Emil Petersen

Hvis der nu er en her der skriver hendes efternavn i kommentarfeltet så vil hele pointen med at hun ikke vil have sit efternavn oplyst jo forsvundet. Skaden vil være sket.

Man kan lige så godt indse det, anonymitet på internettet er tæt på umuligt.

Det er ikke svært at finde både efternavn og foto af Marie Louise for en fremtidig arbejdsgiver.

  • 0
  • 0
#17 Marie-Louise G

Svar på tiltale er vel høfligst :-)

Anonymisering: Delvis anonymisering var hvad vi kunne blive enige om. Jeg er som sagt ikke hersker over Version2's veje. At blive fundet, var ikke var jeg ikke bange for, noget som den kvikke "Googler" har fundet frem til. Jeg løber ikke fra min fortid og dyrtkøbte erfaringer. Tværtimod. Mit mål var egentlig at jeg ikke som nr ét sammenkædes med en manglende succes. Pænt sagt. Kald det at drukne i mængden. At der er flere nuancer. At jeg kender lidt til at optræde i medierne og at man kan være uheldig og heldig. At man på den anden side af bordet end journalisten ikke helt kan vide, hvad der sker og hvordan det tolkes af læsere. Så det var en CMA.

Se bare på kommentarerne herinde, det bliver ofte ikke kun budskabet, men måden, tonen eller andet man går efter. Og det kan i sig selv være en gave, glæde, kilde til humor eller lidt skræmmende. Gæt selv hvad jeg blev ramt af. Jeg hylder selv den skarpe debat, researcharbejdet og fordybelsen og den dynamik en skare af læsere, kritikere selvregulerende brugerpaneler kan skabe. I marketingsregi kaldes det fokusgrupper.

Jeg er ret glad for min nuværende arbejdsplads og mine kolleger, og skal ikke sådan lige videre, men da der er mange år tilbage for mig at arbejde i og jeg elsker mit fag, så ville det være rart med lidt medvind kontra modvind på "cykelstien".

Som forklaring til Erik om min udtalelse om varmluftballoner til Grønland - så kan den nysgerrige læse nærmere i denne krydspost http://www.version2.dk/artikel/9275-it-factory-ansat-vi-var-taet-paa-rev.... Måske den når til Grønland og så tror jeg på julemanden fremover, eller også falder den ned i forsøget på at nå den magnetiske nordpol.

VH Marie-Louise Common sense is not so common. [Voltaire]

  • 0
  • 0
#18 Erik Gotfredsen

Du forklarer stadig ikke, hvad problemet med varmluftballon til Grønland er. Du har lavet et dumt, uigennemtænkt billede.

Varmluftballon på grønland, er faktisk en god ide. Derfor deltager ballonflyvere f.eks også i "vinterflyvninger i Alperne", da varmluftballoner i kold luft er en ideel kombination.

Er dine andre udtalelser lige så gennemtænkte?

  • 0
  • 0
#19 Thomas Ammitzbøll-Bach

Varmluftsballon til Grønland:

Det er da rimelig klart, hvad billedet handler om. Du står i Hanstholm med en luftballon og regner med, at vinden vil føre dig til Christianssand. Efter opstigning drejer vinden mod VNV og du driver ud over Nordsøen med kurs mod Grønland. Det er svært at gøre noget ved, for du vil nødigt gå ned på vandet, men hvis ikke du kommer ind over Shetlandsøerne eller Færøerne, så er næste stop Island eller Grønland.

Det er faktisk et godt billede på en virksomhed, der ikke har en eneste kasseko og forvalter en kæmpeudskrivning på et produkt, man ikke ved, om nogen vil købe. Du kan kun gøre to ting: Gå ned på vandet eller vælge at fortsætte.

Thomas

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere