IT Factory-ansat: Vi var tæt på revolutionerende software-lancering

Til januar skulle IT Factory lancere deres nye Platform-as-a-service-produkt med et brag på Lotusphere-konferencen i Florida, og forventningerne var enorme. Tilbagemeldingerne var fantastisk positive, fortæller lederen af projektet hos IT Factory.

I kølvandet på de mange historier om IT Factorys storhed og fald, kan det være svært at forstå, hvad softwareudviklerne i firmaet egentligt lavede, når der tilsyneladende ikke kom nye produkter, og der ikke var nogle kunder, der stod frem.

Forklaringen var, at fokus blandt de danske udviklere i flere år var på fremtidens produkt, Platform-as-a-service, forklarer Nikolaj Strauss, der var leder af udviklingen af produktet, hos det nu krakkede IT Factory.

Selskabets koncept for Platform-as-a-service (Paas) var ikke begrænset til enkelte applikationer som eksempelvis Salesforce.com, men skulle via kundernes browser stort set kunne levere alle applikationer fra alverdens producenter betalt ved hjælp af en abonnementsordning.

Det ville være lidt af et gennembrud, hvis IT Factory kom først på verdensplan med sådan en løsning, og konceptet mødte da også skepsis. Men de tilbagemeldinger, udviklerne fik på Paas-produktet, var ifølge Nikolaj Strauss meget positive.

»Alle, der så det, synes, det var fantastisk, også de tekniske folk,« siger han.

Den nye guldkalv

Det gav håb om en guldrandet fremtid for IT Factory, udover de enorme beløb som Stein Bagger skaffede hjem på egen hånd.

»Vores Paas-produkt var det, som skulle løfte det hele op, og blive den nye 'money cow'. Det var så revolutionerende i forhold til, hvad vi havde set fra andre firmaer, der prøvede at gøre det samme med et virtuelt server-miljø. Så det virkede virkeligt som et system, der bare kunne sælge derud af,« fortæller han.

Paas-produktet havde været i lukket beta i et halvt år, hvor en række firmaer testede det, formodentligt uden at betale. Og firmaerne stod i kø for at være blandt beta-testerne, forklarer Nikolaj Strauss.

»Der var utroligt mange, der ringede, så vi skulle næsten holde dem væk. Vi ville ikke starte med 5.000 kunder, men starte stille og roligt med hundrede her og hundrede der,« siger han.

Lancering til Lotusphere hos Disney World

Den store lancering skulle ske i slutningen af januar på Lotus-miljøets største konference, IBM's Lotusphere, der hvert år bliver holdt i Disney World i Orlando i Florida. IT Factory skulle være en af de fire hovedsponsorer af konferencen, formedelst knap 800.000 kroner, og havde lejet seks stande på udstillingen.

Med den deadline knoklede de 8-9 udviklere på projektet som gale for at nå det.

»Vi lå ikke på den lade side, og slet ikke i november måned. Jeg har stort set ikke haft en friweekend i november, og jeg arbejdede 13-14 timer hver dag,« siger Nikolaj Strauss og tilføjer, at arbejdstiden kun var så lang op til deadlines.

Internt var forventningerne til Paas-produktet enorme, også selvom ikke alle i it-branchen var overbevist om, at det var muligt for en håndfuld udviklere at gennemføre et så ambitiøst projekt.

»Dorte Toft (it-blogger på business.dk, red.) og hele hendes omgangskreds påstod jo, at det ikke kunne lade sig gøre, og slet ikke med så få udviklere. Så der var utroligt meget skepsis. Det føltes lidt halvsjovt. Så må man jo virkelig have udført et godt stykke arbejde,« siger Nikolaj Strauss, der dog overvejede, om den negative omtale af deres produkt måske ville kunne betyde noget for salgstallene, når det blev lanceret.

Hvad, der nu skal ske med IT Factorys produkter, er endnu ikke afgjort, men kurator af konkursboet arbejder på at finde en køber til softwaren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
R. Winther

Hvis de har arbejdet flere år på noget der er så revolutionerende, og de ville have været klar til lancering om 1½ måned, så er denne 'guldkalv' stadig interessant, om ikke andet som et væsentligt aktiv i boet.

Og så skal der nok være nogen der køber softwaren, så vi kan få produktet at se, og dermed få afgjort om der her er tale om en revolution.

  • 0
  • 0
Michael Deichmann

Med dette kunne der begynde at danne sig et mønster med hvad planen gik ud på: IT Factory skulle have financieret udviklingen og derfor måtte der skaffes noget omsætning så man kunne låne nogle penge. Når lanceringen så kom skulle denne software forhåbentlig skabe det casfflow der skulle til at lukke alle hullerne og Bagger og venner kunne så sælge hele butikken og score kassen og vel at mærke ikke ryge i hotel tremmely? OK - sådan gik det ikke - og en skam hvis der virkelig er noget SW som kunne blive til noget.

Mht. antallet af udviklere - så er der talrige eksempler på, at projekter med nordisk projekt kultur har udrettet mirakler mens nordamerikansk projekt kultur ender op i et hav af managers, kontrol og dobbeltkontrol så teams bliver meget store, 90% af output er papir og ikke kode (møder, møder, møder) osv. Anders Hejlberg skrev de første PolyPascal kompilere alene. Og Torvald Linus den første Linux kernel.....

  • 0
  • 0
Marie-Louise G

SVAR PÅ

"IT Factory-ansat: Vi var tæt på revolutionerende software-lancering"

Det er som jeg læser og hører det - den sammen historie der har lydt gennem de sidste år i IT Factory ApS eller A/S gange .. Nemlig at "IT Factory A/S har lavet noget genialt vedr. IT software eller skruet et smukt salgskoncept sammen. SAAS PAAS... etc. At produktet/konceptet er helt unikt og er tæt revolutionerende gennembrud ... faktisk meget tæt på, vi skal bare liiiige helt på plads pr- & marketingsmæssigt, salgsmæssigt, distributionsmæssigt, forskningsmæssigt, udviklingsmæssigt, implementeringsmæssigt og produktionsmæssigt"

Det KAN retfærdigvis stadig godt være og det KUNNE være smart, og at DET bliver stort en dag, hvis det kan alt det jeg også har hørt.

De fleste synes vel bare, som tiden går og resultatet udebliver, at det er højest usandsynligt. Specielt lige for tiden, da der pludselig mangler en del penge og der er forskellige underskrifter og flere kontorer.

Men skulle det, omvendt det historiske forløb nær Stein, lykkedes at lancere produktet på ærlig vis og efter en sikker plan, og så er jeg den allerførste til at undskylde - gerne stort - specielt til alle de mennesker der har dedikeret deres energi, entusiasme og kræfter i arbejdet fordi de tror på ideen uden dog at have set det som 3 vellykkede "Proof of Concept" hos en kunder.

For med al mulig respekt for medarbejdere hos IT Factory, så er det lige det Stein er så rigtig god til, nemlig at indgyde alle tillid og tro på idéen og projektet. Og have "rigtigt gode prognoser" i baghånden. Også til trods for at man har oplevet et firmakrak eller manglende succes på et produkt eller tre i samme sags navn.

Men egentlig håber jeg på at vi alle tager fejl og at dem der har gjort arbejdet får æren for al den energi og overarbejde og kræfter.

VH Marie-Louise http://www.version2.dk/artikel/9237-it-factory-det-var-som-en-varmluftba...

  • 0
  • 0
R. Winther

That's it???

Han har da lige 9½ år som softwareudvikler oveni, og tydeligvis ikke en fuldstændig beskrivelse af sit CV i hans LinkedIn-profil

Stein Bagger har smykket sig med lånte fjer, men det er jo ikke det Nicolai Strauss har gjort, tvært imod: Han har jo ikke påstået han har nogen som helst fancy titel.

Man skulle tro folk var blevet mer' kritisk, efter den med Stein Bagger eddannelse.

Hvem skal være mere kritisk overfor hvad?

Er det journalisten du mener, ikke bør interviewe en systemudvikler der har arbejdet lang tid på et produkt, fordi hans direktør har påstået at have en uddannelse han ikke har?

Eller hvor er det du mener der mangler kritik i forhold til Nikolai Strauss? Har han ikke tilsyneladende bare passet sit arbejde, eller ved du noget andet?

  • 0
  • 0
Axel Hammerschmidt

Stein Bagger har smykket sig med lånte fjer, men det er jo ikke det Nicolai Strauss har gjort, tvært imod: Han har jo ikke påstået han har nogen som helst fancy titel.

Det siger en hel del om niveauet.

Tror du, det er fordi Stein Bagger har pyntet på sit CV, eller fordi han ikke havde nogen uddannelse, at ITF - og firmaets kreditorer - er havnet i den nuværende situation?

Og Senior Software Developer er da en fancy title. Lige som alle de andre titler hos ITF: CEO, CHCO, CSO, CTO, COO, CFO, bla bla bla.

  • 0
  • 0
R. Winther

Og Senior Software Developer er da en fancy title. Lige som alle de andre titler hos ITF: CEO, CHCO, CSO, CTO, COO, CFO, bla bla bla.

Fancy titel er IKKE det samme som lånte fjer.

Hvis du ikke kan se forskellen mellem at ansætte eksempelvis en systemudvikler og give ham titlen Senior Software Developer (der, mig bekendt ikke er en beskyttet titel), og påstå at du har en bestemt uddannelse, så bliver det svært.

Hvis du har dit eget lille firma, så må du kalde dig direktør, og hvis du er ansat af en bestyrelse, tilmed CEO, men hvis du ikke har en doktorgrad fra et universitet, så må du ikke kalde dig for Ph.D.

Så svært er det vel ikke at forstå forskellen?

Tror du, det er fordi Stein Bagger har pyntet på sit CV, eller fordi han ikke havde nogen uddannelse, at ITF - og firmaets kreditorer - er havnet i den nuværende situation?

Og jeg tror hverken på, at Stein Bagger er havnet i den situation han er i nu, fordi han ikke havde nogen uddannelse ELLER fordi han har pyntet på sit CV.

Han er havnet i den nuværende situation, fordi han besluttede sig til at se om han kunne slippe afsted med at svindle, enten alene eller med andres hjælp.

Hvis du tror at en uddannelse er en garanti for, at folk ikke svindler, så ved jeg godt hvem der skal have sine skolepenge tilbage ;o)

  • 0
  • 0
Axel Hammerschmidt

Og jeg tror hverken på, at Stein Bagger er havnet i den situation han er i nu, fordi han ikke havde nogen uddannelse ELLER fordi han har pyntet på sit CV.

Han er havnet i den nuværende situation, fordi han besluttede sig til at se om han kunne slippe afsted med at svindle, enten alene eller med andres hjælp.

Og at svindlen er sket i løbet af det sidste års tid, med leasingkontrakterne og af ham alene?

Forløbet med går flere år tilbage. ITF har mig bekendt - det kan man læst om på Dorte Tofts blog:

http://bizzen.blogs.business.dk/2008/12/04/nattens-besked-om-erik-ove-fr...

  • i dag, i et indlæg fra Dorte Toft nede i kommentarerne - ikke leveret noget som helst af firmaets "forretningside".

From: John Doe xxxxxxxxxxxxxxxxx Date: May 24, 2007 2:31 PM Subject: Advarsel vedr. IT Factory A/S - personligt og fortroligt To: (e-mailadresse udeladt/AxH)

Hr Asger Jensby,

Der er grund til at tro, at IT Factory bygger på en slags konstruktion som i bedste fald er baseret på, at der omsættes produkter der intet har med IT Factorys forretningside at gøre, og i værste fald, at der er tale om en cirkulær konstruktion hvor der flyttes rundt på immaterielle aktiver og omsætningselementer, imellem et stadig voksende antal datter- og søsterselskaber.

Det forsætter. Og det har været en lang process for Dorte Toft at afdække, at ITF bygger på varm luft. Det dybt fascinerende forløb alene går over et år tilbage.

Naturligvis er en uddannelse ikke nogen garanti for at der ikke svindles.

Men som jeg skrev, så viser tilfældet her en del om niveauet hos ITF - det faglige niveau.

Og gu' er fancy titler en del af showet. Og nu fortsætter det. Læs bare her i tråden på V2. Der er folk der tror på "gulkalven" og er klar til næste runde.

Det eneste der muligvis hjælper, er at ta' dem der har været indblandet, men ikke begået noget ulovligt samt de der er blevet snydt i nakken, og tvære deres næser ud i det der er sket. Lig' som man gør med en hundevalp, når den har tisset på tæppet.

Fordi. Ska' jeg remse de sidste 3 bobler op? Gulflipperne i 80erne, dot-com i 90erne og nu CDSer og CDOer og finanskrisen. Eller den hollandske tulipanboble i 1637.

  • 0
  • 0
Axel Hammerschmidt

En australsk advokat ser på SaaS:

http://www.smh.com.au/news/technology/biztech/cloud-computing--take-an-u...

Kort link:

http://tinyurl.com/5w4w59

Bemærk følgende passus.

There are legal concerns for customers that use SaaS and opportunities for vendors (particularly Australian-based vendors) who can address these issues.

Hvor langt er de, der kan adressere disse forhold nået i Danmark?

Deacons er et ret stort australsk advokatfirma.

  • 0
  • 0
Peter Rosenberg

Jooo, men kontrakter er en 'statisk' størrelse, mellem 2 parter, Cloud Computing fordrer - som jeg tolker det - dynamiske Kontrakter skabt gennem Web'et selv, og hvad så med kontraktbrud, hvor 3'dje part er årsag til dette ? Jeg tror ikke på det til seriøse (læs: Financielle og andre bindende Transaktioner, som skal opføre sig som 2-fase Commit protokol). Derimod kan det være nyttigt til Mashups, hvor der i det små kan "bindes" informationer sammen, lige til den enkeltes personlige behov. Hvis jeg skal strække mig langt, måske til Intranets, hvor svartider er noget som Arkitekten må svare for, hvis eller når strukturen og Designet fejler.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere