It-eksperter: Kommunerne har sovet i digitaliseringstimen

OFFENTLIG DIGITALISERING: Trods gentagne opfordringer fra skiftende ministre de sidste mindst otte år, er det meget ringe, hvad flertallet af danske kommuner har formået at digitalisere, mener eksperter fra CBS og RUC. KL er i gang med endnu en strategi.

»Kommunerne har tilsyneladende enten ladet hånt om eller ikke forstået Christiansborg-politikernes politiske ønsker de sidste små ti år omkring digitalisering.«

Sådan siger professor i informatik og brugerdreven it-innovation på RUC, Jan Pries-Heje, om status på digitaliseringen af selvbetjeningsløsningerne i de danske kommuner.

Udtalelsen kommer efter, at Ingeniøren i sidste uge skrev, at tal fra KMD viser, at under fem procent af borgernes ansøgninger sker ved kommunal selvbetjening. Samtidig har skiftende politikere næsten hvert år - fra tidligere finansminister Pia Gellerup (S) og forskningsminister Birte Weiss (S) i 2001 og til vore dages videnskabsminister Helge Sander (V) - krævet, at borgerne skulle kunne betjene sig selv på nettet.

»Kommunerne har digitaliseret, fordi de skulle, uden at tænke brugerne og deres behov med i det. Det betyder, at man har fået it-systemer, der ikke fungerer i kommunens administration, og som ikke bruges af borgerne,« siger Jan Pries-Heje.

Han studerede sammenlægningen af kommunerne på Bornholm op til strukturreformen, hvor de ansvarlige glemte, at det faktisk kostede tid og penge at opnå effekten af både forandringer og it-løsninger.

»Næsten hver dag var der historier i de lokale medier om ting ved de kommunale telefon- og it-systemer, der ikke virkede. Borgerne fik en meget dårlig betjening i det første halve år, fordi de ansvarlige ikke havde medtænkt, at forandringer tager tid.«

Og det har desværre været tilfældet i mange kommuner, siger han.

»Kommunerne har ikke udarbejdet mål for, hvor mange borgere der faktisk skulle bruge it-løsningerne og med hvilken effekt. De giver jo ingen værdi i sig selv bare at købe forskellige it-systemer. Det får man kun højteknologiske støvsamlere ud af.«

Resultatet er, at det offentlige har brugt rigtig mange penge, uden at der har været stillet krav om en målbar effekt.

»Det har betydet, at mange kommuner egentlig ikke vidste, om det kunne betale sig at investere i it, og samtidig oplevede borgerne ingen gavnlige effekter af digitaliseringen og var tilbageholdende med at bruge dem. En ond cirkel,« siger Jan Pris-Heje.

Professor i anvendt informationsteknologi på CBS, Kim Normann Andersen, er enig med sin kollega. Og derfor er det nu tid til, at udviklingen presses igennem, siger han.

»Alle har ventet på en digital ketchupeffekt - bl.a. med digital signatur. Nu er der så gået ti år med tilskud til pilotforsøg, gode eksempler og frivillighed. Alt sammen prisværdigt - men det har jo ikke virket,« siger Kim Normann Andersen.

Derfor må myndighederne tage andre midler i brug, mener han.

»Der er en masse gode forklaringer på, hvorfor den digitale selvbetjening ikke virker. Og det accepterer vi så. Men vi kan ikke vente med at begynde, til alt er perfekt. Derfor bør man presse udviklingen igennem og bruge systematisk erfaringsopsamling,« siger Kim Normann Andersen.

Chef i center for borgerbetjening og it-politik i KL, Jakob Aagaard Harder erkender, at kommunernes digitale borgerservice ikke har levet op til Christiansborg-politikernes krav.

»Kommunerne har valgt de it-løsninger, der har været på hylden, og vi har ikke været gode nok til at stille krav til leverandørerne om, hvad vi ville have. Men med strukturreformen er vi blevet hovedindgang for borgerne, og det tager vi på os,« siger Jakob Aagaard Haarder.

Han fremhæver imidlertid at bl.a. digitaliseringen af bibliotekerne har været en succes.

»Ind- og udlån sker nu fuldstændigt digitalt, så bibliotikarene kan koncentrere sig om at servicere gæsterne. Det er en stor forbedring,« siger Jakob Aagaard Haarder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Klavs Klavsen

Jeg forstår til stadighed ikke hvorfor pokker hver lille (nu lidt større dog) kommune, skal drive deres eget IT.

Umiddelbart taler følgende for en central drift af kommunernes IT systemer:

1) Alle kommunerne har ca. 90% af de præcis samme opgaver, der meget vel kunne blive løst bedre for alle sammen, hvis man så rent faktisk fik lavet en kompetent løsning, til gavn for alle (hvor man havde hørt brugerne osv. - basale ting man bl.a. lærer på datamatiker studiet).

2) central drift vil alt andet lige, være langt billigere, da det netop er ca. 90% der er det samme for alle kommunerne.

3) Når man samler så mange kommuner i et driftscenter, ville man have langt flere medarbejdere der, og dermed stiger chancen for at man også får nogle kompetente medarbejdere ind og at der kommer nogle andre positive (synergi?) effekter såsom medarbejdere der lærer af hinanden og har andre at diskutere løsningsforslag med.

4) de penge man sparer på central drift, kunne man anvende på at indarbejde alle de "små" forbedringer, der gør hverdagen nemmere for medarbejderne rundt omkring i landet - istedet for at de, som jeg har indtrykket af det er idag, spilder deres tid pga. uduelige/meget besværlige it-systemer, der slet ikke har fokus på hvordan man optimerer brugernes tidsanvendelse.

Det vigtigste ville som jeg kan se det, være en kompetent IT-chef, der forstår den, desværre nødvendige politik, men har den nødvendige tekniske forståelse.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere