It-ekspert: Offentlig software er ikke skrevet for medarbejdernes skyld
Når fagpersonale i den offentlige administration klager over it-systemer, som spiser af den arbejdstid, der skal bruges til borgerne, så bygger det måske på en misforståelse.
For offentlige it-systemer er ikke skrevet for medarbejdernes skyld, påpeger John Gøtze, som er ekspert i it-arkitektur og adjunkt ved IT-Universitetet i København.
»Det er ikke dem, der faktisk bruger it-systemerne, som systemerne er bygget til - det er ikke sagsbehandlernes behov, der er i centrum. Det har heller aldrig været lægernes behov, der har været i centrum omkring Sundhedsplatformen. Det har ikke været skattemedarbejderne, der har været i centrum for bygning af EFI-systemerne.«
Det samme gælder DUBU-systemet, der, som Version2 skrev i sidste uge, lægges i graven i forbindelse med en ny udbudsperiode og genstartes efter kun få års drift.
»Spørgsmålet er, om systemet er udviklet for at hjælpe socialrådgiverne, eller om det er lavet af andre årsager. Det virker, som om det er det politiske lag, der har haft betydning – at man har villet stoppe nomade-familierne, og så skal kommunerne rende hurtigere. Det kan gå ud over medarbejderne.«
Djøf-isering er roden til frustrationer
Det ligger i sagens natur, at det er det politiske behov, der skal opfyldes i de offentlige systemer – det er så at sige it for samfundets skyld.
Situationen er ikke anderledes end ved de konflikter, der opstår med andre offentlige systemer, som for eksempel med Sundhedsplatformen:
»Så kan man sige ‘tough luck,’ ligesom med lægerne, der skal lave lægesekretær-arbejde, og journalister, der bliver erstattet af AI-robotter. Det er konsekvenserne af digitaliseringen, at brugerne ikke altid bliver glade. Hele den der ‘djøf-isering’ er måske roden til mange af disse frustrationer, som sagsbehandlerne oplever.«
Med 'djøf-isering' mener John Gøtze, at embedsfolk forsøger at planlægge for en samlet helhed ud fra en given tænkning om, at der skal skabes nye tiltag.
»Dybest set handler det om, hvad man vil med den offentlige sektor. Og så bliver det politisk. Reglerne og bureaukratiet bliver større og større. Der sidder nogle kloge mennesker – og det er ikke nedladende ment – som siger, nu skal vi effektivisere og gøre tingene på en ny måde.«
Og her kan medarbejderne på gulvet komme i klemme i systemet.
»Systemerne er jo skrevet for at indføre en given lov eller regel,« siger John Gøtze:
»I stedet for blot at kritisere og sige, at nu skal vi bare få brugerne i centrum, og så kommer der noget godt ud af det – det er lidt en naiv holdning. Hvis systemerne formidler en sagsgang, som er kæmpe-besværlig for brugerne, så bliver det svært at sætte dem i centrum. Det har IBM åbenbart ikke kunnet formå med DUBU, og det sker heller ikke særligt ofte med store offentlige it-systemer.«
Katastrofal mangel på at drage erfaringer
Men der er heldigvis også modsatrettede tendenser, som John Gøtze ser det. De seneste fem års tid har det offentlige ifølge hans vurdering brugt flere kræfter på brugerinddragelse end tidligere.
Og der er heller ikke nogen principiel modsætning mellem politikernes og medarbejdernes behov, så spørgsmålet er, hvordan man får de to verdener til at gå hånd i hånd.
»Man skal tænke sig ekstra godt om. Ofte er problemet, at der er en skarp deadline, fordi en politisk beslutning siger, at en regel skal træde i kraft i overmorgen. Så når man ikke at få medarbejderne med. Det er set med Sundhedsplatformen, og måske er det også det, der er sket med DUBU.«
I den ideelle verden kan det lade sig gøre at få tingene til at gå op i en højere enhed, men det kræver, at der er tilstrækkelige ressourcer, og at medarbejderne involveres, at leverandør og kundeforhold fungerer godt, og forandringsviljen er til stede i hele systemet.
»Men det er ofte de grundlæggende forudsætninger, der ikke er på plads, og så bliver det noget skidt i sidste ende.«
Desværre halter det med at drage og genbruge erfaringer, når uheldet er ude.
»Det er ret tydeligt, at det er man ikke god til, og det gælder også i det private. Når tingene går galt, handler det om, hvem som har skylden, men egentlig årsagsforklaring er man dårlig til. Der er noget om Poul-Henning Kamps snak om it-havarikommissioner. Når en bro styrter sammen, skal det undersøges, hvorfor det skete – det får konsekvenser, og der bliver udstukket nye rammer. Det gør man bare ikke med it, og det er en katastrofe.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
