It-chefkonsulent hos Skat i suspekt sponsor-dobbeltrolle

Fem af Skats it-leverandører har samtidig sponsoreret den lille 2. divisionsklub HØJ Håndbold, hvor Skats it-chefkonsulent Leif Schandorph indtil for nylig var formand.

Et sammenfald mellem Skats it-leverandører og sponsorer i den lille håndboldklub HØJ Håndbold vækker grove mistanker mod en af de øverste it-ansvarlige i Skat.

Som it-chefkonsulent hos Skat har Leif Schandorph nemlig forhandlet aftaler med it-leverandører, der samtidig er sponsorer i den håndboldklub, hvor han indtil for nylig har været formand.

Det er TV 2-programmet Operation X, der torsdag aften sætter spørgsmålstegn ved det sammenfald.

Blandt hovedsponsorerne for den lille 2. divisionsklub HØJ Håndbold i Ølstykke er således it-virksomhederne Venzo og 2WaysIT, der begge har Skat på referencelisten.

Også it-firmaet Installers har været på listen over sponsorer samtidig med, at firmaet leverede til Skat. Medejer i Installers Gorm Eriksen bekræfter over for Version2, at et muligt sponsorat i flere omgange blev bragt på banen under en genforhandling af timepriserne.

»Det virker jo, når jeg kigger tilbage på det, som om at der kan være en sammenhæng mellem, at han har et ønske om, at de leverandører, der sponsorerer den her klub, det er dem, som han primært vælger som sine leverandører,« forklarer Gorm Eriksen.

Hos Venzo bekræfter administrerende direktør Dennis Nielsen, at virksomheden har et sponsorat i HØJ Håndbold.

»Sponsoratet giver os stor synlighed i en klub, som dels er én af Sjællands største håndboldklubber og dels har et sportsligt potentiale, som har bragt klubben tæt på 1. division. Det er med andre ord en god markedsføringsmæssig investering for Venzo at være blandt hovedsponsorerne i en mellemstor klub i rivende udvikling, hvor vi får massiv eksponering af virksomhedens navn,« siger Dennis Nielsen til Version2.

Han benægter dog, at det skulle være andet end et sammentræf, at Venzo har valgt at sponsere netop den klub, hvis tidligere formand stod for en pæn del af Venzos omsætning.

»Jeg kan blankt afvise, at der skulle være en sammenhæng mellem sponsoraterne og vores engagement hos Skat. Det er ikke engang Leif (Schandorph, red.), der foretager den slags forhandlinger,« siger Dennis Nielsen.

Det er ikke første gang, at en sammenblanding af sponsorater og leverancer til offentlige virksomheder er kommet i søgelyset.

Tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte blev idømt to års fængsel for at have ladet Farum kommune betale en overpris til entreprenørfirmaet Skanska. Overprisen gik videre fra firmaet i form af et sponsorat til den lokale håndboldklub.

Version2 ville gerne have haft en kommentar fra Skats it-chefkonsulent Leif Schandorff, men dette har endnu ikke kunnet lade sig gøre.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (50)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Benn Christensen

At der er sammenfald mellem leverandører og sponsorer er vel ikke ulovligt. Så med mindre Skat har betalt overpris for ydelser fra de pågældende firmaer. Eller at Leif Schandorff har mulighed for at blokere for kontrakter, så det har ligget i kortene at et sponsorat har været nødvendigt for at få en kontrakt, er der vel ikke noget ulovligt i dette forhold.

Med Operation X's ry for god journalisme, eller mangel på samme, kunne man fristet til allerede nu at konkluderer at der ikke er meget kød på denne historie.

  • 0
  • 0
#4 Olav K. Poulsen

Man skal da være godt naiv, hvis man tror at der er tale om et hændeligt sammentræf, når en offentlig it-chefkonsulent, der sørger for at bestille opgaver hos konsulent leverandører, bringer sponsoraftaler til en håndboldklub, som han på det tidspunkt var formand for, på banen under møder hvor timeprisen hos konsulent leverandørerne diskuteres.

Eksempelvis har den lille 2. divisions håndboldklub, hvor den offentlige it-chefkonsulent Leif Schandorph var formand, fået en hjemmeside foræret fra Venzo A/S til en værdi af 150.000 kroner. http://programmer.tv2.dk/articlenew.php/id-27539261.html

Det kan da godt være at det ikke er it-chefkonsulenten der forhandler selve aftalen på plads. Men han er en af SKATs øverste it-ansvarlige, og må i værste fald anses for at besidde en betydelig rådgivende rolle for disse afgørelser. Og han er i hvert fald nøglepersonen der uddelegerer opgaverne videre til de private underleverandører.

  • 0
  • 0
#5 Michael Deichmann

... er der virkelig tale om et tilfældigt sammentræf - men "nogen"s alarmklokker burde på et tidspunkt ringe. Der er bare for mange tilfældige samentræf til at det ikke ligner en tanke. Selv om Leif Schandorf har taget en eller anden intern liste af leverandører og givet til "fundraiseren" i klubben er det betænkeligt! Selv om han en passant spørger til om de ikke kunne tænke sig at støtte hans lokale klub, så..... Går man ned i de helt små lokale sportsklubber, så er der givet vis noget af den slags kammerateri - herregud det er jo små samfund - men når de små klubber bliver store og det blandes offentlige myndigheder ind i det, så er det galt.

  • 0
  • 0
#6 Benn Christensen

"Man skal da være godt naiv, hvis man tror at der er tale om et hændeligt sammentræf, "

Jeg er da ikke i tvivl om at Leif Schandorf har nævnt overfor de virksomhedsdirektører har fået kontakt med gennem hans arbejde, at han er formand for HØJ Håndbold og at de leder efter sponsorer. Men man da være godt naiv hvis man ikke tror at hovedparten af de sponsorater der bliver givet i dansk idræt ikke har relationer til personer i den pågældende klub.

Jeg vil ikke afvise at Leif Schandorf har misbrugt hans stilling, men det er et godt princip at indtil andet er bevist så er man uskyldig. Og Version2 har ikke fremlagt nogle beviser, nu må vi se om Operation X gør det.

  • 0
  • 0
#7 Martin Kiefer

Det er vel ikke op til hverken Operation X eller Version2 at fremskaffe beviserne, det er deres opgave at vise der kan være et uheldigt sammentræf. Det må så være myndighederne i form af f.eks. politi eller anklagemyndighed der skal skaffe beviserne for der eventuelt har foregået noget kriminelt. Det kan efter min mening aldrig blive mediernes opgave at skaffe de oplysninger.

  • 0
  • 0
#8 Benn Christensen

Nej, det er ikke pressens opgave at skaffe beviser der kan få personer dømt i en retssag, men før de bringer en historie skal de forsøge at sikre sig at oplysninger de bringer videre er korrekte.

I pressenævnets vejl. regler for god presseskik

http://www.pressenaevnet.dk/Love-og-regler/Regler-for-god-presseskik.aspx

står der bl.a

"Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende."

Det lader ikke til at være tilfældet her, idet version2 skriver.

"Version2 ville gerne have haft en kommentar fra Skats it-chefkonsulent Leif Schandorff, men dette har endnu ikke kunnet lade sig gøre."

  • 0
  • 0
#9 Leif Nielsen

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende."

Det lader ikke til at være tilfældet her, idet version2 skriver.

"Version2 ville gerne have haft en kommentar fra Skats it-chefkonsulent Leif Schandorff, men dette har endnu ikke kunnet lade sig gøre."

Operation X forsøger mig bekendt altid at få en kommentar fra implicerede parter, så det går jeg også ud fra er sket i dette tilfælde. Det ser desuden ud til, at Version2 også har forsøgt at få en kommentar.

Jeg kan ikke forstå, hvis en "anklaget" person skal kunne afholde skriverier om sig ved at undlade at ville udtale sig.

Jeg kan heller ikke forstå, hvad der driver Benn Christensen til så ivrigt at forsvare Leif Schandorff, så jeg vil naturligvis undlade at komme med ubegrundede teorier om dette, men det giver anledning til eftertanke.

Men under alle omstændigheder - personer i offentlige positioner bør udvise en seriøs vurdering af deres gerninger.

  • 0
  • 0
#10 søren pedersen

Undrer mig over, hvorfor man fra Version2, har så stor interesse i denne sag - det drejer sig om nogle sponsorater til en lille klub?? - Gad lide at vide om Version2 har tabt en licitation som evt. IT leverandør til SKAT, og nu får sure opstød ???

I artiklen bliver det sammenlignet med Peter Brixtofte - det et måske at skyde gråspurve med kanoner. Lad os lige se programmet og så tage stilling !!!!!

  • 0
  • 0
#11 Erik Cederstrand

det drejer sig om nogle sponsorater til en lille klub

Nej, det drejer sig om mulige vennetjenester, aka. bestikkelse, som modydelse for at blive favoriseret som leverandør til SKAT. Hvis der er hold i anklagerne, er det klart ulovligt.

V2 er mig bekendt ikke leverandør af noget som helst af interesse for SKAT, så jeg synes det er en noget tarvelig måde at miskreditere journalisten.

  • 0
  • 0
#13 Erik Cederstrand

...der med straight face kan udtale at sponsorat af en 2. divisions håndboldklub giver "massiv eksponering".

Nu sælger Venzo sikkert ikke løsninger til Hr. og Fru Danmark. Hvis der blandt det faste publikum til kampene findes lige de personer man ønsker at påvirke, så er det jo ikke skidt at have sit navn smækket op på alle banderne. Det handler jo om at ramme målgruppen. :-)

  • 0
  • 0
#15 Erik Cederstrand

Jeg ved ikke hvad du mener min påstand er (kan man i det hele taget leve op til en påstand). Jeg mener ikke det er forkert at sponsorere klubber man har en eller anden tilknytning til. Men jeg mener det er ulovligt at kræve sponsorat af en klub som modydelse for at blive leverandør til en offentlig instans. Bemærk, at jeg ikke siger, at det nødvendigvis er sket i dette tilfælde.

  • 0
  • 0
#16 Christina Jensen

Nu er Operation X godt nok ikke et program jeg ville stole blindt på. På deres hjemmeside kan man blandt andet skrive et tip til dem, lidt ligesom med Se&Hør.

Jeg har hørt at SKAT nedlagde et projekt i Installers' og det har ham Gorm Eriksen nok ikke været så glad for. Var der nogen, der sagde hævn?

  • 0
  • 0
#17 Olav K. Poulsen

Så den ene leverandør blev måske for god til at pusle om it-chefkonsulenten i SKAT... Så meget for ære blandt kriminelle :)

Jeg har hørt at folkene der stiftede Venzo er tidligere ansatte i Installers. Så mon ikke de er flasket op med gode ideer derfra :)

  • 0
  • 0
#18 Christina Jensen

Som chefkonsulent i SKAT bestemmer man jo slet ikke på det niveau. Man har en chef over sig, som har mere afgørelse. Altså bestemmer chefkonsulenten jo i sidste ende slet ikke hvilke projekter der f.eks. skal nedlægges.

  • 0
  • 0
#19 Olav K. Poulsen

Du lader til at være velinformeret om forholdene i SKAT. Dem kender jeg ikke noget til. Men de chefkonsulenter jeg har stiftet bekendtskab med har i hvert fald stået i spidsen for at uddelegere projekter til diverse konsulent leverandører. Altså bestemmer en chefkonsulent ofte hvilken leverandør der skal anvendes til godkendte projekter.

  • 0
  • 0
#20 Leif Nielsen

Nu er Operation X godt nok ikke et program jeg ville stole blindt på. På deres hjemmeside kan man blandt andet skrive et tip til dem, lidt ligesom med Se&Hør.

Kære Christina, Nu er det vist dig der prøver at sprede møg omkring dig ved at sammenligne med Se&Hør. DR1's Kontant og Berlingske Tidende modtager også gerne tip på deres hjemmeside. Er de så også utroværdige?

  • 0
  • 0
#21 Benn Christensen

"Jeg kan heller ikke forstå, hvad der driver Benn Christensen til så ivrigt at forsvare Leif Schandorff, så jeg vil naturligvis undlade at komme med ubegrundede teorier om dette, men det giver anledning til eftertanke."

Jeg har ingen interesse i at forsvarer Leif Christensen, selv om vi har samme efternavn. Jeg kender ikke manden. Jeg er bare af den overbevisning at man skal forholde sig kritisk til medierne. Problemet med historier som denne er, at hvis det senere skulle vise sig at der ikke er foregået noget ulovligt, så er der ingen der bebrejder version2 noget, de fulgte bare op på en historie. Men selv om hovedpersonen ikke har gjort noget galt, så vil en sådan historie få konsekvenser for hans karriere. Jeg vil gerne indrømme at denne sag lugter lidt muggent, men jeg kan også snildt forestille mig at der er en vraget leverandør til skat, der lige vil hævne sig lidt.

Så til alle jer der løber med strømmen og siger "det' for dårligt", kan i med 100% sikkerhed sige at Leif Christensen har gjort noget forkert.

  • 0
  • 0
#22 Louise Pedersen

Kunne det tænkes, at Gorm var en lille smule misundelig og havde ondt i pengepungen.... Man skal da ikke være et geni for, at kunne se at dette er det rene jalousidrama.

Desuden er Operation X jo også en super "pålidelig" kilde. NOT!! Og de bruger forargende metoder til at fremskaffe uægte beviser.

Gorm Eriksen du burde skamme dig!!

  • 0
  • 0
#23 Olav K. Poulsen

Jeg vil gerne indrømme at denne sag lugter lidt muggent, men jeg kan også snildt forestille mig at der er en vraget leverandør til skat, der lige vil hævne sig lidt.

Så til alle jer der løber med strømmen og siger "det' for dårligt", kan i med 100% sikkerhed sige at Leif Christensen har gjort noget forkert.

Hvis man altid skal være 100% sikker i sin sag, inden man sætter fokus på eller rejser sigtelse. Så bliver det sku svært at fælde nogen kriminelle.

Hvis noget begynder at lugte, som du selv er inde på. Så ligger der med stor sandsynlighed et kadaver og rådner i et skab.

Man kan også snilt forestille sig, at den nu vragede leverandør, som vælger at blæse i fløjten, har indgående kendskab til disse påståede ulovlige sponsoraftaler.

Uanset om motivet til afsløringen er hævn, så bør disse forhold undersøges til bunds!

  • 0
  • 0
#24 Olav K. Poulsen

Gorm Eriksen du burde skamme dig!!

Hvis Gorm Eriksens motiv udelukkende er jalousi, så burde han måske skamme sig en smule for det forhold, samt det forhold at han ikke fandt nogle lidt mere objektive journalister eller gik direkte til politiet.

Men erkender han ikke nærmest selv at have været en del af disse spegede affærer, og mener du også at han burde skamme sig over at afsløre mulige ulovlige sponsoraftaler i millionklassen med offentlige midler?

Personligt synes jeg da heller ikke om operation x programmerne, og jeg så helst en indgangsvinkel i stil med Brixtofte sagen. Men det er da bedre end at sådan nogen svineri med offentlige midler får lov til at fortsætte!

  • 0
  • 0
#26 Olav K. Poulsen

Læg mærke til, at Gorm Eriksen også er den eneste person, de har negative udtalelser fra

Han tilstår selv at have været med til møder hvor konsulent timepris og sponsorater til håndboldklubben diskuteres.

Hvad er det for en kildekritik Christina Jensen søger?

Utroligt som kvinderne i denne debat har meget imod Gorm og journalisterne, og ser let på at en anden privat virksomhed muligvis har svindlet for millioner af skatteborgernes penge.

Christian, har du eller arbejder du for nogen af disse virksomheder eller SKAT, siden du ved så meget om projektgodkendelser m.m. i SKAT?

  • 0
  • 0
#27 Christina Jensen

Det har jo op til flere gange vist sig, at Operation X ikke har fortalt os hele sandheden. Så at stole på alt hvad de siger i programmet ville da være utroligt naivt.

Nu når vi ved at Gorm Eriksen måske har et motiv bag sine negative udtalelser, er det da naturligt at spørge om hvad han får ud af det. Venzo og Installers er jo konkurrenter.

  • 0
  • 0
#28 Olav K. Poulsen

Hvem stoler på alt de siger? At tro at der absolut intet hold er i anklagerne er vel mindst lige så naivt.

Og jeg kan stadigvæk ikke få øje på hvorfor Gorm Eriksens mulige motiv, som også blot er en påstand uden konkrete beviser, skulle gøre en evt. korruptionssag mindre betydningsfuld.

Vi ved jo også at Gorm Eriksen med sikkerhed besidder en insider viden. Og det er da heller ikke kun Gorm Eriksens udtalelser det hele er baseret på.

Der er meget mere læsning her: http://www.computerworld.dk/search/?q=SKAT

Så derfor fremstår din uforbeholdne afvisning af påstanden om korruption, efter min mening, en anelse upartisk ;)

  • 0
  • 0
#29 Nick kristensen

Hej Alle.

Jeg vil gerne forblive anonym, jeg har en del insiderviden, men er det ikke bemærkelsesværdigt, at man intet har imod at bruge "stjålet" bevis materiale i en sag hvor der faktisk ikke er noget kød på.

Forstil dig at være Morten Spielgelhaver og havde investeret en masse tid i en produktion, man så halvvejs inde i produktionen opdager at der absolut intet kød er på denne sag, udover en Tjenestemand der har blandet forretning og fornøjelse sammen.

hvad ville du gøre ? lade sagen slippe gennem fingrene fordi der reelt ikke er noget eller manipulere lidt med sandheden og dermed kunne sende programmet alligevel.

  • 0
  • 0
#31 Olav K. Poulsen

Jeg synes nogle måske bør være lidt mere opmærksomme på at journalistik og domstolene ikke er et og samme organ. Hvorfor skal en journalist ikke præsentere noget materiale, som er leveret anonymt, og som ejeren naturligvis vil kalde for tyvekoster?

Det er jo sådan de fleste korruptionsskandaler bliver afsløret.

Journalisten har jo ikke noget at bevise. Han bruger jo blot materialet til at stille kritiske spørgsmål.

Personligt har jeg svært ved at tro, at nogen skulle have motiv til at fabrikere sådan en fiktions historie imod en virksomhed. Hvis det er tilfældet, så forventer jeg intet mindre end en politianmeldelse fra de omtalte it leverandører.

  • 0
  • 0
#32 Nick kristensen

du kan tænke om mit indlæg som du lyster, men tænk over hvilke konsekvenser, det kan have for det lille firma Venzo at få så dårlig en omtale, og prøv at www.google.com deres primære kilde Gorm, så vil du finde ud af at Gorm(Installers) og Dennis(Venzo)er direkte konkurrenter på SKAT, det ene firma tabte sagen hos kunden og 2 år senere er det nye selskab Venzo blevet beskyldt for nogle grove beskyldninger.

hvad de ikke viser i udsendelsen er at Dennis og Gorm startede Installers sammen og at de på et tidspunkt ikke kunne sammen længere, hvorfor de gik til hver sit.

  • 0
  • 0
#34 Olav K. Poulsen

Det bliver spændende at se om der så er kød på den anmeldelse :)

Det kunne jeg forstå at de var konkurrenter, og at Installers angiveligt havde mistet opgaver i SKAT, da de ikke var interesserede i at fortsætte med sponsoraftaler med Leif.

Men på den anden side, så kan man vel også konstatere, at Gorm besidder en stor insiderviden, og kender til metoderne der anvendes :)

Men ingen tvivl om at det må være træls for de virksomheder der beskyldes for korruption. Og forhåbentlig får de da også en straf, hvis der overhoved intet er i påstandene. Politiet/Domstolene har heldigvis større beføjelser end journalister. Så måske nogen anmelder den påståede korruption, og vi en dag får det fulde indblik i hvad der er foregået.

  • 0
  • 0
#35 Nick kristensen

jeg prøver på godt gammeldags dansk!

der er ikke noget i sagen, Gorm er misundelig på Venzo's success(omend det er et meget lille firma, uden en stor omsætning).

det der forgår på SKAT er at de er usandsynligt dårlige til at holde deres budgetter, mere kan man vel ikke klandre dem for(tænk på samtlige sygehuse i Danmark der har underskud p.t)

angående sponsoratet i HØJ , det er vel en slags bestikkelse, men det kan vel sammenlignes med at invitere kunder ud på rejser, give dem fodbold billetter eller på anden måde at lefle for dem! selvfølgelig stiller det konsulent husene i godt lys overfor deres direkte samarbejds partnere, men så er det altså osse slut, fordi det eneste der tæller det er om projekterne er færdige til tiden om at projekterne bærer en vis kvalitet, ellers ryger man direkte på gaden( 15 år i konsulent branchen og 5 konkurser med store selskaber er min erfaring).

  • 0
  • 0
#37 Milovan Muncanovic

SKAT og VENZIO?

HAR JEG FORSTÅET SAGEN RIGTIGT? Den slimede utilregnelige og utroværdig Dennis Nilsen lugter penge hos SKAT og endda stor penge, laver aftale under bord med den lumske Leif Schandorff, dolker sin partner ryggen, starter et nyt firma (hvor bliver på forhånd lovet leveringsaftale med SKAT, velvidende udenom SKI) og mælker SKAT for skatteydernes penge.

Jeg har ingen respekt for lumske og utilregnelige mennesker som vil sælge liget af sin gamle mor…

Jeg ser frem til at VENZO betaler penge tilbage (til skatteyderne), bliver lukket ned og Dennis Nilsen og Leif Schandorff ender i fængsel, … og mand skal ikke have hverken ondt eller en meter sympati for disse typer som fordærver både branchen og samfundet. Dette vil være en BEST CASE SCENARIO som vil eksemplarisk vise RETFÆRDIGHEDEN i denne sag samt forskrække andre! INSTALLERS, jeg tag’ hatten af for en rigtig god tålmodighed og en rigtig god håndtering af sagen. Havde I gået i flæsken på dem med det samme, så var sagen ikke blevet til noget!!! HAR JEG FORSTÅET SAGEN RIGTIGT? ER SKAT og VENZIO TOPPEN AF ISBJEGET?

  • 0
  • 0
#40 Jimmy Frydkær Dürr

@Nick Kristensen

Alene det, at du vælger at gøre dig "anonym" gør det en smule besværligt at have mere tillid til dig end til Se & Hør.

DU véd, og jég véd, at de procedure som findes i det offentlige, for indkøb af diverse artikler, her under også software, ofte overlades til folk længere nede i systemet, på anbefaling af folk endnu længere nede mod gulvet. Men i det offentlige er det ofte den omvendte kommandovej, altså nedefra og op. Jeg ved ikke hvor mange beslutningsled der er i SKAT. Jeg kan blot konstatere, at enten er du anonym for at foregive at du ved noget, hvilket dermed gør dig lige så pålidelig som hele den kulørte presse til sammen, eller også kan jeg kalde dig Lief.

Omkring Operation X, så er mit indtryk, at det, i hvert fald i aftes, blev overladt til dig som seer at afgøre, hvem der er skyldig, og hvem der ikke er.

Selv blev jeg efterladt med en meget dårlig smag i munden, da jeg kender en del til hvordan tingene m.h.t. indkøb af ydelser i det offentlige foregår.

  • 0
  • 0
#41 Milovan Muncanovic

ER SKAT og VENZO TOPPEN AF ISBJEGET?

Efterhånden, en udbredt praksis...???

Hvad medsagen om de 28 kommuner, der har undladt at sende deres anskaffelse af it-systemer i udbud. En praksis, der har det ifølge Dorte Toft kostet skatteborgere op imod 200 millioner kroner.

28 kommuner? Jeg tænker … krads, krads i håret og tænker videre, mon ikke det svarer til næsten 30% af de kommuner vi har i Danmark?

  • 0
  • 0
#43 Nick kristensen

At være anonym er jo noget man gør for at beskytte sig selv, det handler ikke om at jeg ikke tager dette seriøst, og skal der peges på "Se&Hør" niveau, tror jeg Operation X tager guldet med hjem, det er om nogen, meget partisk program og det mange måske ikke ved, er at det sælger sine programmer vis et selskab "Bastard Film Produktions" dermed har de ligeså mange andre penge i klemme.

jeg kan godt lide din måde at beskue det offentlige system på, alt forretning er som mig bekendt, gennem de mange udbuds runder jeg personligt har været med til et spørgsmål om pris, kickback til kunden samt kvalitet og levering til tiden.

at købe konsulent hjælp er desværre ikke det samme som at købe et stykke software, i forhold til SKAT er det de samme konsulenter der arbejder på SKAT idag som dengang (Installers) havde konsulent timerne, dvs. der er en vis kontinuit(hvilket nærmest er det vigtigste når vi snakker IT-Drift)og grunden til at man har valgt at beholde selskabet Venzo, hvis konsulenterne ikke havde skiftet job, ville Installers formentligt have forsat.

  • 0
  • 0
#47 Olav K. Poulsen

de 150.000 kr er ifølge mine kilder, det pure opspind!

Kan du så uddybe hvad dine kilder siger om den sag? Der er vel ingen tvivl om at Venzo har lavet den side, og at håndboldklubben ikke har betalt for den. Eller er det bare størrelsen på gaverne der diskuteres nu :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere